De bedste rammer

Reducér fedtlaget!

Mikael Busch er lektor på Kolding Gymnasium og underviser i tysk, mediefag og fransk. Han er medlem af GL’s hovedbestyrelse for Liste 2.

Hvordan ville du forme gymnasiet, hvis du havde helt frie tøjler?
”Jeg ville fastholde en passende stor stamklasse som omdrejningspunkt for undervisningen. Holdene er ofte for store i dag på grund af nedskæringer. Også digitaliseringen sætter stamklassen under pres. På grund af mine fag har jeg sjældent stamklasser. Lige nu har jeg dog én i AP. Den viser mig tydeligt, hvad jeg går glip af. Når eleverne kender hinanden, opstår der et samspil og nogle dynamiske effekter, som er gavnlige for undervisningen. Undertiden opstår der magiske øjeblikke, som kan bidrage til almendannelsen. Selvom det vanskeligt kan dokumenteres.”

Hvordan skaber man de bedste rammer for den enkelte lærer?
”Med de reformer, vi har oplevet på de gymnasiale uddannelser, er det min oplevelse, at den menneskelige faktor har trange kår. Noget af det vigtigste i undervisningen af eleverne er jo det, man ikke kan måle og veje. Tag et eksempel som synlig læring. Den tendens er jeg meget betænkelig ved. Den newzealandske forsker John Hattie laver de her metamålinger, hvor han mener at kunne deducere sig frem til, hvad der virker i undervisningen. For mig er det nærmest komisk, at man skulle kunne måle sig frem til det. Det giver i hvert fald ikke mening i alle fag. Og man glemmer, at lærere er forskellige. Det skal de have lov til at være. Det er tankevækkende, at undervisning længe har været omdøbt til ”læring”. Her synes jeg, at respekten for faget og underviseren forsvinder. I min optik bør man opprioritere læreren, personligheden, om man vil. Som systemet er nu, bliver vi undertiden behandlet som skolebørn. For mig at se skete den største ændring med reformen i 2005. Det var der, kompetencebegrebet for alvor blev indsat og fik forrang for det faglige indhold. Der blev så at sige byttet om på faktorernes orden. Det stred mod alt, hvad jeg synes er vigtigt. Jeg blev nærmest syg af det. Heldigvis fandt jeg ud af, at jeg havde ret til at tage forældreorlov, så jeg flygtede med hele familien til Berlin. Jeg vil gerne give underviserne større selvstændighed og større udfoldelsesmuligheder.”

Hvad er din vision for de gymnasiale uddannelser?
”Jeg vil gerne reducere det, jeg kalder fedtlaget. Fedtlaget udgøres groft sagt af ministerielle embedsmænd og -kvinder, pædagogiske forskere, interesseorganisationer, lokale mellemledere og diverse konsulentbureauer som Rambøll og McKinsey. Fedtlaget bidrager til at fjerne fokus fra fagligheden, undervisningen og dannelsen. Derfor skal vi udtænke en platform, hvor læreren og den status, han eller hun havde før, kommer i centrum igen. Hvis man kigger på de enkelte gymnasiers hjemmeside, skal man ofte langt ned i ’organisationen’, før man kommer til den, som leverer kerneydelsen: underviseren. Og han eller hun hedder i dag sjældent lektor eller adjunkt. Der ligger et signal i det. Det bidrager til billedet af, at læreren ikke rigtigt er noget.”

Ikke kun for eliten

Kåre Blinkenberg er lektor på VUC Aarhus og underviser i filosofi og samfundsfag. Han er medlem af GL’s hovedbestyrelse for Liste 1.

Hvordan ville du forme gymnasiet, hvis du havde helt frie tøjler?
”Først og fremmest synes jeg, at gymnasieuddannelserne skal give bedre plads til at tage sig af de svageste. Det kan lærerne ikke, hvis der er 30 i klassen, eller de har 200 forskellige elever, så man knap kan huske de enkeltes navne. Det er vigtigt, at gymnasieuddannelserne ikke kun uddanner en elite i samfundet. Det faglige niveau skal være højt, men der skal være gode rammer og god støtte, så det ikke kun er elever med akademikerforældre, der kan klare uddannelsen.”

