TEMA

Drenge- og pigehjerner er ude af takt

Drenges og pigers hjerner udvikler sig i forskelligt tempo. Det er lærerne i både grundskolen og gymnasiet nødt til at tage højde for i undervisningen. Ellers taber man drengene, siger hjerneforsker Ann-Elisabeth Knudsen.

2. december 2011 af Tina Rasmussen

Lige fra den allerførste dag i 0. klasse er drenges og pigers hjerner ude af takt. De udvikler sig ganske enkelt ikke i samme tempo. Er lærerne i grundskolen og gymnasiet ikke bevidste om den forskel og tager hensyn til den i undervisningen, så taber man en stor del af drengene. Og pigerne får ikke mulighed for at yde deres bedste. Sådan lyder advarslen fra Ann-Elisabeth Knudsen, hjerneforsker og forfatter til blandt andet Seje drenge og superseje piger.

Når børnene begynder i skolen, er der to markante forskelle på pigers og drenges hjerner: Dels hjernens modning, dels kønshormonernes påvirkning. Drengenes hjerners udvikling er i 0. klasse et til halvandet år bag efter pigernes. At drengenes pandelapper modnes senere end pigernes, betyder, at de har sværere ved at koncentrere sig. Mens den almindelige koncentrationstid hos en seksårig dreng er 10-12 minutter, kan en jævnaldrende pige holde koncentrationen i 22-23 minutter, viser undersøgelser.

Samtidig hæmmer det mandlige køns­hormon testosteron drengenes adgang til venstre hjernehalvdel - og dermed deres umiddelbare adgang til at lære sprog, analyse, logik og tal. En drengs adgang til venstre hjernehalvdel går gennem den højre, mens pigerne har lettere ved at gå den direkte vej.
"Testosteronet betyder også, at de fleste drenge har mere uro i kroppen og derfor har svært ved at sidde stille længe ad gangen. De har brug for små pauser og for at røre sig," siger Ann-Elisabeth Knudsen.

Først halvandet år senere når drengene op på samme niveau, men der har pigerne allerede taget endnu et hop fremad.

Måske har det også betydning, at pigernes hjernebjælke fra fødslen har flere forbindelsestråde end drengenes. Da hjernebjælken forbinder de to hjernehalvdele, hævder nogle forskere, at piger har lettere ved at få højre og venstre hjernehalvdel til at arbejde sammen, altså koble færdighederne fra de to områder. Men andre forskere er uenige.
"På det punkt er det for usikkert at konkludere noget. Alene inden for den sidste uge er der kommet to modsatrettede forskningsresultater fra Sverige og England," fortæller Ann-Elisabeth Knudsen.

Som en kommandocentral
Hjernemodning handler først og fremmest om udviklingen af myelin, en fedtskede omkring nervecellernes ledninger, som er en forudsætning for de elektriske signaler mellem nervecellerne. Pandelapperne er de sidste, der får myelin. Det sker i seks-syvårs-alderen - og altså hurtigst hos pigerne.

Pandelapperne er vigtige for al form for læring. De fungerer som en slags kommandocentral, der modtager signaler fra resten af hjernen og strukturerer dem. Vores evne til at tænke abstrakt, fokusere og koncentrere os kommer med myelinet i pandelapperne.

Pigernes forspring udligner sig for alvor i 5.-6. klasse, men med puberteten tager pigerne et nyt spring fremefter. I den alder dannes den sidste myelin i pandelapperne. Men drengene indhenter dem igen i 8.-9. klasse.
"Alligevel står en del drenge af her. Der har været en massiv læringsperiode i eksempelvis matematik, hvor de ikke lige har været med. Pludselig er pigerne i fuld gang med at dreje koordinatsystemer og lave andengradsligninger, og det giver drengene følelsen af, at det ikke kan betale sig at hænge på igen. Det er rigtig ærgerligt, når der faktisk er mange drenge, der er skide gode til matematik," siger Ann-Elisabeth Knudsen.

Kønsadskilt undervisning
Hvis 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, handler det især om at rette blikket mod drengene. Hjerneforskeren er ikke i tvivl om, at en stor del af arbejdet ligger hos lærerne i grundskolen. For det er her, lysten og motivationen til at lære bliver grundlagt. Udfordringen er at få rykket de dårligste drenge op i gennemsnitsgruppen og få flyttet flere gennemsnitspiger helt op i toppen.

En af løsningerne er ifølge Ann-Elisabeth Knudsen, at man af og til laver kønsopdelt undervisning. I de mindste klasser er der især brug for det i dansk og matematik.
"Drengene skal indimellem have et break, så de igen kan koncentrere sig, og der skal være mere ?hands on? i undervisningen, også selvom de laver fejl igen og igen. Pigerne har gavn af personlig instruktion og tid til fordybelse," siger Ann-Elisabeth Knudsen.

