TEMA

Der skal gøres plads til efteruddannelse

Lærerne får stort set al den efteruddannelse, som de vil have, understreger formanden for Rektorforeningen. Men der er mange hindringer for lærernes efteruddannelse, mener formanden for GL's uddannelsesudvalg.

12. september 2011 af Malene Romme-Mølby

Lærerne ved de gymnasiale uddannelser får for lidt - al, al for lidt efteruddannelse. Det mener Gerd Schmidt Nielsen, der er formand for uddannelsesudvalget i Gymnasieskolernes Lærerforening (GL).

Hun hæfter sig især ved, at en gruppe på 38 procent af de adspurgte lærere i GL?s undersøgelse svarer, at de har haft fra ingen til tre kursusdage inden for det sidste år.
"Det er alt for lavt. Og det må der gøres en stor indsats for at forbedre," understreger hun.

Formanden for Rektorforeningen, Jens Boe Nielsen, ser dog anderledes på undersøgelsen. Han synes, at det er glædeligt, at 87 procent af de adspurgte lærere faktisk får den efteruddannelse, som de har søgt.
"Der er en overvældende del, som får den efteruddannelse, som de selv ønsker. Og skoleledelserne afviser kun i beskeden grad lærernes ønsker," siger han.

Undersøgelsen viser, at kun 13 procent af lærerne i undersøgelsen har fået afslag på efteruddannelse. Men på godt 70 procent af skolerne indgår tid til efteruddannelse ikke i planlægningen fra årets start.
"Det er et rigtig stort problem, hvis efteruddannelse skal indkalkuleres som overarbejde," påpeger Gerd Schmidt Nielsen.

Hvis man som lærer er sat til at undervise op til det maksimale, så skal man til at afveje, om man vil bruge sin fritid til efteruddannelse. Og sådan bør det ikke være, siger hun.

Efteruddannelse i årsnorm
Gerd Schmidt Nielsen synes, at det er oplagt, at man fra starten af året planlægger med, at alle lærere har et vist antal efteruddannelsesdage. Ifølge hende kunne man sagtens placere tre til fem dage på hver lærers skema.
"Det vil også være et incitament til at tage efteruddannelse, når dagene allerede står på skemaet," siger Gerd Schmidt Nielsen.

Det bakker Jens Boe Nielsen op om:
"Jeg synes, at det er en rigtig fin ting at lægge efteruddannelsen ind i timefagfordelingen. Det bør selvfølgelig diskuteres på hver enkelt skole i samarbejdsudvalget, hvordan man ønsker at indregne efteruddannelse. For jeg har set flere muligheder."

På nogle gymnasier indlægger man for eksempel konsekvent 37 timer i hver lærers årsnorm. Timerne falder så tilbage til skolen, hvis de ikke bliver benyttet. Andre steder tilrettelægger man den enkelte lærers timefagfordeling til omkring 1.400 timer, idet man belært af erfaringen ved, at der helt sikkert kommer ekstra opgaver i løbet af året, uddyber han.
"Det virker som et vink med en vognstang fra ledelsen om, at man forventer, at de efteruddanner sig," siger han.

Jens Boe Nielsen mener, at det samtidig vil for­dele efteruddannelsen mere ligeligt i forhold til lærernes og skolens samlede behov. Det er hans erfaring, at der på en del skoler er, hvad han kalder kursusløver, som altid sørger for tid og mulighed til at komme af sted på mange kurser.

Formanden for GL's uddannelsesudvalg mener, at det, at en del lærere ikke beder om efteruddannelse, desværre skyldes en form for selvcensur.
"Hvis skolen melder ud, at der er begrænsede ressourcer til efteruddannelse. Så lader lærerne måske være med at bede om efteruddannelse," fortæller Gerd Schmidt Nielsen.

Det kan efter hendes mening også forklare, hvorfor der er en stor gruppe erfarne lærere, som måske holder sig lidt tilbage med at søge efteruddannelse. Af kollegiale hensyn lader de de yngre tage efteruddannelsen.

Strategi for efteruddannelse
GL's undersøgelse konkluderer, at skolerne ikke arbejder med efteruddannelse strategisk. Det undrer Gerd Schmidt Nielsen.
"Skolerne bør have en strategi for, hvad man vil bruge efteruddannelse til. Og strategien skabes efter debat blandt kolleger og ledelse. Det er rigtig uheldigt, hvis overvejelser om efteruddannelse kun foregår i ledelsesrummet," siger Gerd Schmidt Nielsen.

