Du er her
Nyhed
|
13. nov 2013

Det innovative gymnasium kan konkurrere med kineserne

Eleverne skal opnå innovative kompetencer i gymnasiet, mener lærere og ledelse på Handelsgymnasiet København Nord. De gentænker gymnasiet, hvilket betyder, at lærere kan undervise to hold på én gang, og at der er flere eksterne partnere i undervisningen.
Af: Malene Romme-Mølby

Af sted til centret. På et splitsekund er beslutningen taget, og eleverne har samlet noter, mobiler og tasker og er på vej hen til bussen til Lyngby Storcenter. Det kan umiddelbart ligne et flugtforsøg fra den almindelige undervisning. Men her i 1.v på Handelsgymnasiet København Nord er der ikke almindelig undervisning. 
Klassen er en del af Region Hovedstadens treårige projekt Gymnasiet tænkt forfra, hvor seks gymnasiale uddannelsesinstitutioner er gået sammen om at nytænke gymnasiet. Målet er, at elever og lærere oplever større motivation, og at eleverne opnår nye, innovative kompetencer. 
København Nords rektor, Ivar Ørnby, er en af initiativtagerne. Skolen har også tidligere haft stort fokus på innovation og været med i projektet Innovation og entreprenørskab. 
“Det gik faktisk ret fint med at få puttet innovation ind i fagene og didaktikken. Eleverne arbejdede i et flow, og det var utroligt motiverende. Men da vi skulle folde det helt ud, stødte vi på forhindringer. Det var irriterende, at eleverne skulle afbryde deres flow for at gå tilbage til de andre fag, fordi de skulle passe det faste skema,” fortæller han. 
Derfor var et af fokuspunkterne for det nye projekt, at skolerne skulle have mulighed for at tænke helt nyt, for eksempel i forbindelse med organisering med alt fra skemalægning til antal lærere i undervisningen. Hhx-klassens skema er overvejende organiseret med et fag per dag i stedet for et traditionelt skema, hvor fagene er delt op i bidder i løbet af ugen.

OK 13 gør lærere mere fleksible 
I denne uge ser skemaet dog anderledes ud. Eleverne gennemfører et projekt, hvor de skal starte deres egen virksomhed i et indkøbscenter. De har haft besøg af den kommercielle direktør for et firma, der ejer, udvikler og administrerer landets førende shoppingcentre. De har også besøgt banken for at høre om finansiering og lån. I denne uge skal de gruppevis planlægge opstarten af en virksomhed. Lærer Maybrit Christensen står for dagen. Hun underviser klassen i matematik og virksomheds- og afsætningsøkonomi. Efter lidt indledende opsummering af sidste uges erfaringer tager eleverne styringen. De drøfter forventninger til opgaven, om det er gruppeformandens ansvar at opnå den ønskede karakter, hvor meget de kan arbejde og emner. 
“Man kan godt mærke på klassen, når vi har haft eksterne partnere involveret som her til at give faglige oplæg, eller når opgaverne skal vurderes. Eleverne bliver grundigere og mere fokuserede. Arbejdet bliver simpelthen løftet af at beskæftige sig med rigtige opgaver, og der kommer utrolig meget læring af at arbejde med virkeligheden,” siger Maybrit Christensen. 
Det mere fleksible skema er også en kæmpe fordel, når man skal samarbejde med eksterne partnere, fortæller hun. 
“Jeg behøver ikke at spørge klassens øvrige lærere om lov til at låne timer fra dem. Det er vigtigt, fordi vi ofte ikke selv kan bestemme, hvornår folk fra erhvervslivet har tid til at komme her,” fortæller hun og tilføjer: 
“Her mærker vi fordelen ved OK 13 og  lærernes fleksible arbejdstid. I noget undervisning kan jeg jo faktisk godt have to klasser samtidig. Andre gange er det en fordel at have to lærere i én klasse. Vi kan indrette os, så det passer til undervisningen og eleverne.” 
Hver gruppe er blevet enige om butikstype. To grupper har valgt at lave sportsbutikker, men det er ikke nødvendigvis noget problem. Den kommercielle direktør fra shoppingcentrene fortalte netop i sidste uge, at det kunne være en fordel med samme slags butikker i et center, fortæller Alexander, der er i den gruppe, der vil starte en specialiseret golf- og skibutik op. 
Grupperne tager på feltbesøg for at høre centrets sportsbutikker om konkurrence fra de andre forretninger, indretning og indkøb. 
Da projektet gik i gang til morgen, fik Maybrit Christensen computeren til at danne tilfældige grupper. Alligevel går snakken, og det er ikke til at spore, at eleverne ikke lige sidder i gruppe med bedstevennen. 
“Eleverne er vant til det, og de ved, at de ikke kun bliver målt på det faglige, men også på deres innovationskompetencer – altså deres kreativitet og evne til at samarbejde, handle, navigere og formidle,” siger Maybrit Christensen.

