Du er her
Nyhed
|
25. sep 2017

Rektorer: Vi vil ikke belønnes for løfteevne

Mette Fjord Sørensen fra Dansk Erhverv foreslår, at gymnasierne skal belønnes for, hvor gode de er til at løfte deres elever, i stedet for hvor mange elever der gennemfører en studentereksamen.

Foto: 
Arkiv
Det nuværende færdiggørelsestaxameter skal erstattes af et løfteevnetaxameter, mener Dansk Erhverv. Men forslaget møder ikke opbakning blandt landets rektorer.
Af: Anne-Sophie Søgaard Møller

Beløn kvalitet frem for kvantitet. Sådan lyder et forslag fra Dansk Erhverv.

Dansk Erhverv mener, at det nuværende færdiggørelsestaxameter skal erstattes af et løfteevnetaxameter, der skal belønne skolerne for, hvor meget de løfter deres elever fagligt, eller om skolerne gennemgår en positiv udvikling.

“Det er vigtigt, at vi har en diskussion om, hvordan vi får mere fokus på kvaliteten på uddannelserne i stedet for, hvor mange studenter vi får spyttet ud i sidste ende,” siger Mette Fjord Sørensen, der er uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv.

Hun mener, at der er for meget fokus på kvantitet.

“Det er uhensigtsmæssigt, at man får en kontant belønning, når en elev får huen på. Vi vil meget hellere belønne de gymnasier, der løfter deres elever fagligt, eller som er i gang med at forbedre løfteevnen og gennemgår en positiv udvikling,” siger Mette Fjord Sørensen.

Dansk Erhverv har lavet en undersøgelse af, hvor gode landets gymnasier er til at løfte deres elever. Undersøgelsen er blevet mødt af kritik fra flere at landets rektorer, som også mener, at deres forslag om et løfteevnetaxameter er en dårlig idé.

Læs: Rektorer kritiserer undersøgelse af løfteevne

Færre penge til at gøre det bedre
Mogens Hansen, der er rektor på Rungsted Gymnasium, kalder forslaget for en katastrofe.

“Det er en underlig logik, at man straffer de skoler, der har udfordringer, ved at give dem endnu færre penge. Det betyder bare, at de skoler bliver stillet endnu dårligere,” siger han.

For fem år siden brugte Rungsted Gymnasium ekstra ressourcer på blandt andet efteruddannelse af lærerne og lektiecafé til eleverne i håb om at forbedre skolen.

Det er en underlig logik, at man straffer de skoler, der har udfordringer, ved at give dem endnu færre penge.

Mogens Hansen, rektor
Rungsted Gymnasium

“Var vi blevet straffet ved at have fået endnu færre penge, havde vi slet ikke haft mulighed for at sætte de ekstra ressourcer ind, der gjorde, at vi i dag ligger så højt, når man kigger på det samlede karaktergennemsnit,” siger Mogens Hansen.

For stort fokus på karakterer
Forslaget falder heller ikke i god jord hos Sven Gaardbo, der er rektor på Rønde Gymnasium.

“Der er i forvejen et alt for stort fokus på karakterer, hvor eleverne styrer deres adfærd efter, hvordan de opnår de karakterer, de gerne vil have. Hvis skolerne også bliver spændt for den vogn om, at vi skal præstere godt for at få penge i kassen, så bliver det et fuldstændigt fordrejet fokus på karakterer. Og det er jeg alvorligt nervøs for,” siger han.

Henrik Nevers, der er rektor på Roskilde Gymnasium, er også bange for, at en indførelse af et løfteevnetaxameter vil betyde, at fokus på karakterer vil stige.

“Skolerne vil lave nogle styringsmekanismer, der går i en forkert retning, hvor der vil blive sat endnu mere fart på karakterræset. Og så kommer karaktererne til at stige mere og mere på landsplan,” siger Henrik Nevers, der mener, at løfteevne ikke siger noget om helheden for, hvad et gymnasium kan.

Minister: spændende forslag
Undervisningsminister Merete Riisager (LA) er derimod mere positiv overfor forslaget.

”Det faglige niveau i gymnasiet skal løftes. Det gør vi blandt andet gennem gymnasiereformen, hvor vi hæver adgangskravene og opgraderer fagenes faglige indhold . Jeg vil gerne kvittere for det spændende forslag, Dansk Erhverv har fremlagt. Det er helt rigtigt set, at kvaliteten skal styrkes på bekostning af kvantitet. Vi har dog ikke på nuværende tidspunkt planer om at reformere taxametersystemet,” skriver Merete Riisager i en email til gymnasieskolen.dk.

Kommentarer

1
You must have Javascript enabled to use this form.
Søren Brønds billede

Søren Brønd

Der kan være god grund til at have et skarpt øje på kvaliteten af studenterne. Også måske på bekostning af kvantiteten. Behovet herfor øges stærkt af den fremherskende nedskæringsdagsorden med 2% reduktion hvert år. Ønsker vi at spare ved at uddanne færre studenter, skal vi huske at sætte de unge mennesker i stand til at blive gode borgere og klare sig i livet på anden måde. Hvis alternativet er ingen uddannelse efter folkeskolen vil meget være tabt.
Men det er blot den ene udfordring ved udspillet fra Dansk Erhverv. En anden og mere iboende udfordring ved at bruge løfteevnen som skarpretter mellem kvalitet og kvantitet, ligger netop i at måle kvaliteten af studenterne ved hjælp af løfteevnen. Der mangler dokumentation for, at et og samme karaktergennemsnit er lige godt til at vurdere en students kvalitet i forhold til jordmorstudiet som til nannofysikstudiet som til arkitektstudiet eller pædagogstudiet. Der skal meget mere nuancerede redskaber til at vurdere kvaliteten af studenterne end deres karaktergennemsnit. Det gælder også for vurderingen af kvaliteten af de elever, der skal optages på en ungdomsuddannelse. Også i den ende af beregningen er det næsten udelukkende karaktererne fra folkeskolen/efterskolen, der lægges til grund for beregningen af løfteevnen.
Dertil kommer, at man må stille spørgsmålstegn ved karakterernes kvalitet i sig selv i lyset af stigende problemer med snyd ved prøverne. Bliver svaret på det, at fjerne brugen af internettet ved prøverne, synes det for mig kun endnu vanskeligere at se, hvordan karaktererne kan sige noget som helst om studenternes kvalitet. Så bliver prøvekaraktererne i endnu højere grad end nu blot et mål for, hvor god studenten er til at gå til prøve - ikke et mål for, hvor god studenten vil være til at gennemføre sin videre uddannelse.
Alt i alt bliver brugen af løfteevnen i dens nuværende udformning som kvalitetsmål et meget ringe et af slagsen. Løfteevnens eneste force som måling af studenterne er, at den er kvantitativ - og det er jo lidt pudsigt, når det nu var kvalitet Dansk Erhverv ville måle….