Du er her
Nyhed
|
12. okt 2017

Bred kritik fra Christiansborg: Tilliden til undervisningsministeren svækket

Der er opstået en tillidskrise mellem uddannelsespolitikere og undervisningsministeren. Selv regeringspartiet Venstre taler om tillidsbrud. Undervisningsministeren afviser kritikken.
Af: Johan Rasmussen

“Fiksfakserier”, “tillidsbrud” og “ualmindeligt trist”. Det er ikke ligefrem venlige ord, som møder undervisningsminister Merete Riisager (LA) fra nogle af de bærende partier bag gymnasiereformen - her i blandt regeringspartiet Venstre.

Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF kommer med en meget hård kritik af undervisningsministerens måde at arbejde på. Partierne fortæller samstemmende, at de har fået sværere ved at stole på ministeren.

Og ganske usædvanligt bruger ungdomsuddannelsesordfører for Venstre Anni Matthiesen også ordet “tillidsbrud.”

Kritikken kommer, efter Merete Riisager har besluttet at forbyde internettet til eksamen i gymnasiet. De fire partier er alle enige om, at det er et brud på aftalen om gymnasiereformen fra 2016.

Ordførerne for partierne henviser i den forbindelse til et skriftligt svar fra Venstre-regeringen fra 2016, som viser, at internet til eksamen, var en del af aftalen i forligskredsen.

Undervisningsminister Merete Riisager afviser dog kritikken.

“Det er ikke et forligsbrud,” siger hun til gymnasieskolen.dk.

Udover sagen om internet til eksamen, kritiserer oppositionen også Merete Riisagers måde at arbejde på som minister. Ordførerne mener, at ministeren i for høj grad undlader at inddrage gymnasieforligskredsen i det politiske arbejde, for eksempel når hun nedsætter sine egne råd.  

Det uddyber ordførerne senere i denne artikel. Først skal det handle om den sag, der for alvor har svækket tilliden til ministeren - fjernelsen af muligheden for at bruge internettet til eksamen.

Læs: Lærere kritiserer forbud mod internet til eksamen

“Det er ualmindeligt trist”
“Det har slået skår af tilliden til ministeren, og det er ualmindeligt trist, for at sige det ligeud.”
Sådan siger Marianne Jelved, som er undervisningsordfører for Radikale Venstre, om at undervisningsministeren på egen hånd har afskaffet muligheden for at bruge internettet til eksamen i gymnasiet.

I et notat fra Undervisningsministeriet, som blev offentliggjort i forbindelse med ministerens beslutning om at afskaffe internet til eksamen, står der, at internet til eksamen ikke fremgår af selve gymnasieaftalen.

Det har slået skår af tilliden til ministeren, og det er ualmindeligt trist, for at sige det ligeud.

Marianne Jelved
Undervisningsordfører, Radikale Venstre

Marianne Jelved kritiserer dog det argument.

Den radikale ordfører sad med ved forhandlingerne om gymnasiereformen, som daværende undervisningsminister Ellen Trane Nørby fra Venstre præsenterede en varm sommeraften i juni sidste år.

Stolede på skriftligt svar
Forhandlingerne var hektiske, og blandt andet karakterkravet for at komme i gymnasiet fyldte meget i forhandlingerne, og partierne brugte ikke meget energi på at diskutere internettet til eksamen.

Det var der ingen grund til, da forligskredsen i et skriftligt svar fra regeringen, som gymnasieskolen.dk er i besiddelse af, havde fået bekræftet, at digitalisering af prøverne blandt andet betyder, at eleverne “demonstrerer en hensigtsmæssig omgang med kilder i forbindelse med informationssøgning på nettet.”

Eller med andre ord, at internet til eksamen stadig skulle være en mulighed som redskab til nogle eksamener i gymnasiet.

Marianne Jelved, som har været økonomiminister og kulturminister og siddet i Folketinget i 30 år, forklarer, at der altid bliver stillet en række spørgsmål fra partierne i forbindelse med politiske forhandlinger, og at de skriftlige svar også skal regnes for en del af den politiske aftale, som politikerne vedtager.

“Når man vedtager en lov, så sætter man ofte spørgsmål og svar ind i betænkningen til loven, og det kunne lige så godt være sket i dette tilfælde. Men det var ikke nødvendigt, for vi havde tillid til Ellen Trane Nørby, og hun var enig med os andre,” siger Marianne Jelved.

