Nyhed

Autister klarer sig godt i gymnasiet

Karaktermæssigt går det godt for elever med aspergers syndrom, der går i særlige gymnasieklasser, hvor de får hjælp og støtte. Men de selvstændige arbejdsformer og gruppearbejde volder problemer. Danmarks Evalueringsinstitut er bekymret for, om eleverne fuldt ud kan leve op til de krav, der stilles til en studentereksamen i dag.

26. januar 2010 af Tina Rasmussen

Selvom man har autisme, kan man godt følge med i undervisningen i det almene gymnasium. 

Det viser en ny rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), der har gennemført en delevaluering af de første forsøg med særligt tilrettelagte gymnasieforløb for elever med diagnosen aspergers syndrom.

Høje-Taastrup Gymnasium oprettede som det første sted i landet en særlig gymnasieklasse for elever med den milde form for autisme i skoleåret 2007/2008.
Det følgende skoleår begyndte yderligere en 1.g-klasse, ligesom Paderup Gymnasium ved Randers også søsatte en klasse for autister. Det er disse tre klasser med henholdsvis 7, 9 og 10 elever - primært drenge - som evalueringen omfatter. Den bygger på interview med ledelse, lærere, forældre og elever på de to gymnasier og på selvevalueringsrapporter fra gymnasierne, som bl.a. indeholder elevernes karakterer.

»Eleverne klarer sig godt fagligt. Gennemsnitligt svarer deres karakterer i 1.g nogenlunde til niveauet for de gennemsnitlige karakterer for de to gymnasiers studenter,« siger evalueringskonsulent Peter Toft.

I nogle fag har eleverne i forsøgsklasserne fået et karaktergennemsnit, der ligger lidt under det generelle eksamensgennemsnit på de to gymnasier. I andre fag, f.eks. mundtlig matematik og engelsk, har de scoret et højere gennemsnit.

»De indfrier altså i høj grad de faglige mål, som de fremgår af de forskellige fags læreplaner,« siger Peter Toft, der påpeger, at delevalueringen desuden viser, at både lærerne og ledelsen er meget engagerede i udviklingen, tilrettelæggelsen og gennemførelsen af forsøgsuddannelsen, og at de i høj grad lægger vægt på at imødekomme elevgruppens særlige behov for støtte og faste rammer.

Svært ved overfaglige mål
Eleverne har til gengæld svært ved at klare de selvstændige arbejdsformer og gruppearbejde, der i høj grad har præget gymnasiet efter reformen i 2005. Dermed har de vanskeligt ved at indfri de overfaglige mål og krav i bekendtgørelsen og læreplanerne for det almene gymnasium.

»Gymnasiet har et klart studieforberedende sigte. Eleverne skal kunne beherske forskellige studieteknikker og arbejdsformer, hvor der er fokus på selvstændighed og samarbejde, og det har asperger-eleverne svært ved,« siger Peter Toft og nævner studieretningsprojektet og synopsisprøven i almen studieforberedelse i 3.g som eksempler på meget selvstændige prøveformer, hvor eleverne selv skal finde en problemstilling.

»Skal de klare den slags opgaver, skal der ekstra foranstaltninger til. De har det bedst med meget lærerstyrede undervisningsformer,« siger Peter Toft.

Evalueringen viser, at lærerne netop gør meget for at hjælpe og støtte eleverne. Der er tale om et normalt gymnasieforløb, hvor skema, læreplaner og eksamensforløb følger de almindelige gymnasiebekendtgørelser. Men der er fundet specielt egnede lærebøger, og der arbejdes ud fra en fagdidaktik, som tager hensyn til elevgruppens specielle styrker og svagheder. De får bl.a. ekstra hjælp til lektierne, opgaveskrivningen bygger man langsomt op med små øvelser og konkrete sproglige iagttagelser, og i forbindelse med fortolkningsopgaver arbejder man bl.a. med visualiseringer og »oversættelse« af abstrakte begreber.

Elevernes store problemer med at leve op til de overfaglige krav allerede i 1.g gør, at EVA udtrykker en vis bekymring for, om eleverne fuldt ud kan leve op til de krav, der stilles til en studentereksamen i dag. I rapporten hedder det, at »det sandsynligvis kun er de færreste af eleverne, som i løbet af uddannelsen sættes i stand til at indfri de overfaglige krav, som de fremgår af stx-bekendtgørelsen.«

»Eleverne har behov for en særlig støtte og tilrettelæggelse af undervisningen, men i rapporten anbefaler vi, at gymnasierne ikke går på kompromis med fagligheden og det studieforberedende sigte med uddannelsen,« siger Peter Toft.

