Nyhed

Bryd de negative tanker

Bryd de negative tanker

tir, 14/11/2006 - 08:52

På VoksenUddannelsescenter Frederiksberg og Gentofte HF er undervisning i at ændre dårlige vaner og bryde uhensigtsmæssige tankemønstre obligatorisk for alle nye kursister. En blanding af teori, cases og diskussion får dem til at forholde sig til deres egne problemer med fravær, lavt selvværd og opgaver, der ikke bliver afleveret.

MØNSTERBRUD > af tina rasmussen > tina@gl.org > foto: kent krogh

Det handler om at ændre dårlige vaner. Om at bryde uhensigtsmæssige tanker. Om at lære kursisterne nogle strategier, så de undgår at havne i en negativ spiral af højt fravær, passivitet i timerne og opgaver, der hober sig op og ikke bliver afleveret.

På det toårige studenterkursus på VoksenUddannelsescenter Frederiksberg er et sådant introforløb obligatorisk for alle kursister, når de begynder på skolen. Det er andet år, at skolen underviser i, hvordan man bliver bedre til at bryde negative tanker og klare travle perioder.

»Eleverne skal lære, at de kan ændre uhensigtsmæssige tankemønstre. Formålet er at gøre dem bevidste om, at det får indflydelse på deres indlæring, når de tænker på en bestemt måde,« siger studievejleder og underviser i psykologi på VoksenUddannelsescenter Frederiksberg Ulla Søgaard, der står bag kurset.

»For eksempel tænker en del kursister, at det er smart at blive hjemme, hvis de ikke har forberedt sig til dagens timer, for så behøver de ikke at blive konfronteret med læreren.«

Hun skrev i 2002 en bog om mønsterbrud, og ideen til kurset opstod for alvor, da hun deltog i Undervisningsministeriets såkaldte Mønsterbryder-projekt, der netop handlede om de gymnasiale uddannelser.

Forløbet, der strækker sig over tre timer, er en blanding af teori, cases og diskussion. Ulla Søgaard har udarbejdet et arbejdshæfte med en række cases, som kursisterne skal forholde sig til. Det er små historier om elever, der har forskellige problemer i skolen.

»Vi snakker om, hvordan man kan ændre tankerne hos eleverne i de forskellige cases, og ud fra det kommer vi til at snakke om kursisterne selv og de problemer, de står med.«

»Kursisterne bliver fanget af det, fordi de oplever, at det handler om dem selv, og de vil faktisk meget gerne snakke om deres egne problemer. De får nogle redskaber til at tackle deres problemer, og det motiverer dem,« forklarer Ulla Søgaard.

At kursisterne er begejstrede for det obligatoriske forløb, bekræfter evalueringerne. Det første år sagde 53 procent, at de havde fået indblik i problemområder og noget at tænke over, og 70 procent sagde, at de havde fået forslag til problemløsninger. I år er begge tal steget til 85 procent.

Lavt selvværd
Kurset og tankerne bag har i år bredt sig til Gentofte HF. Her har Anne Bang, der til daglig underviser i psykologi, ført dem ud i livet, og også her er der tale om et obligatorisk forløb for alle nye kursister.

»Det er den måde, man tænker om verden på, der er afgørende for, hvordan man har det. Det giver en stor frihed at vide, at man selv kan ændre på tingene. Hvis man i stedet for altid at tænke ‘det går ikke', prøver at tænke ‘jeg kan godt', så handler man på en anden måde, og så føler man også på en anden måde,« siger Anne Bang.

»Mange af vores kursister har et meget lavt selvværd. De er meget usikre på, om de er gode nok, og det betyder blandt andet, at mange tøver med at sige noget i timerne, fordi de tror, at det er forkert. Det handler om at fange den slags tanker, blive opmærksomme på dem og hvad de betyder og forsøge at handle anderledes.«

Hun er ligesom sin kollega på studenterkurset glad for brugen af cases.