Venstre: Tillidsbrud
Undervisningsordfører for Venstre Anni Matthiesen bekræfter, at både hun og den tidligere undervisningsminister fra Venstre Ellen Trane Nørby ønskede, at den nye reform gav mulighed for internet som redskab til eksamen.

På den måde er det et tillidsbrud fra undervisningsministeren, og der er fare for, at det kan ændre proceduren for politiske forhandlinger.

Anni Matthiesen
Undervisningsordfører, Venstre

Anni Matthiesen refererer også til det skriftlige svar, som blev givet til forligskredsen.

“Det bekymrer mig, hvis vi ikke efterfølgende kan regne med de skriftlige svar, der bliver givet under politiske forhandlinger. Ved den slags aftaler er der ofte hundredvis af skriftlige svar, og de kan ikke alle sammen skrives ind i en aftale,” siger Anni Matthiesen.

Hun mener dog heller ikke, at sagen kun handler om, hvad der stod i et skriftligt svar i foråret 2016.

“På Christiansborg er der en kultur og en forståelse for, at det, som bliver sagt og aftalt ved bordet, kan man regne med. På den måde er det et tillidsbrud fra undervisningsministeren, og der er fare for, at det kan ændre proceduren for politiske forhandlinger, og at vi ikke længere kan tage det for givet, som vi bliver enige om i forligskredsen,” siger Anni Matthiesen.

Forhandlinger bliver undermineret
Marianne Jelved mener, at undervisningsministerens beslutning rokker ved den forhandlingskultur som det danske folkestyre er kendt for.

“Det er et problem, at traditionen for måden at forhandle på på Christiansborg bliver undermineret. Vi risikerer, at politiske forhandlinger bliver fyldt med mistænksomhed, hvor alt skal skrives ind i en aftaletekst, og hvor man ikke kan regne med svar,” siger Marianne Jelved.

S: Ministeren laver fiksfakserier
Undervisningsordfører for Socialdemokratiet Annette Lind er enig i kritikken.

“Vi har en undervisningsminister, som laver en masse fiksfakserier for at springe over den demokratiske proces. Internettet til eksamen var en klar aftale i forligskredsen. Jeg har aldrig oplevet en minister, som ikke respekterer det, som er blevet aftalt,” siger hun.

Annette Lind mener ikke undervisningsministerens forbud mod internettet til eksamen i den forbindelse bare er en enlig svale.

I december sidste år bekendtgjorde undervisningsminister Merete Riisager, at hun ikke ville lave en ny bekendtgørelse om fordeling af elever, som kunne gælde for dette skoleår.

Oppositionen kritiserede hende for ikke at handle hurtigt, da flere gymnasier stod med udfordringer med fordeling af tosprogede elever.

Merete Riisager sagde dog, at hun ikke ville lave forhastede regler, og på et åbent samråd sagde hun: “Jeg vil gerne indgå i drøftelser med forligskredsen om fordeling af elever.”

Men det har ministeren ikke gjort endnu, fortæller Annette Lind.

“Nu har vi presset på i snart et år for at drøfte nye regler med ministeren, men det er ikke lykkedes endnu,” siger Annette Lind.

I aftalen om reformen står der, at forligskredsen skal inddrages i at fastlægge nye principper for elevfordeling ved optagelse på de gymnasiale uddannelser.    

“Forligskredsen skal inddrages, men det er ikke sket endnu,” siger Annette Lind og understreger, at de nye regler skal vedtages i år, hvis de skal gælde for næste skoleår.

Har kritiseret før
Det er ikke kun i det seneste stykke tid, at Socialdemokratiet, SF og Radikale kritiserer undervisningsministeren. Forligspartierne har også tidligere kritiseret ministeren for at oprette sin egen ‘læreplansgruppe’ og sin egen rådgivningsgruppe om naturvidenskab, til trods for at der i begge tilfælde har været nedsat andre formelle grupper til at varetage nye læreplaner og en ny strategi om naturvidenskab.

Læs. Minister håndplukker medlemmer til ekstra arbejdsgruppe og Hård kritik af ministerens nye rådgivningsgruppe

SF’s undervisningsordfører Jacob Mark mener, at de to grupper kun er med til at bygge på en tendens, som foreløbig er kulmineret med fjernelsen af internettet til eksamen.

“Det er en gennemgående tendens for ministeren at arbejde på den måde. Det er i min optik et klart forligsbrud at fjerne internettet til eksamen, og det påvirker vores måde at forhandle på, når man oplever, at hun kører hen over hovedet på en,” siger Jacob Mark.

