Du er her
TEMA
|
25. mar 2015

Det forbudte ord

Stress er stadig et tabu på mange gymnasier. Der er brug for en kulturændring, siger Henry Charles Holm, arbejdsmiljøkonsulent hos DUS. Han taler ofte med stressramte gymnasielærere, der ikke har sagt noget til hverken kolleger, tillidsrepræsentant eller ledelse.
Af: Tina Rasmussen

På mange gymnasier er stress ikke noget, man taler højt om. De lærere, der føler sig overbelastede, tier stille og knokler videre. Hellere det end at indrømme, at arbejdspresset er for stort.

Det mærker man tydeligt i rådgivningen hos Danske Underviserorganisationers Samråd (DUS). Her har arbejdsmiljøkonsulent Henry Charles Holm og hans to kolleger ofte stressede gymnasielærere i røret.

”Gymnasielærerne er meget alene med problemerne. Mange har hverken sagt noget til kolleger, tillidsrepræsentant eller rektor, siger Henry Charles Holm.  

Han er ikke i tvivl om årsagen.

”På mange gymnasier er der ikke en kultur, hvor man tør indrømme, at man har svært ved at klare arbejdspresset,” siger han.

Hos DUS kan medlemmer af Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), der lider af arbejdsrelateret stress, få fem samtaler med en af de psykologer, der er tilknyttet ordningen. GL betaler for psykologsamtalerne. Ifølge Henry Charles Holm er det et stort problem, at lærerne holder problemerne for sig selv.

”Stress skal løses i fællesskab. En arbejdsplads er som et sæt tandhjul. Man kan ikke som ene tandhjul dreje hele systemet. De andre tandhjul – kolleger, tillidsrepræsentant og ledelse – er nødt til at være med,” siger han.

De fleste gymnasielærere har følt sig presset gennem lang tid og er allerede sygemeldt, når de kontakter DUS.  

Hvis der var en større åbenhed om stress på skolerne, kunne man have taget mange af problemerne i opløbet, vurderer Henry Charles Holm.

”Stress er tæt forbundet med ens professionsideal, identitet og selvværd. At turde tale åbent om de ting kræver en høj grad af tryghed. Man skal føle sig sikker på, at man ikke bliver udleveret, og det setup findes ikke på ret mange gymnasier,” siger Henry Charles Holm.  

Alle kan få stress
I 2014 henvendte i alt 190 gymnasielærere sig til DUS – det er det højeste tal nogensinde. 177 blev henvist til psykolog. Næsten tre ud af fire henvendelser handlede om arbejdspres.  

De stressramte er typisk ambitiøse undervisere, der er glade for deres arbejde. Men pludselig bliver arbejdspresset for stort. De oplever høje krav, mangel på opbakning og kan ikke overskue hverdagen længere. De tænker på arbejdet konstant og har hovedpine, søvnproblemer, hukommelsesbesvær, begynder let at græde og kan ikke koncentrere sig.

”Mange kan køre i et højt tempo i et stykke tid, men regningen kommer til alle på et tidspunkt,” siger Henry Charles Holm.

Han understreger, at alle kan blive ramt af stress, men at det er de pligtopfyldende og perfektionistiske lærere, der rammes hårdest.

Inden lærerne bliver henvist til en psykolog, skal de igennem en visitationssamtale i DUS-rådgivningen. Den samtale skal hjælpe lærerne med at finde ud af, hvad de selv kan gøre her og nu for at få det bedre og få fokus på, hvad den primære årsag er til deres stress.

”Har ledelsen pålagt én alt for mange arbejdsopgaver? Oplever man et pres fra eleverne i forhold til retning af opgaver? Jo skarpere man er på det egentlige problem, jo mere får man ud af psykolog­samtalerne,” siger Henry Charles Holm.

Større åbenhed i folkeskolen
Også Danmarks Lærerforening bruger psykologordningen hos DUS. Derfor har Henry Charles Holm også kontakt til mange folkeskolelærere. Han oplever, at der på landets folkeskoler er en helt anden åbenhed om stress end på gymnasierne.  

