Nyhed

Bekymrede lærere satte spørgsmålstegn ved reformen

Det kan være svært at forstå et politisk kompromis, som gymnasiereformen er. Men de fremmødte gymnasielærere på gårsdagens informationsmøde forsøgte. Ministeriet og GL måtte stå for skud.

21. september 2016 af Malene Romme-Mølby
Gymnasielærerne lyttede, spurgte ind til og noterede til GL's møde om implementering af gymnasiereformen.

“Gymnasiereformen er lidt af et kludetæppe,” sagde formanden for Gymnasieskolernes Lærerforening, Annette Nordstrøm Hansen, da hun bød lærerne velkommen til GL’s andet informationsmøde om implementeringen af gymnasiereformen.

“Jeg kalder den et kludetæppe, fordi der er flere steder, hvor indholdet stritter i forskellige retninger - nok fordi de forskellige politiske partier har villet sætte hvert deres præg på aftalen,” sagde hun tirsdag eftermiddag på N. Zahles Gymnasieskole i København.

GL er netop i gang med at færdiggøre sit høringssvar til lovudkastet for gymnasiereformen og ønsker derfor også input fra lærerne, fortalte Annette Nordstrøm Hansen.

Og fuldstændigt som man indimellem kan undre sig over, at en bestemt klud er fundet passende til at være i kludetæppet, var en del lærere mødt op med undren, spørgsmål og kommentarer til reformen.

Kritik af årskarakterer
En af de store bekymringer handlede om hf.
Reformen fastholder hf’s to faggrupper, den naturvidenskabelige faggruppe (NF) og kultur- og samfundsfaggruppen (KS). Men faggruppens fag skal i fremtiden afsluttes med en enkeltfaglig eksamen.
Det har både GL og de faglige foreninger kritiseret. I lovforslaget er det for at imødegå kritikken blevet foreslået, at der skal gives årskarakterer i de enkelte fag i faggrupperne.

Læs: Lærere frygter årskarakterer i hf

“Kender ministeriet og politikerne slet ikke til forskningen om læring og feedback?" indledte en lærer et spørgsmål til Annegrete Larsen, der er chef i kontoret for gymnasiale uddannelser i Undervisningsministeriet. Hun har det ministerielle ansvar for reformimplementeringen.

“Det undrer mig, at man vil indføre årskarakterer og øget feedback. Det er en dårlig kobling, for alle ved, at hvis elever både får karakterer og feedback, så vil eleverne kun fokusere på karakteren. Og det vil skade læringen,” sagde han.

“Jo, vi kender skam til forskningen, men her er der tale om et emne, hvor der er forskellige politiske holdninger,” svarede Annegrete Larsen og tilføjede:

“Jeg synes ellers, at det er en relativ helstøbt aftale, men her giver jeg dig ret. Den er ikke åbenlyst sammenhængende.”

Kontorchefen understregede dog, at der vil blive åbnet op for, at flere skoler kan søge om perioder med karakterfrihed.

GL's alternative forslag
GL-formanden udtrykte også bekymring for indførelsen af årskarakterer på hf.

“Vi er bange for, at det er en glidebane, der vil skade hf og kursisternes læring,” sagde Annette Nordstrøm Hansen.

Det er GL’s vurdering, at forligspartierne er så fast besluttet på, at faggrupperne skal afsluttes med én enkeltfaglig prøve, at det er mere realistisk at komme med et alternativ til årskaraktererne, fortalte hun.
Årskaraktererne står også i parentes i lovudkastet, da der ikke er politisk enighed om det, og partierne ønsker derfor input fra sektoren.

GL’s forslag går ud på, at årskaraktererne i faggrupperne erstattes med en tværfaglig, intern opgave.

Det vil betyde, at hf-kursisterne får en karakter for den tværfaglige opgave og en karakter for den enkeltfaglige prøve i faggruppen, som allerede er fastlagt i den nye gymnasiereform.

Der var ikke stor begejstring over forslaget blandt de deltagende lærere.

“Jeg synes også, at det er et valg mellem pest eller kolera, men GL mener bare, at årskaraktererne vil ændre hele hf's DNA. Derfor har vi måttet finde det mindst skadelige kompromis,” fortalte Annette Nordstrøm Hansen.

Hvordan ved man, om det er lykkedes?
En fremmedsprogslærer ønskede svar på, hvad planen er for evaluering af den nye gymnasiereform.

“Der bliver for eksempel talt om styrket faglighed og flere fremmedsprog. Hvordan ved man, om det er gået som ønsket eller stikmodsat, som vi fremmedsprogslærere frygter?” spurgte hun.

“Det står blandt andet i aftalen, at der skal nedsættes en følgegruppe. Derudover er der en del konkrete emner, hvor der skal følges op på, om det virker efter hensigten, for eksempel fremmedsprogudviklingen og valg af studieretninger,” fortalte Annegrete Larsen.

Mulighed for at påvirke læreplaner
Selvom politikerne allerede har indgået en aftale om gymnasiereformen, og første lovudkast er udarbejdet, er der stadig steder, hvor man som lærer kan påvirke læreplanerne, fortalte undervisningskonsulent Benedicte Kieler fra Undervisningsministeriet. Hun har ansvaret for udarbejdelsen af de nye læreplaner.

Hun foreslog, at man sender en mail til hende senest tirsdag den 27. september, hvis der er ting i læreplanerne, der bør ændres. Forslagene sender hun videre til fagkonsulenterne.

“Det kan både være uhensigtsmæssigheder og forbedringer til læreplanerne,” sagde Benedicte Kieler.   

I november vil det være muligt at deltage i "lille FIP", fortalte Benedicte Kieler.

FIP står for faglig udvikling i praksis, og i denne omgang vil der være tale om dialogmøder med fagkonsulenter, hvor de fremlægger første udkast til læreplanerne.

“Her kan I få indflydelse ved at komme med kommentarer til de foreløbige udkast til læreplanerne. Fagkonsulenterne vil tage jeres bemærkninger med tilbage og skrive dem ind i læreplanerne,” sagde Benedicte Kieler.

Man kan melde sig til dialogmøderne på GL’s hjemmeside under GL-E kurser.

Til februar 2017 vil de endelige forslag til læreplanerne kommer i høring, fortalte undervisningskonsulenten.

Gammel struktur i læreplaner
Benedicte Kieler fortalte desuden, at lærere vil kunne genkende strukturen i læreplanerne.

“Vi fastholder strukturen og forsøger at skrive i samme sprog i forskellige fag, for vi ved, at folk har travlt, så der er ingen grund til, at man skal knække forskellige koder for hver læreplan,” sagde hun.

To timer fløj afsted med mange kommentarer og spørgsmål fra gymnasielærerne. GL er nu i gang med at tilføje de sidste bemærkninger til reformens lovudkast.

I morgen afleverer GL sit høringssvar til Undervisningsministeriet.

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.