Innovation styrker fagligheden 
Som opstart på Gymnasiet tænkt forfra blev skolens seks involverede lærere og ledelsen enige om nogle dogmeregler. De ville ikke have fast timetal eller projekter uden virkelighed. Der skulle være et elevdefineret tema per år, mindst fire ud af huset- begivenheder og mindst ét projekt med benspænd. Eleverne skulle opstille egne mål, og de fysiske rammer skulle indtænkes. 
“Vi taler faktisk ikke om fag mere, men om områder og kompetencer. Når vi planlægger et forløb, taler vi om vidensområder, og hvilke kompetencer eleverne skal få ud af det,” fortæller Maybrit Christensen. 
Hendes kolleger Jan Hasselbalch og Anne Øhrstrøm er stødt til. Jan Hasselbalch fortæller, at det kræver en anden form for forberedelse, når man har en hel dag med eleverne. En hel dag med tavleundervisning er ikke en mulighed. 
“Vi udvikler undervejs og ændrer løbende retning i forhold til eleverne. Sådan en fleksibel justering kræver, at vi taler utroligt meget sammen. Vi er bestemt ikke fattige på mails fra hinanden,” siger han. 
Der er dog også udfordringer ved, at hvert fag har hver sin dag, fortæller Anne Øhrstrøm. 
“Faren er, at dagene kan blive som seks forskellige tog, der kører i hver sin retning. Dagene skal meget gerne fungere som togvogne, der kører på et fælles spor. Det kræver en del koordinering at være på ét fælles spor,” siger Anne Øhrstrøm. 
Men de mange møder og mails er det hele værd, mener lærerne, fordi de får en anderledes undervisning, der passer bedre til tiden og eleverne. 
“Det giver mere tid til fordybelse, at man har eleverne en hel dag. Vi når ud i nye hjørner af emnerne, som vi normalt ikke når, og den dybde kan engagere flere elever. Og de bliver rigtig gode,” siger Anne Øhrstrøm, der havde en klasse til eksamen sidste år i samfundsfag. 
“Både jeg og censor var meget imponerede ved eksamen. Censor sagde, at eleverne var fantastisk velovervejede og mere vant til at formidle deres viden. Samtidig var de også rigtig gode til at perspektivere,” fortæller hun. 
Lærerne har alle trukket på deres erfaringer fra det tidligere innovationsprojekt, hvor de blev bedre til at planlægge undervisningen, så eleverne udviklede innovative kompetencer. 
Kritiske røster har påpeget, at man skal passe på, at man ikke glemmer den almindelige faglighed. Men det er der ingen grund til, mener Jan Hasselbalch. 
“Jeg oplever faktisk, at de innovative undervisningsmetoder giver dem en større faglighed. Når eleverne samarbejder på tværs og selv skal handle, navigere og formidle stoffet, får de nogle blødere kompetencer, som er med til at forstærke den målbare faglighed,” siger han.  
Lærerne og rektor er enige om, at når eleverne udvikler innovative kompetencer, bliver de lige så dygtige som tidligere, men samtidig kan de noget mere. Og de bliver mere selvstændige og ansvarlige. Ivar Ørnby nævner som eksempel, at eleverne selv tog initiativ til en workshop, hvor de genererede idéer til hinandens SRP, inden de skulle mødes med lærerne.

Innovation giver dannelse 
Innovation spreder sig på København Nord, fortæller rektor Ivar Ørnby. 
“Vi har valgt at gøre innovation til løftestang for skolens pædagogiske udvikling. De erfaringer, som vi allerede har høstet om innovation, har vi brugt, da vi skulle etablere Lyngby Gymnasium i år, som derfor er et alment innovationsgymnasium,” siger han. 
Der er flere grunde til, at uddannelserne skal støtte eleverne i at udvikle innovative kompetencer, mener de på København Nord. 
“Det er en måde at ruste de unge til at håndtere en evigt foranderlig verden på,” siger Maybrit Christensen. 
Ivar Ørnby er enig: 
”Vi kan slå kineserne med det innovative. Det ligger ikke til danskerne at terpe, så det er ikke dér, vi kan konkurrere. Men hvis vi styrker det innovative, kreative, oprørske og kritiske, kan vi overleve.” 
Flere undersøgelser viser, at når elever arbejder med innovation og kreativitet, bliver de mere aktive, for eksempel i foreninger, elevråd og i samfundet generelt. 
“At arbejde med innovation er altså med til at gøre dem til handlende og dannede samfundsborgere. Innovative kompetencer giver dannelse,” understreger Ivar Ørnby. 
Lærerne fra de forskellige skoler i Gymnasiet tænkt forfra mødes løbende til inspiration, sparring, videndeling, workshopper og fælles projektdage for klasserne. 
Forsøget bliver også dokumenteret af et filmhold, og en forsker fra Københavns Universitet laver følgeforskning på projektet.  

Kommentarer

0
You must have Javascript enabled to use this form.

Annoncer