TEMA

Dårligt indeklima øger risiko for frafald

Trætte elever med hovedpine og koncentrationsbesvær. Det er konsekvensen, når man putter 30 eller flere elever ind i et klasselokale, der er bygget til langt færre. Dårlig trivsel kan føre til frafald, lyder meldingen fra Dansk Center for Undervisningsmiljø.

30. august 2011 af Tina Rasmussen

På Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) er man som udgangspunkt hverken for eller imod store gymnasieklasser. Men når man stopper 30 elever eller flere ind i et klasselokale, der kun er beregnet til 24, er det et problem. For så går det ud over indeklimaet, lyder det fra Rasmus Challi, konsulent hos DCUM.

Ifølge nye tal fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) er antallet af 1.g-klasser med 32 elever eller flere steget med næsten 50 procent siden sidste år.
"Hvis lokalerne er dimensioneret til mange elever, så er store klasser ikke nødvendigvis dårligt. Men problemet er, at lokalerne på mange ældre gymnasier ikke er beregnet til så mange mennesker, og det har nogle negative konsekvenser," siger Rasmus Challi.

Et af problemerne er, at flere skal deles om den samme ilt, så der ganske enkelt er mindre luft per elev.
"Det kan betyde, at eleverne bliver mere trætte, får hovedpine og har sværere ved at koncentrere sig," forklarer Rasmus Challi og understreger, at det ofte ikke hjælper at skrue mere op for ventilationen.

Jo højere man skruer op, jo mere larmer den. I hvert fald hvis der er tale om et ældre ventilationsanlæg.
"Der er klare lovkrav for, hvor meget en ventilator i et undervisningslokale må støje," siger han.

Et andet problem er, at læreren kan have svært ved at komme rundt i klassen og give den fornødne hjælp, og eleverne kan have problemer med at se, hvad der står på tavlen. Endvidere giver mange elever i et for lille lokale typisk et øget støjniveau.

Ifølge Rasmus Challi er det et faktum, at de fysiske rammer påvirker elevernes indlæringsevne og trivsel.
"Der er en sammenhæng mellem indeklima og trivsel, og der er en sammenhæng mellem trivsel og frafald. Hvis man ikke kan se tavlen, har ondt i hovedet og svært ved at koncentrere sig, trives man ikke. Det øger risikoen for frafald. Tingene hænger sammen," siger Rasmus Challi.

Han kender ikke de præcise tal for de danske gymnasiers klasserumsstørrelser, men vurderer, at for mange elever i for små rum er et generelt problem.
"Mange gymnasier er ikke fra nyere tid og har derfor ikke haft de samme krav til klasserumsstørrelser, som man har i dag, og klassekvotienterne har jo været stigende i flere år," konstaterer Rasmus Challi.

 

FAKTA: DET SIGER LOVEN
Opfører man et gymnasium i dag, skal man overholde den nuværende byggelov, der er fra 2010. Byggeloven indeholder et bygningsreglement, der beskriver regler og krav for alt byggeri i Danmark. Her kan man se, at der skal være henholdsvis 6 og 12 kubikmeter (m³) luft til hver elev og lærer i et undervisningslokale. Den del af rummet, der ligger mere end fire meter over gulvet, medregnes ikke. Er der for eksempel 32 elever og én lærer i et klas­selokale med tre meter til loftet, skal loka-­let være på minimum 68 kvadratmeter. 

I forhold til ældre gymnasier er det imidlertid ikke det nuværende bygningsreglement, der gælder, men derimod de regler, der var aktuelle, da den pågældende skole blev opført. Kun ved større til- og ombygninger, eller hvis et rum får en ny funktion, er det de aktuelle regler, der gælder. De to foregående bygningsreglementer er fra 2008 og 1995. Her er kravene om kubikmeter luft til elever og lærere de samme som i de nuværende regler fra 2010.

Dansk Center for Undervisningsmiljø, der hører under Undervisningsministeriet og er et videnscenter om undervisningsmiljø på uddannelsessteder, har lavet en såkaldt klasserumsberegner, der kan vise, om en klasse overholder kravene i det nuværende bygningsreglement. Man kan prøve klasserumsberegneren på dcum.dk.

 

FAKTA: FORSKNING I KLASSEKVOTIENTER
USA har en omfattende og lang­strakt forskningstradition inden for klassekvotienter. Forsknings­resultater viser at:

En høj klassekvotient særligt påvirker de frafaldstruede elevers udbytte af undervisningen, deres deltagelse i klasserumssituationen generelt, indlæringsevne, koncentrationsevne, muligheden for differentieret undervisning, forståelse af undervisningsmåder, oplevelse af "at være med", lærer-elev-tid i negativ retning. Dermed får klassekvotienten afgørende indvirkning på, om eleven bliver i sin uddannelse eller ej.

Mange af de "bløde parametre" omkring frafaldstruede elever, eksempelvis forældresamarbejde, fungerer bedre, når der er færre elever i klassen. Forældresamarbejde er en af de parametre, der er i spil, når man taler om at forbedre frafaldstruede elevers chance for at blive i uddannelse.

Normale elevers indlæring, koncentrationsevne, udbytte af og deltagelse i undervisningssituationen, muligheder for at modtage differentieret undervisning, lærer-elev-tid bliver også bedre ved en nedsat klassekvotient.

Kilde: Class Size Reduction in California High Schools: An Analysis of Survey Results for the 2006-07 Morgan Hart program. Og Anna Dahlquist fra Videnscenter om fastholdelse og frafald.

 

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.