TEMA

Ekspert sår tvivl om undersøgelser

Evalueringer har for længst ramt undervisningssektoren. Men når eleverne skal vurdere lærere og undervisning, er det så til intern brug eller benchmarking? Evalueringsekspert frygter, at de uklare mål kan resultere i, at undersøgelserne kan bruges til hvad som helst.

17. maj 2011 af Malene Romme-Mølby

Brugertilfredshedsundersøgelser er som en af indikatorerne i ressourceregnskabet på vej til at blive en fast del af evalueringerne på de gymnasiale uddannelser. Men der er ikke krav til, hvordan undersøgelserne skal udformes, og hvordan evalueringen af resultaterne skal foregå. 
"Det kan godt gøre mig lidt urolig, at man fra Undervisningsministeriets side ikke har meldt klart ud, hvad skolerne skal bruge evalueringerne til," siger professor Peter Dahler-Larsen fra Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet. Han har evalueringer som sit speciale og undrer sig over de brugertilfredshedsundersøgelser, gymnasierne skal levere som del af deres ressourceregnskab.
"God evalueringspraksis betyder, at man som minimum har meldt klart ud, hvad undersøgelsen skal bruges til," fortæller Peter Dahler-Larsen.

På Holstebro Gymnasium og HF besluttede ledelsen at benytte en fælles spørgeramme, som en del andre gymnasiale uddannelser også bruger, fordi det så bliver muligt at sammenligne med andre uddannelsesinstitutioner ved en form for benchmarking.

Men lærer Marianne Bentsen kan ikke se fordelen i at bruge et standardspørgeskema, når der ikke har været drøftelser om, hvad man skal undersøge.
"Jeg kan som lærer ikke bruge den form for generel benchmarking til noget. Det er nærmere, når jeg selv formulerer evalueringsskemaerne til eleverne i min undervisning, at jeg får relevant og faglig feedback," siger Marianne Bentsen, der også er medarbejderrepræsentant i medarbejderindflydelsesorganet (MIO) på Holstebro Gymnasium og HF.

Evaluering kræver konsensus
Peter Dahler-Larsen påpeger, at det er meget svært at opstille klare kriterier for den gode undervisning. Ulempen ved at evaluere undervisningen er derfor blandt andet, at man ikke ved, hvilke kriterier læreren bliver bedømt efter. Hvis man ikke ved, hvilke principper der ligger til grund for evalueringen, kan man være i tvivl om, hvad eleverne vurderer: Om de har nået fagets målsætning. Om de er tilfredse, eller om lærerens pædagogiske praksis har udviklet sig.
"Og så må man sige, at evalueringsmodellen ikke er klar nok. Og man kan roligt frygte, at evalueringen kan bruges til hvad som helst," siger Peter Dahler-Larsen.

På Holstebro Gymnasium og HF har det været vigtigt for rektoren, at lærerne og undervisningen bliver vurderet i generelle vendinger.
"Undersøgelserne skal ikke munde ud i, at man kalder enkelte lærere til samtale hos mig. Hvis elever har problemer med undervisningen eller lærere, drøfter vi det løbende," understreger rektor Hans Vangsgaard Hansen.

Gerd Schmidt Nielsen fra GL's Uddannelsesudvalg mener også, at de åbne rammer for, hvad undersøgelserne skal indeholde, og hvordan resultaterne skal bruges, kræver en grundig drøftelse imellem elever, lærere og ledelse.
"Der bør være en fælles konsensus for, hvad der skal undersøges, og hvad undersøgelsens resultater skal bruges til," siger hun.

Undervisningsministeriet har ikke ønsket at udtale sig med den begrundelse, at ressourceregnskabet endnu ikke er så langt, at det vil være muligt at videregive erfaringer med anvendelsen af systemet i evalueringsmæssige sammenhænge.

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.