Interview

Arbejdsmiljøekspert: Ledere opfører sig ikke som ledere

I de sidste to år har arbejdsmiljøekspert Tage Søndergård Kristensen hjulpet 24 gymnasier med at skabe god undervisning og trivsel blandt lærerne. Gymnasieskolen.dk har bedt ham gøre status.

18. august 2016 af Tina Rasmussen
"Nogle af ledelserne på landets gymnasier har svært ved at træde i karakter som ledelse," siger arbejdsmiljøekspert Tage Søndergård Kristensen.

Der står ”ledelse” på skiltet ved gangen, hvor deres kontorer ligger. Men ikke alle rektorer, vicerektorer og uddannelsesledere på landets gymnasier agerer som ledere.

Det er noget af det, der har overrasket arbejdsmiljøekspert Tage Søndergård Kristensen mest i løbet af det sidste halvandet år, hvor han har været ude på 24 gymnasier. Hans opgave har været at hjælpe skolerne med at forbedre deres professionelle kapital.

”Jeg fornemmer, at nogle af ledelserne har svært ved at træde i karakter som ledelse. Man gemmer sig lidt bag samarbejdsudvalg og andre udvalg, hvor man har uforpligtende dialoger, som så efter noget tid løber ud i sandet,” siger Tage Søndergård Kristensen.

Han har måttet minde lederne om, at klar og tydelig ledelse ikke er det samme som autoritær ledelse.

”Tværtimod så hører det med til klar ledelse, at man er god til at lytte, formulere målene for skolen og engagere de ansatte,” siger Tage Søndergård Kristensen, der er tidligere professor i psykisk arbejdsmiljø på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. I dag er han selvstændig konsulent.

Gevinsten er god kerneydelse
De 24 gymnasier har alle fået målt deres professionelle kapital ved at bruge et spørgeskema, som Tage Søndergård Kristensen har udviklet for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL).

Læs: GL giver skoler nyt redskab til bedre arbejdsmiljø

Her har lærerne blandt andet svaret på spørgsmål om kvaliteten af undervisningen, samarbejdet med ledelsen og forholdet mellem arbejdsliv og privatliv.  

En arbejdsplads med en høj professionel kapital er – uanset branche – kendetegnet ved, at medarbejderne oplever tillid, samarbejde og retfærdighed. Gevinsten er, at kvaliteten i kerneydelsen vokser og dermed også medarbejdernes trivsel. Det viser både dansk og international forskning, fortæller Tage Søndergård Kristensen.

Snævert fokus dur ikke
På langt de fleste af de 24 gymnasier, som Tage Søndergård Kristensen har hjulpet med at bearbejde deres tal og komme videre, har han mødtes med hele medarbejdergruppen og ledelsen.

På mange af skolerne måtte han forklare, at professionel kapital ikke specifikt handler om godt arbejdsmiljø, men om at skabe undervisning af høj kvalitet.

”Stolthed over at levere høj kvalitet er den bedste vej til trivsel,” siger han.

Desuden havde skolerne en tendens til at fokusere på de enkelte dimensioner, hvor de lå dårligt – for eksempel søvnbesvær eller mangel på tillid. Nærliggende, men ikke desto mindre en dårlig strategi, fastslår arbejdsmiljøeksperten. 

”Livet på en skole består jo ikke af ’dimensioner’. Tingene hænger sammen, og man skal altid se en indsats i sammenhæng med den strategi, man i det hele taget har for skolen.”

”Vil man have en høj professionel kapital, skal man gøre det, man hele tiden skulle have gjort, altså fokusere på god ledelse, godt samarbejde, høj kvalitet i undervisningen og elevernes medejerskab,” siger Tage Søndergård Kristensen.

Bestyrelsen bør handle
På skoler, der ligger dårligt, er problemet, at der skal god ledelse og samarbejde til at forbedre situationen. Og hvis det netop kniber med de ting, så bider problemet sig selv i halen, som Tage Søndergård Kristensen formulerer det.

”I en større organisation ville man i sådan en situation iværksætte et initiativ udefra, men da gymnasierne er selvstyrende, er det anderledes her, og det er ikke mit indtryk, at bestyrelserne går ind i arbejdet, når skolen vælger at kortlægge den professionelle kapital.”

