Du er her
Debatindlæg |
04. nov 2016

Det voksende administrative arbejde

Af: Redaktionen

Åbent brev til Annette Nordstrøm

Der er rapporter fra især HF-kurserne på de forskellige undervisningsinstituioner som VUC at man fra ledelsesside bevidst overlader mere og mere arbejde, der altid har været administrativt til underviserne, da de jo som bekendt ikke har så meget at lave!

Det sparer penge på kontorpersonaleområdet og mange steder er stærkt underbemandede. Derfor passer denne strategi så fint ind i billedet.

Det betyder at lærerteamsene (det hedder det på moderne danglish) for eksempel skal diskutere elevers fravær og forsøge at bedømme elevers evne og vilje til at modtage undervisning (: ved at angive røde, gule, grønne og orange farver ud for de enkelte elever måned for måned!). Forsømmende elever skal kontaktes pr mail, aftaler/kontrakter skal indgås og følgfes op.

Enhver, der ikke er født i går ved, hvad det betyder: Nemlig at læreren overtager ansvaret for elevens fremmøde i fremtiden. Når eleven ikke er mødt i flere uger (der er jo meget flydende fraværsgrænser i VUC-systemerne) og eleven ikke er blevet kontaktet af faglæreren (der skal koordinere med de andre lærere), så kan eleven altid sige, at jeg er jo ikke blevet kontaktet. Fra ledelsernes side kan man give aben videre til læreren/lærerne. Det er jeres skyld at Peter ikke er mødt i fire uger, ingen opgaver har skrevet i tre måneder, osv. Det er kynisk og velkalkuleret "personalepolitik" fra de ansvarliges side, og man skal ikke regne med at grænsen er nået. Den kan tværtimod altid flyttes lidt til. Og lidt til. Og man gør det jo ved at omdefinere forskellige begreber, således at det skal se ud som om det er naturligt at underviserrne skal påtage sig dette arbejde. Skal man også regne fraværsprocenter ud? Skal man kontakte hjem/læge/psykolog?

Det ville jo være helt fantastisk fra disse institutioners side, hvis man kunne få underviserne til at overtage disse opgaver og dermed sikre taxameterpengene.

For enhver tænkende person er dette en uendelig lang glidebane. Alt er i princippet 24/7 nu. Men det kan sagtens blive endnu værre - og vi ved med sikkerhed fra de sidste tre års udvikling at det vil blive det!

Men så meget burde stå klart: Hvis ikke GL skrider ind og forhindrer denne udvikling, så skal underviserne i fremtiden regne med en voldsomt forøget administrativ arbejdsbyrde. Tidligere var det fag + pædagogiske overvejelser. Nu bliver det fag + pædagogogik + administration.

Her må man spørge GL's formand: Hvor går grænsen? Eller er der en grænse?

Stig Wørmer, lektor, VUC Storstrøm 

 

 

 

Kommentarer

3
You must have Javascript enabled to use this form.
Annette Nordstrøm Hansens billede

Min umiddelbare vurdering er, at grænsen går der, hvor det giver mening – for skolen og for lærerne. Det reelle spørgsmål må være, om lærerne har tid til at løse opgaven. Hvis de administrative opgaver tages fra den tid, hvor læreren skulle forberede sig, er det en dårlig løsning. Hvis lærerne har ansvaret for at fastholde kursisterne som en del af skolens målsætning, og der vel og mærke gives ressourcer til lærerne, så de reelt har mulighed for at løfte opgaven, kan man argumentere for, at lærerne er bedst til at løse denne opgave, fordi de har det bedste kendskab til kursisterne. Jeg vil opfordre til, at I i lærerkollegiet drøfter problemstillingen, og herefter løfter den over for ledelsen. Ønsker I en tættere dialog med mig, er I velkomne til at invitere mig til et besøg på lærerværelset.

Annette Nordstrøm Hansen

Stig Wørmers billede

Til Annette Nordstrøm:

Det lyder som en god ide at man både lokalt og generelt ( også i GL-regi) diskuterer hvordan fremtiden skal se ud for undervisernes dagligdag. Det kan ingen være uenige i.

Mit indlæg, som går på det generelle aspekt og som ligeledes er møntet på hele landet, da vi ved at der er generelle tendenser, der gør sig gældende i uddannelsespolitikkens praktisering, sigter på at GL skal forholde sig til en problemstilling, som er vigtig.

Netop fordi overenskomsten (som vi kendte den ) er suspenderet, så skal GL vel som faglig organsisation komme med et udspil for medlemmerne?

Er det nok at henvise til at man her og der må komme overens lokalt? Hvad nu, hvis det viser sig at praksis på dette og tilsvarende områder meget vel kan være YDERST forskellig i Danmark, vil GL så acceptere en "atomisering" af hele dette område for alle uddannelsesretninger, der hører under "de gymnasiale uddannelser"? Kort sagt: Har GL en politik på dette område? Finder GL det relevant at finde en politik på dette område? Tror GL at dette af mig nævnte aspekt fremover vil få større eller mindre betydning?

For GL skal vel have en politik, som vedrører ALLE områder af GL-medlemernes dagligdag? Sæt nu at virkeligheden pludselig løber fra GL? Hvad søren vil GL så gøre, når først toget er kørt?

 

Annette Nordstrøm Hansens billede

Kære Stig Wørmer,

GL anser centrale aftaler for den klart bedste løsning, og det arbejder vi kontinuerligt for. Men i en tid hvor arbejdsgiverne har gennemtrumfet en centraliseret decentralisering, er det nødvendigt, at GL også kæmper på hver eneste skole. GL bruger mange ressourcer på, at tillidsrepræsentanterne dels er så veluddannede som muligt og dels mødes jævnligt i lokale netværk, hvor netværksformændene mødes en gang om måneden med hovedbestyrelsen, hvor vi drøfter aktuelle problemstillinger. Hele GL’s struktur er opbygget for at modvirke en atomisering og for at skaffe så gode vilkår for medlemmerne på hver eneste skole. Men vi må også erkende, at arbejdsgiverne har en anden dagsorden, og den virkelighed er vi nødt til at forholde os til. Desto bedre GL’s medlemmer står sammen, desto bedre er vi til at løse denne opgave.

Jeg tror dog ikke, at der blandt GL’s medlemmer vil være enighed om, hvorvidt de opgaver, du beskriver, bedst ligger hos lærerne eller hos et administrativt personale. Derfor vil jeg henvise til mit forrige svar om, at det centrale må være, om lærerne har tid til at løse opgaven.


Med venlig hilsen
Annette Nordstrøm Hansen

Annoncer