Nyhed

DI til politikere: Stop den massive strøm til gymnasiet

Erhvervsuddannelsesreformen skal kombineres med adgangskrav til gymnasiet, lød det fra Dansk Industri på Folkemødet. Ellers får man ikke flere til at tage en erhvervsuddannelse.

13. juni 2014 af Tina Rasmussen
Dansk Industri indbød til debat om ungdomsuddannelserne på Folkemødet.

Den nye erhvervsuddannelsesreform er et positivt tiltag, men slet ikke nok, hvis flere unge fremover skal vælge en erhvervsfaglig uddannelse. Man er samtidig nødt til at gøre noget for at bremse søgningen til gymnasiet.

Det var budskabet fra Dansk Industri (DI), da erhvervsorganisationen på Folkemødets anden dag indbød til debat om fremtidens ungdomsuddannelser.

”Vi er rigtig glade for reformen, men den kommer især til at betyde, at vi får dygtigere faglærte. Reformen alene er ikke tilstrækkeligt til at få vendt den skæve søgning til ungdomsuddannelserne,” sagde Charlotte Rønhof, underdirektør i DI, og fortsatte:

”Vi skal fortsætte med at tale erhvervsuddannelserne op. Men politikerne bliver også nødt til at gøre noget for at dæmme op for den massive strøm ind i gymnasiet. Derfor er det oplagt at indføre adgangskrav.”

Forhandlinger om karakterkrav
Mens søgningen til gymnasiet er steget inden for de sidste 10 år, er interessen for erhvervsuddannelserne gået den stik modsatte vej. I 2006 valgte 30 procent en erhvervsuddannelse. I dag er det under hver femte elev.

Som gymnasieskolen.dk tidligere har skrevet, er der i forbindelse med reformen af erhvervsuddannelserne indført et karakterkrav på 02 i matematik og dansk. De politiske forhandlinger om karakterkrav i gymnasiet er derimod gået i stå og fortsætter først efter sommerferien.

Det umotiverede valg
Venstre foreslår et adgangskrav til gymnasiet på 4 i matematik og dansk.

”Gymnasiet er en boglig uddannelse. Derfor skal vi stille højere krav end til erhvervsuddannelserne,” lød det fra gruppeformand Kristian Jensen (V) på Folkemødet.

Gymnasiet er for mange unge blevet ”det ubevidste og umotiverede valg”, mener han.

”Vi er nødt til at gøre noget. Alt for mange kommer i gymnasiet uden evnerne til at læse videre,” sagde Kristian Jensen.

Positivt tilvalg
Undervisningsminister Christine Antorini (S) hæftede sig ved, at udviklingen er ved at vende. For første gang i flere år er sket en stigning i antallet af unge, der søger en erhvervsuddannelse.

”Jeg tror, det skyldes den positive debat, vi endelig har fået om behovet for flere faglærte,” sagde Christine Antorini.

Hun og regeringen ønsker, at adgangskravet til gymnasiet skal være 02 ligesom på erhvervsuddannelserne.

”Vi skal ikke presse nogle over på erhvervsuddannelserne. Det skal være et positivt tilvalg,” sagde undervisningsministeren.

For Kristian Jensen handler et højere adgangskrav til gymnasiet ikke om, hvor mange unge man kan få flyttet over på erhvervsuddannelserne.

”Det afgørende med adgangskrav er, at de, der starter i gymnasiet, er i stand til at gennemføre det,” sagde han.

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.