Jo tidligere drengene får styrket forbindelsen til deres venstre hjernehalvdel, jo bedre, påpeger hun. Ellers bliver det blandt andet unødigt svært at lære at læse.

Hun nævner, at drenge for eksempel kan have gavn af at træne deres finmotorik ved at bygge med små legoklodser. Finmotorikken har nemlig hjemme i et associationsområde i hjernebarken, der ligger tæt op ad sprogområdernes associationsområde. At lave klatrelege, rytmik og krydsogtværser kan også lette evnen til at læse. I matematik har drengene brug for flere forsøg og en mere praktisk tilgang.

I udskolingen anbefaler Ann-Elisabeth Knudsen fortrinsvis kønsopdelt undervisning i de naturvidenskabelige fag. Geometri-, kemi- og fysikeksperimenter hører hjemme i højre hjernehalvdel - drengenes stærkeste - så her tager de helt naturligt føringen, når der skal laves forsøg.
"Pigerne skal have plads til at lave deres forsøg selv, ellers bliver de aldrig forskere, og drengene skal lave deres egne analyser og selv skrive deres rapporter, ellers får de et kulturchok i gymnasiet," lyder det fra hjerneforskeren.

Føler sig snydt
At det i dag er drengene, der sakker bagud i uddannelsessystemet, er også et faktum, gymnasiet i høj grad bør gøre en indsats for at få ændret, mener Ann-Elisabeth Knudsen. Og derfor bør landets gymnasielærere i lighed med lærerne i grundskolen blive mere bevidste om forskellene mellem piger og drenge og tage højde for det i undervisningen.

I det sidste halvandet år har hun været rundt på omkring 50 gymnasier for at finde ud af, hvad drengene synes om at gå i gymnasiet, og hvordan man kan tilrettelægge undervisningen, så den i højere grad fanger deres interesse. I første omgang er det et pilotprojekt støttet af Ministeriet for Børn og Undervisning, men skulle gerne ende med at blive et egentligt forskningsprojekt.
"Stort set alle drengene synes, at gymnasiet ligner folkeskolen alt for meget. De føler sig snydt, for de havde forventet noget andet. Og de er møgtrætte af lærere, der stiller spørgsmål, hvor svaret står i teksten. Det er der ingen drenge i hele verden, der gider," siger Ann-Elisabeth Knudsen.

Fordi drenge går senere i puberteten end piger, og det sidste myelin i pandelapperne netop bliver dannet på det tidspunkt, kan man i en 1.g-klasse ofte se den samme spredning som i de sidste år i grundskolen.

"Drengene har stadig brug for at få 'hands on' og for en differentieret tilbagemelding. Gruppearbejde med fælles fremlæggelse og fælles karakter er der ingen drenge, der vågner på. Ingen drenge laver mere, end de skal. De laver først noget, når en lærer siger: Skriv navn på de sider, du er ansvarlig for, så får du en karakter på baggrund af det."

Og så har de også stadig brug for små pauser. Uroen i kroppen og problemet med at sidde stille på en stol, som er tydeligt blandt mange drenge i indskolingen og igen i 7.-8. klasse, forsvinder ellers typisk lidt i 9. klasse.
"Men når jeg er ude på gymnasierne, kan jeg godt se, at 1.g stadig er præget af det. To lektioner a tre kvarter, og så er drengene gået på Facebook. Det er den måde, de laver deres egne pauser på," siger Ann-Elisabeth Knudsen.

 

Fakta: Drengene sakker bagud
Det almene gymnasium og hf er blevet en verden, hvor drengene er i undertal. Kun 38 procent af de almene studenter og 40 procent af hf-studenterne i 2010 var drenge. 

Eksamenskaraktererne fra de gymnasiale uddannelser viser tydeligt, at drengene gennemsnitligt klarer sig dårligere end pigerne. I 2010 var drengenes eksamensgennemsnit på 6,4, mens pigerne i gennemsnit fik 6,8.

Både på det almene gymnasium, hf og htx er der en større andel af drenge end piger, der falder fra. Desuden begynder drengene sjældnere på en ny uddannelse, når de dropper ud.

Fakta om Ann-Elisabeth Knudsen
Er cand.mag. i dansk og psykologi fra Aarhus Universitet i 1987 og har blandt andet undervist på VUC. Allerede i studietiden var neuropsykologi og hjerneforskning hendes hovedinteresse, og det har siden 1997 været hendes arbejdsfelt. Hun beskæftiger sig især med krydsfeltet mellem hjerne, udvikling og læring og har blandt andet arbejdet som konsulent for en række folkeskoler. Holder foredrag og er forfatter til Pæne piger og dumme drenge samt Seje drenge og superseje piger.

Læs mere på ann-e-knudsen.dk

 

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.