Nyhed

Dannelse er også at kunne skifte en vandlås

Der er brug for en ny definition af, hvad dannelse er, hvis flere unge skal vælge håndværkervejen. Sådan lød meldingen fra erhvervsskoleelevernes formand på Folkemødet.

12. juni 2014 af Tina Rasmussen
Lars Goldschmidt, tidligere direktør i Dansk Industri, og Morten Ryom, formand for landets erhvervsskoleelever, diskuterede dannelse på Folkemødet.

Der er brug for et meget bredere dannelsesbegreb og et langt større fokus på de praktiske fag i folkeskolen, hvis flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse.

Sådan lød nogle af anbefalingerne, da tænketanken DEA i dag indbød til debat om ungdomsuddannelserne på Folkemødet.

”Vi er nødt til at lave en bredere definition af, hvad dannelse er. I dag bliver det i høj grad set som noget bogligt. Men dannelse er ikke kun, at man kan sin historie og er god til matematik. Man er også dannet, hvis man kan skifte en vandlås,” sagde Morten Ryom, formand for Erhvervsskolernes Elev-Organisation.

Værdi for andre
Lars Goldschmidt, tidligere direktør i Dansk Industri (DI) og medlem af DEA’s ungdomsuddannelseskommission, er enig i, at dannelsesbegrebet skal nytænkes. Det nytter ikke at holde fast i det klassiske syn på dannelse, som hersker i gymnasiet.

”Det er noget vrøvl, at bestemte fag er afgørende for, om man kan kalde sig dannet. I dag er dannelse meget andet end at have bestemte faglige færdigheder. Det handler mere om at have evnen til at forstå andre og omsætte sin viden. Og om at have en viden, der kan skabe værdi for andre,” sagde Lars Goldschmidt.

Mangel på arbejdskraft
Selvom der er kommet en erhvervsuddannelsesreform, er der ifølge DEA stadig et stort arbejde forude for at skabe mere respekt om håndens arbejde og dermed få flere til at vælge en erhvervsuddannelse. Det var afsættet for dagens debat.

”Vi kommer til at mangle faglig arbejdskraft om få år. Derfor er det en samfundsmæssig udfordring at få de unge til at få et mere differentieret syn på ungdomsuddannelserne, så de vælger mere forskelligt end i dag,” sagde Stina Vrang Elias, direktør for DEA.

Ros eleverne
Men et ændret syn på dannelse gør det ikke alene, mener Morten Ryom. Hvis flere unge fremover skal vælge en erhvervsuddannelse i stedet for en gymnasial uddannelse, er der brug for et nyt syn på de praktiske og kreative fag i folkeskolen.

”Vi skal have skabt en folkeskole, hvor det ikke kun er de boglige fag, der bliver anset for vigtige. Er I klar over, hvor mange og dygtige håndværkere vi kunne have, hvis man i folkeskolen roste eleverne for at være gode med deres hænder? Men i dag har vi en folkeskole, hvor man i stedet for at værdsætte alt det, eleverne kan i de praktiske fag, fortæller dem, at de ikke er så gode til dansk og matematik,” lød kritikken fra Morten Ryom.

Begejstrede lærere
Ifølge Lars Goldschmidt er mere praktik ude i virkeligheden og engagerede lærere i folkeskolen, også en vigtig faktor, hvis man vil have flere håndværkere i fremtiden.

”Jeg tror ikke, det betyder så meget, om der er mere eller mindre vejledning. Det afgørende er, at eleverne selv erfarer noget og møder begejstrede lærere. Det er det, der kan tænde en elev,” lød det fra den tidligere direktør i DI.

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.