Nyhed

Det er livet på lærerværelset der skaber vidensdeling

En meget stor del af gymnasiernes teammøder er spild af tid, for lærerne planlægger i stedet for at dele viden, siger ledelsesforsker Helle Hein. Hun vil have trukket den gode sparring fra lærerværelset ind på møderne.

14. oktober 2015 af Tina Rasmussen

I to år har ledelsesforsker Helle Hein været fluen på væggen på seks af landets gymnasier. Hun har observeret undervisningen, lyttet med over leverpostejmadderne på lærerværelset og overværet massevis af team- og ledelsesmøder.

Én ting har især slået hende.

”Det, der har overrasket mig mest, er, hvor dårligt teammøderne fungerer. De er simpelthen ikke tiden værd, for der foregår stort set ingen udviklende vidensdeling,” siger Helle Hein, der er cand.merc., ph.d. og ekstern lektor ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på Copenhagen Business School.

”Af og til er det nærmest amatøragtigt, hvad lærerne kommer frem til på teammøderne, i forhold til kvaliteten af det arbejde, de ellers laver,” siger hun.

Ifølge Helle Hein er der på gymnasierne – ligesom på mange andre arbejdspladser – en opfattelse af, at vidensdeling er noget, der opstår automatisk, når man sætter medarbejdere sammen i et lokale.

”Men det er en myte. Vidensdeling sker ikke af sig selv,” fastslår Helle Hein.  

Langt det meste af tiden på teammøderne bruger lærerne på koordinering og planlægning. Sparring om undervisningen og dens kvalitet er der meget lidt af.

”I studieretningsteam bliver der for eksempel typisk orienteret om det tema, der skal køre i den kommende tid, hvorefter lærerne på skift fortæller, hvad de har tænkt sig at undervise i. Man tager ikke det ekstra spadestik og taler om, hvad eleverne skal have ud af det, og hvor de skal kunne se en sammenhæng,” siger Helle Hein, der i flere år har forsket i motivations- og ledelsesteori i forhold til kreative og højtspecialiserede medarbejdere.

Udfordret på fagligheden
Feltstudierne på de seks gymnasier, der både omfatter stx, htx og hhx, er en central del af et netop færdiggjort forskningsprojekt om, hvad god ledelse er i de gymnasiale uddannelser. Helle Hein har stået i spidsen for projektet, der er søsat af Gymnasieskolernes Lærerforening, Danske Gymnasier og Danske Erhvervsskoler – Lederne.

De sidste 10 år har budt på store forandringer for landets gymnasier. Gymnasiereformen, den nye karakterskala, overgangen til selveje og senest OK 13 har vendt op og ned på hverdagen ude på skolerne. Samtidig har gymnasierne i dag en langt bredere elevgruppe.

De mange forandringer har haft direkte indflydelse på lærernes og ledernes arbejde. Det gør det relevant at se på, hvad en god leder bør have fokus på i dag, mener Helle Hein.

Ud over de mange observationer har hun gennemført en lang række interview med lærere, ledere og tillidsrepræsentanter på de seks skoler i projektet.

”Passionen og drivkraften hos både lærere og ledere er tydelig. Man vil virkelig gerne det bedste for de unge mennesker, man har ansvaret for. Og man vil meget gerne løfte i flok. Som udgangspunkt hjælper man gerne sine kolleger med forberedelse, undervisningsmateriale og praktiske spørgsmål,” fortæller Helle Hein.

”Men samtidig har jeg set, hvordan lærerne føler sig udfordret på deres engagement og faglighed på grund af OK 13’s krav om tidsregistrering og øget tilstedeværelse.”

Deler viden på lærerværelset
Mens den udviklende og innovative vidensdeling halter på teammøderne, trives den til gengæld udmærket på lærerværelset. Det undrer ikke Helle Hein. For her er ingen stram struktur. Ingen dagsordener, ordstyrere og referater.  

”Tanker og idéer flyver bedre, når snakken foregår i en mere uformel og ustruktureret form, og der er tid,” siger hun.  

Derfor er det heller ikke nok at kigge på teammøderne, hvis man vil styrke vidensdelingen på gymnasierne. Ledelsen skal i lige så høj grad – eller måske endda i højere grad – rette fokus på det, der foregår uden for mødelokalerne, forklarer Helle Hein.  

”Hvis lærerne siger, at møderne ikke fungerer, så tænker de fleste ledere, at der er brug for at få lavet en bedre dagsorden. Men det er slet ikke dér, problemet er."

Hun anbefaler, at ledelsen tænker mere organisk. For at få det, der foregår inde på teammøderne, til at fungere bedre, skal rammerne for udviklende sparring uden for møderne være i orden.

"Der skal være rum til fordybelse, og så skal man trække de gode idéer med ind på teammøderne og diskutere videre.”