Formanden for Rektorforeningen mener ikke, at man på baggrund af undersøgelsen kan konkludere, at skolerne ikke arbejder med efteruddannelse på det strategiske niveau.
"Det er min klare fornemmelse, at langt de fleste gymnasier og hf-kurser har et overordnet strategisk sigte i deres skolebaserede efteruddannelse," siger Jens Boe Nielsen.

Han giver som eksempel, at når skolerne sætter særligt fokus på at udvikle almen sprogforståelse, almen studieforberedelse eller faglige samarbejder i studieretninger, så sigter det på at få den samlede lærergruppe og de enkelte team til at udvikle kompetencer efter skolens mål.
"Det er bestemt en strategisk måde at arbejde med udvikling af skole og lærerkompetencer på," understreger han.

Fagsamarbejde skal styrkes
Gerd Schmidt Nielsen mener, at strategien for efteruddannelse bør være på tre niveauer. Et overordnet institutionelt niveau, hvor ledelsen kan sørge for, at nye tiltag bliver bakket op med efteruddannelse. For eksempel hvis en skole har valgt at øge internationalisering eller brug af it.

Det andet niveau, hvor efteruddannelse skal behandles, er faggrupperne. Der er Gerd Schmidt Nielsens erfaring, at man med fordel kan styrke fagsamarbejdet og lægge en del ud til faggrupperne. Blandt andet hvis skolens samarbejdsudvalg har besluttet at fokusere på et særligt tema, så kan grupperne hver byde ind med, hvordan de ser deres fag i forhold til temaet.

Men når skolen udtænker strategi for efteruddannelse, så er der ifølge Gerd Schmidt Nielsen et tredje niveau, som er lige så vigtigt.
"Man må ikke glemme det individuelle plan. Hvis man som lærer går og føler sig usikker på et eller andet, så skal der også være plads til, at man kommer på et kursus - også selvom det måske mest gavner en selv og ens undervisning," påpeger hun.

Skolens strategi for efteruddannelse skal overvejende formuleres af ledelsen, mener formanden for Rektorforeningen.
"Men efterfølgende bør skolens efteruddannelsesstrategi drøftes i samarbejdsudvalget for endeligt at blive tilrettet af bestyrelsen. I den proces kan man jo fint høre, hvad skolens pædagogiske råd mener om specielt lærernes efteruddannelse," siger Jens Boe Nielsen.

Gerd Schmidt Nielsen håber, at skolerne i fremtiden vil opprioritere lærernes efteruddannelse. Derfor opfordrer hun til, at der på skolerne bliver en større åbenhed om efteruddannelse. Så det er synligt, hvem der tager på hvilke kurser og hvor længe.
"Jo større åbenhed om efteruddannelse, jo mindre selvcensur blandt lærerne," siger hun.

 

FAKTA: Har du været på efteruddannelse i løbet af det sidste år

Kirsten Sejer Christiansen 40 år, underviser i musik og tysk på Ikast-Brande Gymnasium
"Ud over nogle pædagogiske dage har jeg kun været på et endags-kursus i tysk. Jeg forhørte mig også om muligheden for at komme på et musikkursus over flere dage, men kunne ligesom fornemme, at det var for dyrt, og at jeg lige så godt kunne lade være med at søge det. Generelt synes jeg faktisk, at vi har gode muligheder for at komme på efteruddannelse, men man kan godt mærke, at der bliver skelet mere til prisen nu, end før skolerne blev selvejende."

 

Har du været på efteruddannelse i løbet af det sidste år?
Peter Beiter Andresen
38 år, underviser i tysk, fransk og kulturforståelse på Tønder Handelsgymnasium
"Det er ikke blevet til så meget. Hele lærerkollegiet har været på en personaletur til Weimar, hvor vi brugte en halv dag på at diskutere pædagogik og skolens visioner. Jeg skulle desuden have været på to kurser i kulturforståelse og innovation, men de blev desværre aflyst. Generelt har ledelsen en stor velvilje i forhold til efteruddannelse, så det er meget sjældent, vi får afslag. Når jeg gerne vil på efteruddannelse, tænker jeg på, om prisen er realistisk, men jeg prøver altid at spørge."

 

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.