Du er her
Nyhed
|
05. jan 2015

Efteruddannelse er lærerens egen sag

Foto: 
På mange skoler står læreren ofte alene med at binde efteruddannelsen sammen med skolens strategi. Men der bør være en dialog mellem ledelse og lærer før, under og efter efteruddannelse, for at den får effekt på arbejdspladsen, fortæller chefkonsulent Eva Maria Mogensen fra Kompetenceudviklingssekretariatet.
Af: Malene Romme-Mølby

Hvis efteruddannelsen skal have effekt, er det vigtigt, at den ikke foregår i et tomrum, påpeger chefkonsulent Eva Maria Mogensen fra Kompetenceudviklingssekretariatet, der blandt andet rådgiver statslige arbejdspladser om strategisk kompetenceudvikling samt opsamler og formidler erfaringer med kompetenceudvikling på statens arbejdspladser.

Forventningsafstemning
En måde at styrke effekten af efteruddannelsen er en dialog mellem lærer og leder før, under og efter, fortæller Eva Maria Mogensen.

”Det er vigtigt, at der er en forventningsafstemning og dialog, inden læreren skal af sted,” siger hun og uddyber:
”Læreren skal have i baghovedet, hvad skolen forventer, at han kommer tilbage med af viden.”

Kun halvdelen tager en snak
Men en evaluering af kompetenceudvikling af lærere på det gymnasiale område viser, at kun halvdelen af de adspurgte ledere har en forudgående snak om forventninger til lærernes kompetenceudviklingsaktiviteter.
Evalueringen er foretaget af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) for Undervisningsministeriet.

Opfølgning vigtig
Samtidig er det vigtigt, at der er en opfølgning på efteruddannelsen, fastslår Eva Maria Mogensen.

”Hvis det skal have effekt på arbejdspladsen, skal lederen og læreren følge op, når læreren kommer tilbage. Her skal der være fokus på, hvad læreren har lært, og hvordan de nye kompetencer kan komme i spil,” siger hun.

Men under en tredjedel af lederne svarer i evalueringen, at deres strategi for kompetenceudvikling indeholder opfølgning på lærernes kompetenceudvikling.
Evalueringen peger på, at lederne især følger op på den kompetenceudvikling, der er fælles og ofte har pædagogisk-didaktisk opkvalificering i fokus, mens ledelsesmæssig opfølgning på lærernes faglige kurser sjældnere finder sted.

Brug MUS
En måde, hvor lærernes kompetenceudvikling kan virke sammen med skolens strategiske områder, er gennem medarbejderudviklingssamtaler (MUS), fortæller Eva Maria Mogensen.

”Formålet med MUS er at finde fællesnævneren mellem det, der giver mening for læreren, og det, skolen har brug for,” siger hun.

A kunne se sig selv i skolens strategi
Evalueringen viser, at kompetenceudviklingen på de gymnasiale institutioner kører i to spor: et fagfagligt og et strategisk spor på tværs af skolen. Det er ikke nogen dårlig idé, vurderer chefkonsulenten.

”Man skal blot have fundet balancen imellem de to spor, så de samles som en helhed. Den enkelte lærer skal helst kunne se sig selv som en del af den strategiske helhed,” siger hun.

Gensidigt arbejde
Det er blandt andet en kulturændring fra, at man som lærer føler sig som privatpraktiserende lærer til at være en del af en fælles opgave, som hjælper henimod en samlet indsats i forhold til skolens udfordringer, forklarer Eva Maria Mogensen.

”Det er skiftet fra privatpraktiserende lærer til at være ansat i en institution, hvor man også skal tage ansvar for institutionens udvikling,” siger Eva Maria Mogensen, der understreger, at det er en udvikling, der er i fuld gang, men at der sikkert stadig er nogle, der kan blive bedre.

”Det er et gensidigt arbejde. Det handler om, at ledelsen evner at formidle skolens strategi, samt at medarbejderen tager ejerskab og del i udviklingen af institutionen,” siger Eva Maria Mogensen.  

Kommentarer

0
You must have Javascript enabled to use this form.

Annoncer