Det store generationsskifte

Gennemsnitsalderen på lærerværelset i gymnasierne styrtdykker i disse år. I de seneste tre år er der blevet ansat cirka 1.000 nye lærere om året på gymnasieskolerne, og samtidig har store årgange indløst efterlønsbeviset eller er gået på pension. Generationsskiftet vil i stor skala fortsætte i de kommende år, da antallet af gymnasielærere i 60'erne topper netop nu.

Generationsskiftet vil på mange måder ændre gymnasiet, og udviklingen er allerede godt i gang, mener Ulrik Lyng Vestergaard, som er 32 år og nyvalgt medlem af GL's hovedbestyrelse.
"Jeg tror, gymnasierne vil se markant anderledes ud om 10 år. Vores generation vil bidrage til, at moderne teknologi bliver fuldt integreret i undervisningen. Vi kommer væk fra tavleundervisningen og vil i endnu højere grad bruge interaktive platforme, tablets og så videre. Gymnasierne har stået lidt stille på de områder, men nu vil det komme," siger Ulrik Lyng Vestergaard, som underviser i biologi, kemi og bioteknologi på Rødkilde Gymnasium i Vejle.

Her er cirka 50 procent af lærerne ansat inden for de sidste fire år. Store grupper af unge nye lærere betyder også, at "plejer" lider sin stille død på mange skoler, mener Ulrik Lyng Vestergaard.
"Vi stiller spørgsmål til det meste af det, som foregår. Det kan næsten virke for voldsomt for mange af de erfarne lærere, at vi stiller spørgsmål om mange ting, som de tager for givet, men som er nye for os."

Han understreger dog, at han har stor respekt for de ældste lærere.
"Vi unge lærere kunne slet ikke undervise uden dem, vi stiller dem masser af spørgsmål, og de fungerer som mentorer for os, for eksempel i forhold til at tackle eleverne. Omvendt tror jeg også, at mange af de ældre lærere synes, det er fedt med nyt liv på skolen," siger Ulrik Lyng Vestergaard.

En anden tendens, som han forudsiger, er, at den nye generation af lærere hurtigere skifter job, og flere vil helt forlade sektoren.
"Jeg tror, at mange unge vil stille større krav til ledelsen for eksempel om, at rammerne er i orden, at de får sparring af ledelsen, og at ledelsen har et perspektiv med de nye lærere. Hvis ledelsen ikke er i stand til at løfte de krav, tror jeg i højere grad, at de nye lærere vil finde et nyt job," siger Ulrik Lyng Vestergaard.

Litteratur på den unge måde
Ny forskning viser, at de nye læreres tilgang til didaktik og faglighed er anderledes end de ældre læreres. Peter Kaspersen er lektor emeritus og tilknyttet SDU og har været med til at lave et fællesnordisk forskningsprojekt i Danmark, Sverige og Norge, hvor 26 lærere har skrevet undervisningsdagbog og er blevet interviewet. Det skal dog understreges, at det kun er lærere i fagene dansk, svensk og norsk, som har deltaget i projektet.

Peter Kaspersen mener, at projektet viser nogle klare forskelle på generationerne.
"De ældre dansklærere er meget fagligt orienterede, mens de unge er mere bevidste om didaktik og den pædagogiske tilgang. De ældre lærere har en meget stor sikkerhed inden for det litteraturfaglige, og mange mener, at stoffet i sig selv må være interessant for eleverne. De unge har en mere pragmatisk tilgang til faget og udfolder en stor didaktisk fantasi med forskellige undervisningsformer for at fange eleverne," siger Peter Kaspersen.

Han nævner, at de unge lærere er bedre til at inddrage nye medier i undervisningen. De bruger i højere grad internettet, elektroniske tavler og involverer eleverne i fælles opgaver, hvor de skal skrive artikler, lave PowerPoint-præsentationer eller aflevere en opgave som podcast.

Peter Kaspersen mener, at de ældre lærere forsøger at engagere eleverne og forsøger at smitte dem med deres egen store interesse for litteraturen – det lykkes med større og mindre held, da de færreste af eleverne interesserer sig for litteratur.
"De unge lærere, som også er interesserede i litteratur, indser, at de bliver nødt til at gribe undervisningen an på en anden måde for at fange elevernes interesse. De bliver mere bevidste om, hvordan eleverne lærer om litteratur, og udvikler nærmest en ny professionalisme," siger Peter Kaspersen.

Han mener, at det kendetegner de ældre dansklærere, at de har en meget stor sikkerhed på grund af deres store viden om det danskfaglige. De unge har mere fokus på didaktik, men de har ikke den samme sikkerhed.
"De unge lærere er meget opfindsomme didaktisk. Deres viden om didaktik bygger mest på konkrete erfaringer, derimod er deres sammenhængende og teoretisk baserede viden ikke så stor," siger Peter Kaspersen.

Længere personalefester
På Næstved Gymnasium og HF, hvor 140 lærere arbejder, har rektor Susanne Stubgaard taget imod 60 nye lærere i løbet af de sidste tre år. Mange er unge, men hun har også været bevidst om ikke kun at ansætte unge nyuddannede, men i stedet skabe en bred aldersprofil. Gennemsnitsalderen har dog taget et pænt spring nedad, og en ny generation af lærere er kommet ind på skolen. Personalefesterne varer bogstaveligt talt længere i dag end for 10 år siden.
"De unge lærere er lige så forskellige som alle andre. De unge har dog det tilfælles, at de efterspørger at arbejde mere sammen i forløb og være fælles om opgaver. De oplever det som en stor fordel at arbejde sammen, og det er meget naturligt for dem," siger hun.

Mange nye lærere udfordrer også organisationen.
"De spørger til, om vi ikke kan gøre tingene anderledes. Det er sundt med nye input og ny dynamik, og vi sørger for, at deres ideer bliver inddraget på skolen fra starten," siger Susanne Stubgaard.

Kritiske spørgsmål
Formand for Gymnasieskolernes Rektorforening Jens Boe Nielsen mener, at det ofte er en god saltvandsindsprøjtning, når nye lærere bliver ansat, og de erfarne lærere skal italesætte deres arbejde og guide dem ind i kulturen på skolen.
"Det er ikke altid, at de nye bare lige falder til patten og gør, som de ældre siger. De stiller kritiske spørgsmål til rutinerne og har deres egne ideer. På den måde opstår der en god vekselvirkning. Jeg tror, at mange af de ældre lærere godt kan lide at blive udfordret af nye synspunkter," siger Jens Boe Nielsen.

Mens de unge kommer med nye ideer, så har de ældste lærere mange andre kvaliteter, mener Jens Boe Nielsen.
"Jeg er stor tilhænger af erfaring. Erfarne lærere er driftssikre. De har ikke børn, der bliver syge, og skal ikke på barselsorlov. Det er fint, at de unge skal det. Men man må bare sige, at de ældre lærere er mere erfarne og driftssikre, så på den måde har de en stor værdi," siger han.