Nyhed

Vikarer rammes af stress

Stress, hjertekarsygdomme og et dårligere udført arbejde. Det er nogle af konsekvenserne ved at sende lærere fra vikariat til vikariat, advarer to førende arbejdspsykologer.

22. maj 2014 af Malene Romme-Mølby
Shutterstock

Som vikar er ens job på lånt tid. Man kan oftest kun planlægge det næste skoleår frem, og man giver den en skalle i håb om, at man næste år kan se frem til fastansættelse og pædagogikum.

Sådan må en del gymnasielærere starte deres lærerliv. Og for nogle gentager det sig i flere år.

Derfor har Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) igen gjort en indsats for at komme i dialog med de skoler, der har mange midlertidige ansættelser.
Det har - som beskrevet i det nyeste nummer af Gymnasieskolen - foreløbig resulteret i, at 89 gymnasielærere er gået fra et vikariat til et fast lærerjob.

Vikarliv giver dårligt helbred  
Det kan have store konsekvenser, hvis man gang på gang må tage til takke med midlertidige ansættelser.
Det viser en del forskning, fortæller professor og cand.psych. Reiner Rugulies fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, hvor han forsker i emnet - også kaldet jobusikkerhed.

"Vi har blandt andet fundet ud af, at der er en sammenhæng mellem jobusikkerhed og selvvurderet helbred," siger han og forklarer, at selvvurderet helbred er en term for, hvordan et menneske selv vurderer sit helbred.

Undersøgelserne viste, at jobusikkerheden forandrede folks selvurderede helbred negativt.

"Talrige forskningsresultater har vist, at et dårligt selvvurderet helbred forudsiger sygelighed og dødelighed," uddyber han.

Depression af usikkerhed
En anden konsekvens af jobusikkerheden kan være depresion og behandling med antidepressiv medicin, fortæller Reiner Rugulies.

"Der er en sammenhæng mellem jobusikkerhed og behandling med antidepressiv medicin. Især hvis man tidligere har været arbejdsløs, kan ens nuværende jobusikkerhed resultere i en øget risiko for at udvikle depressive symptomer," siger Reiner Rugulies.

Forhøjet risiko for hjertekarsygdomme
Reiner Rugulies har for nylig deltaget i et stort europæisk forskningsstudie, der undersøgte sammenhængen mellem jobusikkerhed og hjertekarsygdomme.

"Undersøgelsen viste, at der også er en forhøjet risiko for hjertekarsygdomme som for eksempel blodpropper, hvis man lever med jobusikkerhed," fortæller han.

På tålt ophold
Den midlertidige ansættelse har også konsekvenser på det sociale plan, fortæller Einar Baldvin Baldursson, cand.psych. og lektor i arbejds- og organisationspsykologi på Aalborg Universitet.

Det skyldes blandt andet, at man ikke bliver en rigtig del af lærergruppen på trods af søde og venlige kolleger. 

"Vikaren vil altid være på besøg og på tålt ophold. Det giver en følelse af fremmedgjorthed, magtesløshed og at være uvedkommende for kollegerne og arbejdspladsen. Det er temmelig belastende," siger Einar Baldvin Baldursson og uddyber:

"Helt grundlæggende har vi som mennesker brug for at føle, at vi er en del af fællesskabet. Men det går vikarerne glip af, og de har nok allermest brug for det."

Fællesskabsfølelsen giver blandt andet medarbejdere styrke og udholdenhed. Derfor kan vikarerne være ekstra sårbare, fortæller Einar Baldvin Baldursson.

"Det kræver mere for vikaren end den fastansatte at sætte sig ind i opgaven. Det er sværere at være på højde med opgavens krav, og opgaven kan let virke ufremkommelig. Så vikarerne knokler og knokler. Det kan resultere i stress," forklarer han.

Jobsikkerhed som belønning
For at forklare hvilke mekanismer der hersker i forbindelse med jobusikkerhed, fortæller Reiner Rugulies om 'indsats-belønning-ubalancen,' der er en førende arbejdsmiljømodel for stress på jobbet. Det er den tyske medicinske sociolog Johannes Siegrist, der har udviklet modellen. Den tager udgangspunkt i medarbejderens egen oplevelse af de anstrengelser, man gør sig på jobbet, og den belønning, man får. Ifølge modellen bliver man stresset, når belønningen ikke modsvarer anstrengelserne.

"Belønningen er ikke kun løn, men også knyttet til jobsikkerhed og karriereforløb. Så hvis man bruger mange kræfter på jobbet, men oplever, at man ikke bliver belønnet med sikkerhed i ansættelsen, kan det føre til kroniske stressoplevelser og få negative konsekvenser for helbredet," fortæller Reiner Rugulies. 

"Uvisheden sled på mig"
De negative konsekvenser kender gymnasielærer Karina Borgbjerg Rohde alt for godt til. Hun gik ned med stress for to år siden. Årsagen var flere år med midlertidige ansættelser og en ledelse, der undlod at fastansætte hende på trods af, at det var et brud på reglerne.

"Uvisheden har slidt på mig," fortæller hun i det nyeste nummer af Gymnasieskolen.

Karina Borgbjerg Rohde blev ramt af angstanfald, havde svært ved at huske og humøret var helt i bund.

"Jeg var så ked af det og helt opgivende. Jeg kunne slet ikke overskue, hvordan jeg skulle nå mine ting," fortæller hun.

Læs Karina Borgbjerg Rohdes historie her.

Fastansattes arbejde er bedre
Einar Baldvin Baldursson mener, at skolerne burde tage ansvar for, hvilken arbejdsplads de skaber ved at have for mange midlertidige ansættelser - om ikke andet så fordi det går ud over kvaliteten af arbejdet. Vikarer vil nemlig aldrig kunne opnå samme resultater som fastansatte, siger han.

"Nøglen til kvalitet i arbejdet ligger i muligheden for en mere langsigtet planlægning af arbejdet og i en vis grad af kontrol, der gør, at man selv kan måle sin indsats. Vikarer mangler denne mulighed for at målrette deres aktiviteter efter en mere langsigtet målsætning," understreger Einar Baldvin Baldursson. 

 

 

 

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.