»Det er for tidligt at sige, om udfordringen er for stor, før de har afsluttet deres 3.g. Vi ved fra de lærere, der er tilknyttet forsøgsklasserne, at der sker en udvikling både socialt og i forhold til de overfaglige krav, men at den går langsommere end hos ordinære elever.«

Progression i 3.g
På Høje-Taastrup Gymnasium, hvor den første årgang elever er halvvejs gennem 3.g, deler uddannelseschef Karin Hestbech imidlertid ikke EVAs bekymring.

»I forhold til studiemetoder har de helt klart sværere ved projektarbejde og gruppearbejde, men jeg synes, at vi har oplevet en progression i vores 3.g-klasse,« siger Karin Hestbech.

Alle syv elever i 3.g har for nylig afleveret deres studieretningsopgave. For fem af dem har det ikke været så svært, mens de to øvrige er blevet coachet i skriveperioden.

»Det er ikke ekstra faglig hjælp, men udelukkende coaching. De har haft mulighed for at skrive på skolen, og så har der været en lærer, der har stukket hovedet ind til dem en gang imellem og hjulpet, hvis de f.eks. er gået i stå i skriveprocessen, har mistet overblikket eller er gået lidt i panik,« forklarer Karin Hestbech.

Hun mener, at mange af de ting, asperger-eleverne har svært ved, også giver problemer for en del af gymnasiets andre elever.

»Jeg kan da også godt være i tvivl om, om den almindelige gennemsnitlige gymnasieelev opfylder alle de overfaglige mål i bekendtgørelsen. Det er nogle meget høje og af og til også lidt abstrakte mål. Vores indvandrerelever har jo også svært ved bl.a. at forstå fagenes samspil og metoder,« siger Karin Hestbech, der kalder det en »svær debat.«

»Målene omkring fordybelse, koncentration og faglighed lever asperger-eleverne på nogle punkter næsten bedre op til end vores andre elever. To af dem har f.eks. deltaget i kemiolympiaden. Det har vi aldrig før haft elever, der har kunnet.«

Undervisningsministeriet forventer at sætte endnu fire forsøg med særlige asperger-klasser i gang efter sommerferien. EVAs endelige evaluering af de tre nuværende klasser er færdig i slutningen af 2011.

 

 

 

Forsøg med gymnasie­klasser for autister

  • Formålet med de særlige klasser på Høje-Taastrup Gymnasium og Paderup Gymnasium er at give unge med aspergers syndrom mulighed for at bestå en almindelig studentereksamen og efterfølgende tage en videregående uddannelse eller få et job og klare sig godt på arbejdsmarkedet - i stedet for at ende på et beskyttet værksted eller i en pensionsordning.
  • Enkelte elever indgår i sprogfag i de almindelige klasser, og eleverne får mulighed for at tage et valgfag i 3.g i de almindelige klasser.
  • Eleverne med aspergers syndrom, der er en mild form for autisme, er normalt begavede, men har bl.a. problemer med at kommunikere, forstå sociale omgangsformer og sætte sig ind i andres tanker og følelser. De kan desuden have ringe evne til at sortere og organisere efter overordnede principper og svækket evne til at se sammenhænge, hvilket kan medføre en overdreven fokus på detaljer.
  • De har et større behov for struktur og forudsigelighed i undervisningen end andre elever og kan reagere stærkt på undervisningsformer, som de ikke umiddelbart genkender fra tidligere. Nogle af eleverne får symptomer på stressrelateret angst ved undervisningsformer, der ikke er lærerstyret.
  • Det er almindelige gymnasielærere, der varetager undervisningen i forsøgsklasserne. De har deltaget i forskellige efteruddannelseskurser og seminarer for at opnå særlige didaktiske og pædagogiske kompetencer.
  • De tre særlige klasser - 26 elever i alt - betyder ekstra udgifter til lærerløn (ekstra forberedelse, mødetid og mentorordning), efteruddannelse af lærere, materialer, ledelse og it-udstyr. Forsøgene er oprettet med støtte fra satspuljemidlerne. Ud over den normale taxameterfinansiering er der bevilliget ca. 9 mio. kr.

Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

 

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.