Du er her
Nyhed
|
17. jun 2016

Almendannelsen i reform fik ros

Foto: 
Der var overvejende tilfredshed med almendannelsen i den nye gymnasiereform til Folkemødet i dag. Men vær opmærksom på, at elever kan ændre interesse, når de bliver dannede, så der bør være plads til omvalg, lød det fra filosof og forsker Anne-Marie Søndergaard Christensen.
Af: Malene Romme-Mølby

Almendannelsen i den nye gymnasiereform er bedre end forventet, mener Veronika Schultz, forkvinde for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS), der ellers var meget kritisk over for regeringens oprindelige gymnasieudspil.

“Regeringen beskrev dannelse som nogle kompetencebegreber og med for meget fokus på nytteværdi. Men det er heldigvis blevet ændret, og den endelige gymnasieaftale rummer dannelse, som vi kender i dag, hvor gymnasiet skal danne til bred samfundsdeltagelse og selvbestemmelse,” sagde Veronika Schultz til debat på Folkemødets anden dag.

Balance mellem dannelse og kompetencer
Campus Bornholm havde taget initiativ til at drøfte almendannelsen i den nye gymnasiereform.

Filosof og forsker Anne-Marie Søndergaard Christensen fra Syddansk Universitet er enig med DGS-forkvinden.

“Jeg må indrømme, at jeg også bedre kan lide den endelige aftale. Der er en mere afrundet balance mellem dannelse og kompetencer,” sagde Anne-Marie Søndergaard Christensen og uddybede:

“Dannelse kræver nemlig, at man bliver fritaget for krav om nytteværdi.”

Stemmer fra urdybet
Formand for Danske Gymnasier Anne-Birgitte Rasmussen var overrasket over de generelle reaktioner over regeringens oprindelige udspil om dannelse.

“Udspillet var fornuftigt, for det tog højde for en verden, der er i forandring, og for at vi alle skal kunne agere i den digitale verden. Men bare fordi der stod nogle ord om kompetencer, så kommer nogle folk med en stemme fra urdybet og reagerer voldsomt. De tror, at de har patent på almendannelse som en humanistisk tænkning, og at kompetencer kun er noget, som har med erhvervslivet at gøre,” sagde Anne-Birgitte Rasmussen og fortsatte:

“Heldigvis er det bevaret i gymnasiereformen, at vi skal gøre de unge mennesker klar til en verden i forandring. At det så også gør, at de unge bedre kan komme ind på et arbejdsmarked, det udfordrer ikke mig.”  

Dannelse kan give behov for omvalg
Filosoffen løftede sløret for en bekymring for, hvordan det vil påvirke gymnasieeleverne, at der vil være færre studieretninger og blive sværere at vælge om.

“Jeg har altid set det som en kæmpe styrke ved det danske uddannelsessystem, at det er fleksibelt og muligt at træffe nye valg, men jeg frygter, at det bliver sværere at skifte mening,” sagde Anne-Marie Søndergaard Christensen og fortsatte:

“Det er et problem, for noget af det, der kan ske i en dannelsesproces, er, at man ændrer sig, sine værdier, og hvad man interesserer sig for. Det kan jo betyde, at de unge får brug for at træffe andre valg end dem, de troede, var de rigtige, da de startede på gymnasiet.”

Ikke strammere for elever
Anne-Birgitte Rasmussen deler ikke den bekymring.

“Jeg fornemmer ikke, at det bliver strammere for eleverne i fremtiden. De skal jo ikke vælge på forhånd mere, men først når de er startet på gymnasiet, skal de blive endeligt afklarede omkring, hvilken studieretning de ønsker. Der er selvfølgelig blevet færre studieretninger, men de har jo stadig også valgfag,” sagde Anne-Birgitte Rasmussen.

Plads til omvalg
Veronika Schultz var enig i forskerens bekymring. Hun er ked af, at der i fremtiden vil være mange studieretninger på stx, hvor der er to A-niveau-fag fastlagt i selve studieretningen, i modsætning til nu hvor der også er en del ABC-studieretninger.

“Det er et problem, fordi eleverne allerede efter tre måneder skal lægge sig fast på to fag på A-niveau, for det kan jo så vise sig, at de i virkeligheden har større interesse for andre fag,” sagde Veronika Schultz og tilføjede:

“Mange elever oplever først en erkendelse af fagene, efter at de har haft dem et stykke tid.”  

Man bør derfor tage højde for, at nogle gymnasieelever senere i eller efter gymnasiet får interesse for andre fag, påpegede Veronika Schultz:

"Det vil kræve, at man ændrer på samfundsstrukturerne, så de ikke bliver udelukket fra optagelse på videregående uddannelse, fordi de har truffet et forkert valg tidligere, påpegede Veronika Schultz.

 

Kommentarer

0
You must have Javascript enabled to use this form.

Annoncer