Nyhed

Drengene dumper i matematik

Der har tidligere været fokus på, at flere piger skulle hjælpes ind i den matematiske verden. Men i gymnasiet er det lige omvendt: Piger får meget bedre karakterer end drenge, og drenge dumper i hobetal.

11. oktober 2011 af Malene Romme-Mølby

Pigerne er bedre end drengene - til matematik i gymnasiet. Generelt får drengene gennem grundskolen højere karakterer i matematik ved afgangseksamen og bedre placering ved inter­nationale test som PISA og TIMSS.

Men når eleverne kommer i gymnasiet, skifter rollerne. Pludselig får pigerne højere karakterer end drengene både i skriftlig og mundtlig matematik. En tredjedel af drengene dumper i matematik på B-niveau. Kun en femtedel af pigerne dumper.

Resultaterne undrede Undervisningsministeriet, som derfor tog initiativ til at få en gruppe forskere til at undersøge det nærmere. Det blev til undersøgelsen "Gymnasiets drenge - matematikfagets drenge," som Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet offentliggjorde for nylig. Lektor Lars Ulriksen har haft ansvaret for projektet.

Han understreger, at undersøgelsen har karakter af at være et pilotprojekt. Den kan derfor ikke sige noget endeligt eller entydigt om, hvorfor drenge klarer sig dårligere end piger. Men den peger på nogle sandsynlige forklaringer, som bør undersøges nærmere, og områder, hvor udviklingsarbejde kan have en positiv effekt. De tre områder, som kan have indflydelse på drengenes dårligere matematiske præstationer, er fagets indhold, undervisningens form og elevernes indstilling til skolearbejdet.

Undersøgelsen viser, at fire ud af ti drenge, som fik karakteren otte efter den gamle skala til grundskolens afgangseksamen i skriftlig matematik, dumpede til den skriftlige eksamen i matematik på B-niveau i gymnasiet. Det hæfter Lars Ulriksen sig især ved.
"Det er meget overraskende, at en middelkarakter som otte i folkeskolen giver så høj en dumpeprocent for drengene," siger han. 

Han undrer sig over, hvorfor rollerne i matematik skifter i gymnasiet. Andre undersøgelser har vist, at drengene ikke generelt er dårligere end pigerne i gymnasiet. For eksempel i engelsk er drengene bedre end pigerne. Derfor kan man ikke drage den simple konklusion, at gymnasiet bare er mest egnet til piger, pointerer han.
"Det ser ud, som om man har et kæmpe behov for at afstemme antagelser og forventninger. Lærere fra begge sider af overgangen bør nok gøre sig nogle overvejelser om, hvordan man kan ruste drenge bedre til matematik i gymnasiet," siger Lars Ulriksen.

Han gætter på, at overgangen fra grundskole til gymnasium i matematik især karakteriseres af to ting:
"Arbejdspresset øges, og indholdet er muligvis også mindre intuitivt. Derfor er der behov for, at man sætter sig ind i matematik på en anden måde end i grundskolen," siger han.

Kønsroller og læringsstile
Det har ikke været muligt at finde frem til et mønster med hensyn til specifikke matematiske emneområder, som pigerne klarer bedre end drengene eller omvendt. Men i interviewene giver både drenge og piger udtryk for, at der sker en ændring i krav til elevernes arbejdsindsats fra grundskolen til gymnasiet. Både elever og lærere mener, at piger er mere flittige og omhyggelige.
"Vi ved fra tidligere forskning, at pigerne nok laver flere lektier end drengene. Hvis drengene har kunnet klare matematik i folkeskolen uden at lave noget særligt, så kommer de hurtigt bagefter i gymnasiet," siger Lars Ulriksen.

Han understreger, at han ikke mener, at drengene er dovne, og pigerne flittige. Men at pigerne nok agerer i forhold til den socialt producerede forestilling om, hvordan en rigtig pige opfører sig. Ligesom drengene opfører sig på en måde, som de bliver bekræftet i både i og uden for skolen. Måden passer bare dårligt til den arbejdsdisciplin og arbejdsform, som gymnasieskolen forudsætter. Umiddelbart kan det måske virke som noget, skoler og lærere ikke kan gøre noget ved.
"Men skolen og lærerne kan godt arbejde bevidst med, hvilken elevadfærd og kønsrollemønster som de giver positiv feedback," siger Lars Ulriksen.
Og så skal lærerne være mere eksplicitte med at forklare især drengene i starten, hvad de forventer af dem, hvad de skal lave af lektier, og hvorfor og hvordan de skal forberede lektierne.

Læringsstile
Undersøgelsen tegner et billede af en matematikundervisning, der ofte tilrettelægges efter den faste skabelon: teorigennemgang af læreren ved tavlen og eksempeltræning af eleverne. Forskerne i undersøgelsen betoner vigtigheden af at udvikle måder, hvorpå læreren kan få bedre indsigt i, hvad eleverne har af viden og kompetencer. Og så bør lærerne afprøve forskellige undervisningsformer, da de måske kan appellere til flere drenge.

Lars Ulriksen er forbeholden over for læringsstile som et samlet teoretiske begreb. Men han ved fra sin forskning om gymnasiefremmede unge, at nogle gymnasielærere har fundet inspiration fra læringsstile til at skabe en større variation af arbejdsformer.
"Hvis læringsstiltænkningen kan få lærerne til at bruge elevaktiverende, undersøgende og varierende arbejdsformer, så fint med mig. Det springende punkt er at fange eleverne, så de selv får engagement til at arbejde med matematikken," siger han.

Læs "Gymnasiets drenge - matematikfagets drenge" på www.emu.dk

 

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.