Du er her
Nyhed
|
20. sep 2017

Norsk kamp om frafald og fravær

Kun 73 procent af dem, der starter på en ungdomsuddannelse i Norge, bliver færdig indenfor fem år, selvom ungdomsuddannelserne typisk tager tre år.

Foto: 
(Arkiv)
Mere end hver fjerde unge nordmand fuldfører ikke sin ungdomsuddannelse på fem år. Indsatsen mod det høje frafald har kostet et trecifret millionbeløb, men viser kun små fremskridt.
Af: Andreas Rasmussen

98 procent af alle unge, der færdiggør folkeskolen i Norge, starter på en ungdomsuddannelse med det samme. Men kun 73 procent af dem bliver færdig indenfor fem år, selvom ungdomsuddannelserne typisk tager tre år som herhjemme. Tallet har længe ligget stabilt mellem 67 og 71 procent, så antallet er således en lille fremgang.

Det store frafald er en af de hedeste politiske kartofler i Norge i disse år, men trods dyre, målrettede indsatser er fremgangen langsom. Alene i perioden 2010-2014 brugte Norge over 700 millioner norske kroner på at få eleverne til at gennemføre en ungdomsuddannelse, og ser man længere tilbage er beløbet flere milliarder.

Ligesom i Danmark er der stor forskel på frafaldet mellem drenge og piger, hvor pigerne generelt holder bedre fast i skolen. Den største forskel er dog mellem erhvervsfagene og de studieforberedende retninger: Mens 86 procent af eleverne på sidstnævnte færdiggør sin ungdomsuddannelse indenfor fem år, så er det kun 59 procent af eleverne på erhvervsretningerne, der gør det samme.

Stress og psykiske problemer
Solveig Hvidsten Dahl, der er formand for Skolelederforbundet, der organiserer gymnasierektorerne i Norge, siger:

“Et af de største problemer i dag er, at der er flere elever, der har psykiske problemer, og kommunerne ikke har ressourcer til at sikre ordentlig normering af sundhedsplejersker i forhold til elevtallet.”

53 %
af pigerne på 10. klassetrin i Oslo 
er ramt af psykiske problemer, der henføres til stress.

Det bekræftes i en ny rapport fra velfærdsforskningsinstituttet NOVA. De har for første gang kortlagt skolerelateret stress blandt unge nordmænd, og det er skræmmende tal: 53 procent af pigerne og 26 procent af drengene på 10. klassetrin i Oslo er ramt af psykiske problemer, der henføres til stress.

Elevmodstand mod fraværsgrænse
Meget tyder på, at der er sammenhæng mellem, hvilke elever der har meget fravær, og hvilke elever der falder fra. Derfor er kampen mod fravær et af elementerne for at få de unge til at færdiggøre skolen.

Thom Jambak sidder i hovedbestyrelsen i Utdanningsforbundet, lærernes fagforening. Han fortæller, at fraværet er et stort problem:

“Vi hører fra mange lærere, at de er påvirkede af, at mange elever ikke dukker op til undervisningen.”

Som et led i kampen mod frafald indførte et politisk flertal sidste år en fraværsgrænse på 10 procent. Her tæller dokumenteret, lovligt fravær som sygdom, idrætsstævner med mere dog ikke med.

Men hvor lærernes fagforening bakker op om fraværsgrænsen, blandt andet i håb om at det vil nedbringe frafaldet, så har den skabt stor frustration blandt eleverne, der har demonstreret mod den nye lov.

“Fraværsgrænsen er et værktøj, der skræmmer eleverne i stedet for at motivere dem. Den nye grænse sikrer, at eleverne er mere tilstede på skolen, men der er intet, der peger på, at de er mere motiverede, trives bedre eller lærer mere. Det er trist, at eleverne skal straffes, fordi skolen ikke lykkes med at motivere dem,” siger Rahman Akhtar Chaudhry, der er formand for Elevorganisasjonen, der samler elever fra både ungdomsuddannelserne og grundskolen.
 

Det er trist, at eleverne skal straffes, fordi skolen ikke lykkes med at motivere dem.

Rahman Akhtar Chaudhry, formand 
Elevorganisasjonen

Han fortsætter:

“Regeringen var overbevist om, at fraværsgrænsen ville reducere frafaldet fra ungdomsuddannelserne. Men vi kan se på tallene, at der ikke er en stærk sammenhæng mellem fravær og frafald, for det er ikke to isolerede problemer, men nærmere symptomer på mange års forfejlet skolepolitik.”

Elevformanden peger på, at man i stedet bør fokusere på trivsel:

“Fravær er et symptom på alt dét, som ikke fungerer i skolen. Der er en grund til, at elever udebliver. Skolerne og myndighederne må i fællesskab med eleverne kortlægge årsagerne i stedet for at symptombehandle. Målet må være, at alle elever er på skolen, fordi de har lyst til at være på skolen.”