”Folkeskolelærere er meget bedre til at henvende sig til deres tillidsrepræsentant eller banke på lederens dør, hvis de har problemer. Det skyldes, at der på folkeskolerne er en helt anden erkendelse af, at stress er noget, man som arbejdsplads skal tage sig af. På det punkt er gymnasierne 15-20 år bagud i forhold til folkeskolerne,” siger Henry Charles Holm, der selv er uddannet folkeskolelærer og coach.

Den større åbenhed skyldes blandt andet, at folkeskolelærerne i mange år har arbejdet tæt sammen i team, mens man i gymnasiet – trods et øget fokus på teamarbejde – har holdt fast i en ”enhver passer sit-kultur”, mener han. Desuden gør gymnasielærernes akademiske baggrund nok også, at snakken på lærerværelset er en anden, vurderer han.

”Det er lidt sværere at springe fra Ukraine og Putin og over til, at man selv har det skidt. Folkeskolelærere taler i langt højere grad om hinandens ve og vel.”

Især ledelsens opgave
Som leder har man et særligt ansvar for at forebygge og håndtere stress på arbejdspladsen. Derfor er det også primært ledelsens opgave at skabe den kulturændring, der er brug for på landets gymnasier, hvis stress ikke længere skal være et tabu, mener Henry Charles Holm.

Et oplagt første skridt vil være, at ledelsen tydeligt melder ud, at døren altid står åben, hvis man har brug for en snak om mængden af arbejdsopgaver, og at man vil blive mødt med forståelse, hvis man i en periode har brug for at blive aflastet, fastslår DUS-konsulenten.

Er ledelsen passiv, må tillidsrepræsentanten gå i aktion – især i skolens samarbejdsudvalg, lyder det fra Henry Charles Holm.

”Det handler om, at tillidsrepræsentanten får sagt til sin leder: Det her er opgaven. Hvordan har du tænkt dig, at vi skal løse den, og hvilken rolle kan jeg have? Trænger man sin leder op i et hjørne, får man en lille bane at spille på. Giver man ham plads, får man en større bane.”

Som en start kan det ifølge Henry Charles Holm være en god idé at få en stressekspert til at holde et oplæg på skolen for både ledelsen og lærerkollegiet. Så har alle et fælles udgangspunkt at tale ud fra.

Tillidsrepræsentanten bør desuden sikre sig, at skolen har en stresspolitik, der beskriver, hvad man gør for at forebygge stress, og hvad man gør, når en lærer går ned med stress.

”Det er et lovkrav, at en arbejdsplads forholder sig aktivt til det psykiske arbejdsmiljø. Derfor er det oplagt, at man har en stresspolitik. Men det er langtfra alle gymnasier, der har det,” lyder vurderingen fra Henry Charles Holm.

Sæt gang i diskussionen
Men ansvaret for, at lærerne har et godt og sundt arbejdsliv, ligger ikke kun hos ledelsen og tillidsrepræsentanten, understreger Henry Charles Holm. Den enkelte lærer – og lærerkollegiet som helhed – har også en vigtig rolle.

Og derfor er det afgørende, at man i hverdagen får åbnet for snakken på lærerværelset om det pressede arbejdsliv, og hvad man kan gøre for at passe på hinanden, siger han.

Henry Charles Holm foreslår, at tillidsrepræsentanten skubber gang i snakken ved at placere nogle små sedler med spørgsmål rundtomkring på lærerværelsets borde: Stress rammer den enkelte, men skal løses i fællesskab. Hvordan gør I det på din arbejdsplads? Ved du, om din arbejdsplads har en stresspolitik? Hvilke forventninger har du til din tillids- og arbejdsmiljørepræsentant?

”Det vil der langt de fleste steder komme nogle gode snakke ud af. Og sker der ingenting, er det et tydeligt billede på, at der i den grad er brug for handling,” siger Henry Charles Holm.

Læs hele temaet om stress i det nye nummer af Gymnasieskolen her

Kommentarer

0
You must have Javascript enabled to use this form.