Nyhed

Bekymret matematikformand: Den nationale standard er i fare

Undervisningsministeriet skal udarbejde opgaverne til den nye matematik-screening i grundforløbet, anbefaler Morten Olesen, formand for Matematiklærerforeningen.

7. april 2017 af Tina Rasmussen
”Det er nødvendigt med centrale krav til omfanget af matematiktimer i grundforløbet, det faglige niveau og indholdet af screeningen," siger Morten Olesen, der er formand for Matematiklærerforeningen.

Fremover skal landets gymnasieelever testes i matematik efter tre måneders grundforløb. Det vækker bekymring i Matematiklærerforeningen.

Hvis ikke Undervisningsministeriet fastsætter, hvor mange matematiktimer, der skal ligge i grundforløbet, og udarbejder et centralt opgavesæt, så ryger hele intentionen med screeningen, lyder kritikken fra Morten Olesen, der er formand for Matematiklærerforeningen.

”Det er nødvendigt med centrale krav til antallet af matematiktimer i grundforløbet, det faglige niveau og indholdet af screeningen. Men det er ikke det, der er lagt op til nu,” siger han.

Behovet for en skarp central styring er et af hovedbudskaberne i det høringssvar om den nye gymnasiebekendtgørelse, som foreningen har sendt til Undervisningsministeriet.

”Lige nu står der intet i hverken bekendtgørelsen eller læreplaner om timetal, eller hvem der skal udarbejde screeningerne,” siger Morten Olesen.

For få timer
Screeningen i matematik er en del af den nye gymnasiereform, der træder i kraft til august. Meningen er, at den skal give eleverne et klart indtryk af, hvad matematikfaget i gymnasiet er og afdække deres matematikkompetencer.

Screeningen kan bruges i den evalueringssamtale, som også ligger i grundforløbet, og som skal give eleverne et bedre grundlag for at vælge den rigtige studieretning.

Bliver screeningen udformet og brugt på den rigtige måde, er den en rigtig god idé, mener Morten Olesen.

Læs: Matematiklærere: God idé med tidlig test

Men hvis ikke Undervisningsministeriet fastsætter bestemte krav, frygter han, at eleverne på nogle skoler vil få så få matematiktimer i grundforløbet, at de ikke får et reelt indtryk af, hvad matematik i gymnasiet er.

”Nogle skoler vil undervurdere, hvor mange undervisningstimer, der er brug for, hvis eleverne skal møde gymnasiets matematikfag på den rigtige måde,” siger Morten Olesen.

Han vil ikke sige, hvilket timetal, han mener, vil være fornuftigt. Det afhænger helt af, hvilket ambitionsniveau, man ønsker, at undervisningen og screeningen skal være på, understreger han.  

Elever kender ikke faget
Eleverne ved ikke, hvad matematik i gymnasiet er, når de begynder i 1.g. Det er nemlig noget helt andet end i folkeskolen, forklarer matematiklærernes formand.

”I folkeskolen lægger man meget vægt på regnefærdigheder. Selvfølgelig skal man også kunne regne i gymnasiet, men her prioriterer vi evnen til at ræsonnere og argumentere højere,” siger Morten Olesen og fortsætter:

”Får eleverne 45 matematiktimer i grundforløbet på én skole, mens eleverne på en anden skole kun får 15, giver man dem ikke et reelt og lige grundlag for at vælge studieretning.”

Det eneste, gymnasierne lige nu ved om matematikundervisningen i grundforløbet, er, at der skal arbejdes med matematisk ræsonnement og lineære modeller, herunder lineære funktioner. Hvilket niveau undervisningen skal være på, og hvad screeningen skal indeholde, er uvist.  

”Det er et stort problem, for det er lige nu, vi forbereder grundforløbet ude på skolerne,” siger Morten Olesen.

Forskellige test
I høringssvaret om bekendtgørelsen skriver Matematiklærerforeningen, at man "kraftigt vil tilråde, at screeningsopgaverne udarbejdes af ministeriet som ét centralt stillet opgavesæt”.

Bliver de ikke det, frygter Morten Olesen, at skolerne kan finde på at sætte hver enkelt matematiklærer til selv at udforme et opgavesæt.

”Så bliver 1.x testet i noget og 1.b i noget andet, og så har vi ingen national standard,” siger Morten Olesen.

Han er bekymret for, at nogle lærere vil lave screeninger med opgaver, der ligner dem fra folkeskolens afgangsprøve i matematik. 

”Så får eleverne igen et forkert indtryk af, hvad faget er,” siger han.

Et andet scenarie kan ifølge Morten Olesen blive, at forskellige forlag vil udforme screeninger, som skolerne så kan købe. Men det er en lige så dårlig løsning, mener han.

”Så lader man det være op til det enkelte forlag, hvad screeningen skal bestå af. Selvom forlagene har dygtige fagmedarbejdere, bør det være ministeriet, der definerer faget," siger Morten Olesen.

De endelige læreplaner og bekendtgørelsen vil ifølge Undervisningsministeriet være færdige i løbet af foråret.

Screening i matematik

  • Fremover skal alle elever igennem en screening i matematik i løbet af grundforløbet i 1.g.
  • Screeningen skal give eleverne et klart indtryk af, hvad matematikfaget i gymnasiet indeholder og afdække deres egne matematikkompetencer.
  • Screeningen kan bruges i den evalueringssamtale, som også er en del af grundforløbet. Samtalen skal give eleverne et bedre grundlag for at vælge den rigtige studieretning.
  • Screeningen er ikke en stopprøve, så den kan ikke bremse en elev i at vælge matematik på A-niveau.

Kilde: Undervisningsministeriet

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.