De nyeste tal viser, at fraværet på de norske ungdomsuddannelser er faldet med 40 procent, siden fraværsgrænsen blev indført.

Du kan læse en dagsaktuel statusrapport fra den norske gymnasiesektor i det seneste nummer af Gymnasieskolen.

Læs: Det norske chok er ved at fortage sig 

 

 

Kommentarer

1
You must have Javascript enabled to use this form.
mars3950s billede

Siegfried Palmer

Som tidligere underviser ved norsk videregående skole (14 års erfaring) vil jeg efterlade nogle kommentarer her.
Frafald af eleverne er et international problem vil alle arbejder med, så vil jeg med det første sige, at norske elever er meget svært at håndtere og der opleves ofte at systemet (ledelsen) støtter på ingen måde os undervisere. Eleven har altid ret og hvis der er dårlige karakterer så klager eleven sig frem til et total (bestået). Og papirmøllen bliver enormt hvis man må give en ”ikke bestået” eller en ”ikke vurderet”. Og til slut bliver underviseren stemplet som "uegnet". Har man et kul med en del der ikke har bestået (til trods for mange ekstra anstrengelser og chancer) får man påtale fra ledelsen om "dårlig læringseffekt"...
Heldigvis har nu næringslivet reageret og vil ha mere fokus på skolerne. Fx er bilbransjen i Norge (og selvsagt internationalt) helt klart med sine forventninger oven for skolen. Man skal lære de unge at arbejde og yde service og få kundskaber som er solide. Men desværre er det pædagogiske miljøet i Norge ikke særlig positiv til næringslivets forventninger og der modarbejdes kræfter der vil få mere ordnede forhold.
Arbejdsmiljøet for undervisere i Norge kan opleves som en ensartet katastrofe, dette kan jeg nu påstå efter at jeg har nu kommet til GUX Aasiaat der jeg har med grønlandske elever at gøre - det opleves næsten som en ferietur!
De her i Grønland arbejder det dobbelte end sine kammerater i Norge, og har en helt anden holdning oven for underviserne når ting fungerer ikke som de skal. Selv om man som underviser sidder igen med mindst 30 % mindre i løn, så er motivationen for at få at give disse eleverne en god service på top. Man kommer langt ikke så udkørt hjem end efter en underviser arbejdsdag i Norge.
Hvad er anderledes? Ja, med det første arbejder folkeskolen (selvsagt også mange forældrene og samfundet generelt) her rigtig godt, og man møder elever der viser respekt og vilje til at gør sit bedste, selv om det også ikke lykkes altid. Så er det klare grenser for regelovertrædelser som fører til konsekvenser, noget man også kender fra uddannelser der sker i det private næringsliv.
Selv om eleverne her oppe må lære alt på et fremmedsprog (dansk) er motivationen bedre end der i Norge der man til og med kan vælge i mellem bokmål, nynorsk og samisk. Det kan nok være at våres elever her oppe er vandt hårdere levevilkår end de i Norge, hvor man syr puder under de unger hele vejen.
Våres ledelse skal ha ros for at man sætter stærk fokus på faglig kompetence og holder også kravene på plads når det blæser kraftig (når vi fx får et kul med dårlige snit).
Selvsagt skal man fokusere på elevens trivsel, men det skal også arbejdes og produceres noget som passer ind i en international standard. Det går ikke an at elever fx i Grønland må arbejde det dobbelte for samme papir end de norske kammerater. Også holdningen til arbejdet som må laves (lektier, øvelser, afleveringer og generel tilstedeværelse) er her oppe noget helt andet jeg ikke har vært borte i Norge. Så skal det også bemærkes at eleverne her oppe i Grønland har en væsentlig støre tolerance når der gøres fejl fra lærerens side.

Sammenfattet må jeg sige at folk i Norge må indse nu at de gyldne tiderne er over og at de, i lighed med andre elever i andre land i Europa, må jobbe hårdere for at skaffe sig kompetence og en plads i arbejdsmarked. Vi undervisere gør samfundet en bjørnetjeneste hvis vi er for eftergivende. Så er der også vigtig at eleverne får den rette vejledningen for rigtig uddannelse, og der er ikke behov for så mange akademikere i samfundet som de skandinaviske land "producerer".

Bedre motivation modvirker frafald af elever, og hvis man kan allerede kan have et konkret bilde af en fremtidig arbejdsplads hjælper dette enormt! Når vi undervisere kan også have et acceptabel arbejdsmiljø så vil vi også gerne yde det bedste. Afslutningsvis et stort ”qujanaq” (tak) til våres grønlandske elever.