Hvordan skaber man de bedste rammer for den enkelte lærer?
”Det er vigtigt, at rammerne giver plads til lærernes professionelle råderum i stedet for bevidstløs målstyring. Der er også nogle skoler, der gerne vil have, at alle lærere skal følge et bestemt undervisningskoncept, men der må være plads til, at den enkelte lærer kan udvikle undervisning, der passer til de konkrete elever i den konkrete situation. Dermed ikke sagt, at man altid bare skal gøre, som man plejer. Nedskæringerne bør fjernes, så der kan gives tid til, at lærerne udvikler undervisningen og sammen prøver nye ting af.”

Hvad er din vision for, hvordan gymnasieuddannelserne skal udvikle sig?
”Tværfagligheden trives i min vision, især nu hvor den er taget ud af den spændetrøje, som almen studieforberedelse kan være. Men der skal også være tid til faglig fordybelse, så vi skaber en hverdag, hvor undervisningen ikke bliver afbrudt konstant. Der er for eksempel på hf kommet nye afbrydelser med praktikforløbene, og alle de afbrydelser skal man efter min mening passe på med. Der er kommet mere fokus på dannelse, og det er godt og vigtigt, også vigtigere end høje karakterer. Derfor behøver man ikke at gå tilbage til den sorte skole. Dannelse handler også om at kunne gennemskue for eksempel falske nyheder og at forholde sig kritisk til den verden, eleverne er en del af, og de skal derfor stadig arbejde med forståelsen af videnskabelige metoder.”

Dannelsens tempel

Anders Kristian Bærholm Frikke, lektor i dansk og historie på Middelfart Gymnasium og HF. Han sidder i GL’s hovedbestyrelse for Liste 3.

Hvordan ville du forme gymnasiet, hvis du havde helt frie tøjler?
”Jeg drømmer om, at styringsmekanismerne bliver nogle andre end i dag. Jeg ønsker ikke, at vi skal styre efter økonomi, karaktergennemsnit eller såkaldt løfteevne. Jeg ønsker ikke, at gymnasierne skal konkurrere om eleverne, eller at lærerne skal konkurrere mod hinanden for at få fyldt netop deres studieretning op.”
 
Hvordan skaber man de bedste rammer for den enkelte lærer?
”Hvis vi skal kunne dette som lærere, skal vi have en mulighed for at lære eleverne og klasserne at kende på et personligt plan, og vi skal have mulighed for at tilrettelægge vores undervisning efter den enkelte klasse og ideelt set også den enkelte elevs behov – det kalder vi også metodefrihed. Eleverne skal mærke vores engagement i fagene – de skal mærke, at læreren brænder for sin faglighed. Dette kræver indlevelse, fordybelse og overskud fra den enkelte lærer, og det kan ofte være svært at finde ro og tid til i dag – ikke mindst i nedskæringstider! Selvfølgelig skal vi også sikre, at mange elever kommer igennem, og at de klarer sig godt karaktermæssigt, men det skal være en naturlig følge af en god undervisning, det skal ikke være målet med og definitionen på en god undervisning.”

Hvad er din vision for, hvordan gymnasieuddannelserne skal udvikle sig?
”Jeg drømmer om fremtidens gymnasium som en slags dannelsens tempel, hvor vi kan dyrke videnskaberne, de store spørgsmål i livet og elevernes personlige eksistentielle valg i tilværelsen. Et fællesskab i fordybelse, engagement og faglighed! De øjeblikke, hvor man i lærergerningen virkelig føler, at man gør en forskel, er de glimt, hvor man dybt i elevens øjne ser, at tiøren – så at sige – er faldet, de øjeblikke, hvor man ser i elevernes skriftlige produkter, at de har forstået faget og dermed også verden på et dybere plan.”