Det undrer Tage Søndergård Kristensen.

”Hvis en skole har en lav professionel kapital, burde det være en alarmklokke, som bestyrelsen blev informeret om, og som de følte sig forpligtet til at handle på,” siger han.

Planer frem for handling
Generelt har han oplevet et stort engagement fra både ledere og læreres side til at arbejde med den professionelle kapital, og det er ikke hans indtryk, at rapporterne ender i skrivebordsskuffen. Men risikoen på gymnasierne er, at det hele ender med snak og planer. Især når der ikke er en klar ledelse, påpeger han.

Landets gymnasier er dog ikke alene om det problem.

”På danske arbejdspladser er der generelt en tendens til, at handleplaner træder i stedet for handlinger, og at planer får karakter af nytårsfortsætter i stedet for at være bindende beslutninger,” siger Tage Søndergård Kristensen.

Manglen på klar ledelse på gymnasierne gør også, at der er langt igen, før man for alvor kan tale om professionelle læringsfællesskaber, mener han.

”Det kræver blandt andet, at man får diskuteret igennem, hvordan man vil arbejde med kvalitet i undervisningen. Hele konceptet med professionel kapital indebærer faktisk en sådan dialog.”

Mangel på søvn og anerkendelse
I alt har 80 gymnasier og voksenuddannelsescentre (VUC) indtil nu brugt GL’s spørgeskema til at måle deres professionelle kapital.

At det er undervisningen, der er i fokus, har været afgørende for mange af skolerne, der har tilmeldt sig.

Læs: Rektor og TR i Sorø: Vi vil være en frontløberskole

Resultaterne fra de 80 skoler viser, at der er flere gennemgående træk: Lærerne oplever søvnbesvær og en stor konflikt mellem arbejde og privatliv. Og anerkendelse er der ikke meget af – hverken fra kolleger og ledelse. Der er dog også opmuntrende resultater, for eksempel er lærerne engagerede og oplever, at deres arbejde i høj grad giver mening. Desuden har en del skoler en høj ledelseskvalitet.

Ikke samfundets skyld
Men selvom der er fællestræk, er der samtidig stor forskel på skolernes professionelle kapital. Det er ifølge Tage Søndergård Kristensen et af de allervigtigste resultater.

”Spredningen viser, at det gør en forskel, hvad man gør på den enkelte skole. Det er ikke 'samfundets skyld'. Hvis alle skolerne lå ens, kunne man sige, at det var ydre forhold, der var afgørende. Det er tydeligt, at det ikke forholder sig sådan. Trods OK13, nedskæringer og så videre er det lykkedes for nogle skoler at skabe en høj professionel kapital.”

Han efterlyser bindende aftaler, der forpligter skolerne til at arbejde med professionel kapital.

”Det største problem er, at der ikke er en forankring højere oppe i systemet. Der findes ingen forpligtende lovgivning, systematiske kurser og materiale fra ministeriet. Det bliver sårbart, når medejerskabet de relevante steder mangler,” siger Tage Søndergård Kristensen.

Sådan deltager man

  • Alle gymnasiale uddannelser kan deltage i GL’s projekt om professionel kapital. Det er gratis at deltage.
  • 25 skoler har tilmeldt sig næste runde, hvor der er tilmeldingsfrist den 1. september 2016. Tilmelding skal ske til GL på gl@gl.org eller på 33 29 09 00.
  • Når en skole skal afdække og arbejde med professionel kapital, er det vigtigt, at både ledelse, tillidsrepræsentant og lærere har lyst til at være med.
  • Skolerne har mulighed for at deltage i et seminar med opfølgning på undersøgelsesresultaterne.

Hvad er professionel kapital?

  • Professionel kapital er et begreb, der består af tre elementer: social kapital, human kapital og beslutningskapital. Social kapital, som handler om tillid, samarbejde og retfærdighed på arbejdspladsen, anses for at være det væsentligste parameter.
  • Både dansk og international forskning viser, at gevinsten ved en høj professionel kapital er øget kvalitet i kerneopgaven og øget trivsel blandt medarbejderne.
  • Begrebet professionel kapital er udviklet af de amerikanske forskere og universitetsprofessorer Andy Hargreaves og Michael Fullan.

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.