Derfor er det afgørende, at lærerværelset er et attraktivt sted at være. Jo mere liv på lærerværelset, jo mere sparring og vidensdeling, fastslår hun.

”Skab et lærerværelse, der indbyder til snak i mindre grupper. Sørg for, at der er en lækker kaffemaskine og flere sofagrupper,” lyder hendes helt lavpraktiske råd.

Klæd teamlederne på
En del af forklaringen på de dårlige teammøder er, at ledelserne har ladt teamlederne i stikken. Man har ikke klædt dem på kompetencemæssigt til at være ledere, lyder kritikken fra Helle Hein.

”Teamlederfunktionen skal understøttes langt bedre. Teamlederne har brug for ledelseskurser. Man kan ikke forvente, at en gymnasielærer uden videre kan indtage en ledelsesfunktion.”

Hun anbefaler desuden, at ledelsen etablerer sparringsgrupper for teamlederne og selv deltager i nogle af teammøderne. Eller gør det klart, at en leder står til rådighed og er klar til at komme ind, hvis lærerne bliver i tvivl om noget.

God ledelse af gymnasielærere, der arbejder i team, handler nemlig i høj grad om, at lederne skal blive bedre til at være synlige og træde ind i ”selvledelsesrummet”, fastslår Helle Hein, der også efterlyser, at den enkelte ledelse sætter et klart pejlemærke op og træder i karakter som meningsskaber.

”Et pejlemærke skal både indeholde et langsigtet perspektiv og en meningsskabende fortælling. Så ofte som muligt skal ledelsen tale meningen frem: Hvad er det, vores særlige opgave er her på skolen? Hvis vi har mange mønsterbrydere, hvad er det så for et ansvar, vi har? Og hvilke indsatser kræver det?”

Det gør det tydeligere for lærerne, hvad man forventer, at de byder ind med, og hvad formålet med teamarbejdet i det hele taget er, forklarer Helle Hein.  

”Arbejdet og diskussionerne får mening og retning, når man ikke bare siger, at lærerne skal samarbejde om en studieretning, men hvorfor de skal gøre det.”

Ud fra observationerne på de seks gymnasier kan hun se, at det har en klar effekt, når ledelsen laver en stærk meningsskabende fortælling.

”På de skoler er der en helt anden passion på lærerværelset. Omvendt sporer man på gymnasier, hvor der er en svag fortælling, en resignation på lærerværelset,” siger Helle Hein, der i næste uge præsenterer projektets hovedresultater på en konference i København.

Brug for en kulturændring
Men man kan ikke kun klandre ledelsen for, at teammøderne ikke fungerer. Der er også brug for en kulturændring blandt lærerne, fastslår ledelsesforskeren.  

På de seks gymnasier har hun observeret, at lærerne gerne vil have indflydelsen, men meget nødigt vil træffe beslutninger, der har konsekvenser for kolleger. Både på studieretningsteammøder og klasseteammøder, hvor ledelsen jo uddelegerer en del af ledelsesansvaret til lærerne, bliver der sparket mange bolde tilbage til ledelsen, fortæller Helle Hein.

”Lærerne skal vænne sig til at tage det ansvar, de gerne vil have. De skriger på indflydelse og autonomi og lægger ikke skjul på, at de gerne vil have et fagprofessionelt råderum, hvor ledelsen ikke blander sig. Men når de så får det, bliver de nærmest handlingslammede.”

”I et studieretningsteam, hvor der er faglærere, der aldrig er med, har man ikke lyst til at sige: Nu har vi besluttet det her, og det må du rette ind efter. Det er tydeligvis en del af kulturen, at man ikke vil bestemme over andre.”

Men det bliver lærerne nødt til at lære, og ledelsen skal hjælpe dem, mener Helle Hein.

”Det kræver tid og en klar ledelsesindsats. Ledelsen skal være katalysator for refleksioner over, hvad lærerarbejdet i forhold til skolens fremtidige opgave består af,” siger hun.

Om Helle Hein

Født i 1970. Cand.merc. fra Copenhagen Business School (CBS) i 1998, ph.d. fra samme sted i 2005.

Selvstændig forsker og ekstern lektor ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på CBS. Har i mere end 10 år undervist i ledelse og organisation på diplom- og masteruddannelser.

Har i hele sin forskningskarriere beskæftiget sig med fagprofessionelle og andre typer højtspecialiserede medarbejdere.

Færdiggjorde i 2010 et stort forskningsprojekt om ledelse af primadonnaer med udgangspunkt i Det Kongelige Teater. Her undersøgte hun, hvad der kendetegner den medarbejdertype, og hvordan man bedst leder dem. Ikke kun på teatret, men på alle kreative arbejdspladser – og dermed også på landets gymnasier.

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.