Han mener, at hendes egne rådgivningsgrupper er eksempler på, at hun også “kører hen over sektoren” ved at lytte til sine egne rådgivningsgrupper i stedet for at bruge grupper, som er mere bredt repræsenteret.

Spørg rektorer og lærere til råds
Jacob Mark nævner, at undervisningsministeren for nyligt udsendte et spørgeskema til skolerne om “demokratisk dannelse”. Spørgeskemaet fik hård kritik af lærere, elever og rektorer.

Læs: Hård kritik af ministeriets undersøgelse: Muslimhetzende og tendentiøs

“Det er oplagt at lave et samarbejde med lærere og rektorer om, hvordan vi spørger om demokratisk dannelse på gymnasierne i stedet for at lave et spørgeskema, som sektoren bliver tossede over. Hun kører både over hovedet på sine politiske kolleger, men også over sektoren, og så er det svært at skabe gode politiske forandringer,” siger Jacob Mark.

Ikke fint i kanten
Den radikale ordfører Marianne Jelved mener heller ikke, “det er helt fint i kanten”, at undervisningsministeren på egen hånd udpeger rådgivningsgrupper og selv bestemmer, hvem der skal sidde i dem.

“Det er god kutyme, at når man opretter råd, at andre partier har mulighed for at komme med supplerende forslag til medlemmer,” siger Marianne Jelved.

Hun forklarer, at det giver et medejerskab til de andre politiske partier, og det kan være guld værd - også for ministeren.

“Man skal virkelig tænke sig om, når man rokker ved den politiske kultur, vi har herhjemme, og som vi er berømte for ude i verden,” siger Marianne Jelved.  

Ministeren afviser kritikken
Merete Riisager afviser kritikken fra de andre partier i forligskredsen. Hun holder fast i, at internet til eksamen ikke er en del af aftalen om gymnasiereformen.

“Beslutningen om, hvordan eksamenerne afvikles er ikke en del af aftalen. Det, som ligger i aftalen, er blandt andet, at vi skal lave en indsats mod bekæmpelse af snyd blandt andet med øgede sanktioner. Vi skal have fair og objektive eksamener, og vi skal afvikle eksamener, hvor det er muligt at se, hvem der snyder. Derfor har jeg besluttet, at internet som hjælpemiddel til eksamen bliver afviklet,” siger Merete Riisager.

Når der ligger et skriftligt svar fra forhandlingerne, som siger, at der skal være internet til eksamen, hvorfor er det så ikke en del af aftalen?
“Forhandlinger er en fortløbende drøftelse, og det, man man aftaler, er det, som til sidst står i en forligstekst. Og det er ikke en del af forliget, at der er adgang til internettet.”

Har du ikke selv tidligere siddet i forhandlinger, hvor du regnede med skriftlige svar?
“Jeg kan kun sige, at ministeriet oplyser, at afviklingen af eksamener er en del af bekendtgørelsen og ikke en del af forliget.”

Merete Riisager beklager dog, at hun ikke har drøftet sin beslutning om at afskaffe internettet til eksamen noget mere med regeringspartierne Venstre og Konservative, inden hun gik ud med det.  

Møder er ikke blevet afholdt
Merete Riisager afviser dog resten af kritikken fra S, R og SF.

Til kritikken af, at hun ikke har inddraget partierne i drøftelser om elevfordeling endnu, siger hun:

“Der har været planlagt nogle møder, som så ikke er blevet afholdt alligevel. Fred være med det. Vi er klar til at diskutere den problematik, som vedrører udkantsproblemer. Men i forhold til problematikken med elever med anden etnisk baggrund, og at mange elever med muslimsk baggrund samler sig på en skole, så har vi besluttet, at det skal behandles i regeringens arbejdsgruppe om parallelsamfund.”

Bliver ordførerne fra gymnasieforligspartierne så ikke inddraget?
“De er meget velkommen til at komme med deres input. Men regeringen mener, at det er en større problematik, som ikke bare handler om gymnasierne.”

Regeringen bestemmer selv
Merete Riisager afviser også kritikken af, at hun nedsætter sine egne rådgivningsgrupper.

“En regering bestemmer altid selv, hvem man vil lade sig rådgive af - det gælder både for en rød og en blå regering. Det er min klare strategi, at jeg inviterer en række praktikere, forskere og organisationsfolk ind i ministeriet. Man kan se, hvem jeg inviterer, og det er mennesker, som repræsenterer forskellige partipolitiske holdninger,” siger Merete Riisager.

Kommentarer

0
You must have Javascript enabled to use this form.