»Det er et godt udgangspunkt, for det giver mulighed for at fjerne snakken fra sig selv eller inddrage ens egne problemer, hvis det er det, man vil,« siger Anne Bang, der understreger, at materialet kan bruges af alle lærere - ikke kun af psykologilærere.

Ulla Søgaard glæder sig over, at Gentofte HF har kopieret forsøget, og at hun dermed har fået en sparringspartner.

»Jeg håber, at forløbet vil brede sig til flere skoler,« siger hun.

Stort frafald
Ulla Søgaard og Anne Bang lægger ikke skjul på, at mange af kursisterne på deres skoler har problemer og i høj grad har brug for hjælp. Både på Gentofte HF og studenterkurset på VoksenUddannelsescenter Frederiksberg er frafaldet stort. 30 procent dropper ud, inden de får hf- eller studenterhuen på hovedet.

»Mange af vores kursister er på andet, tredje eller endda fjerde forsøg på at gennemføre en ungdomsuddannelse, så de ved godt, hvor det halter. Mange har meget fravær, afleverer ikke deres opgaver og har i det hele taget svært ved at tage sig sammen,« fortæller Anne Bang.

På studenterkurset har en stor del af kursisterne også et afbrudt gymnasieforløb bag sig.

»Som studievejleder møder jeg ofte den dygtige kursist, der vil gøre det hele så godt, men får nogle private problemer og pludselig kommer bagud. Jeg møder også flere, der kun tager nogle fag alvorligt og forstyrrer undervisningen i de fag, der ikke interesserer dem,« siger Ulla Søgaard.

De to lærere erkender, at det korte forløb ikke kan bringe kursisterne tilbage på rette spor med det samme. Selv beskriver de det som »hjælp til selvhjælp«.

»Det lyder let, men det er et langt, sejt arbejde, og det kræver et enormt slid. Vi foregiver ikke, at vi på tre timer kan nå så forfærdeligt langt, men vi kan sætte nogle tanker i gang hos kursisterne, og så er det op til dem selv at tage de næste skridt,« forklarer Ulla Søgaard.

Brug for at arbejde videre
På studenterkurset er det meningen, at de kursister, der gerne vil arbejde videre med at ændre deres uhensigtsmæssige tanker, kan henvende sig hos deres teamlærer eller studievejleder.

»Alle lærerne har fået al materialet, og teamlærerne har også set evalueringerne. Men vi har endnu ikke fået en grundigt snak om, hvordan de konkret kan videreføre arbejdet,« fortæller Ulla Søgaard.

Som studievejleder fortsatte hun sidste år arbejdet med 10-15 kursister, der henvendte sig til hende efter kurset. Nogle af dem snakker hun stadig med.

»For de fleste er det forløsende, at det er okay at snakke om den slags ting på skolen,« siger hun.

På Gentofte HF er det tanken, at kursisterne kan bruge de individuelle tutorsamtaler, der blev et krav med hf-reformen i 2005, til at arbejde videre med tingene. Hver kursist får tilknyttet en lærer, der skal fungere som en faglig tutor, og ordningen skal netop styrke den enkelte kursists studiekompetencer og faglige motivation.

»Indtil nu har jeg holdt et oplæg for lærerne, så de ved, hvad det er, vi prøver at lære kursisterne, og vi har snakket om, at jeg skal lave et kort efteruddannelsesforløb for tutorerne, så de får nogle flere redskaber til at tackle de personlige problemer, de møder,« siger Anne Bang.

Hun har desuden besluttet at udvide konceptet med en frivillig workshop en eftermiddag om ugen for de kursister, der har lyst. 20 kursister har tilmeldt sig.

»Her vil jeg prøve at komme tættere ind på den enkeltes problemer. Målet er at få dem til at undersøge deres egen motivation og lære dem at sætte nogle konkrete mål.«

Både Gentofte HF og studenterkurset på VoksenUddannelsescenter Frederiksberg fortsætter med det obligatoriske introforløb næste år.

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.