Blogindlæg

Almen Sprogforståelse: En ny stopprøve?

24. marts 2017 af Helene Caprani

Ifølge udkastet til ny læreplan for Almen Sprogforståelse (AP) skal eleverne have en karakter, der tæller med på eksamensbeviset. Det er der flere problemer i.

For det første skal AP-forløbet gennemføres i det nye korte grundforløb. Således skal eleverne allerede 3 måneder inde i gymnasiet op til deres første karaktergivende eksamen. Det øger ikke blot det generelle karakterpres, som i høj grad påvirker elevernes trivsel, men fjerner også fokus fra formålet med AP, nemlig at styrke sprogforståelsen og opnå færdigheder, som skal bruges senere, særligt i fremmedsprogsundervisningen. Det vigtige bliver i stedet at gennemføre prøven med et godt resultat, hvilket samtidig kan påvirke læreren til at fokusere uforholdsmæssigt meget på det, der skal testes.

For det andet lægger den tidlige eksamen ekstra pres på de elever, der har klaret sig dårligt i sprog i folkeskolen. I stedet for at give dem et frirum, hvor de kan lege med sprogene, risikerer vi at slå dem i hovedet med en art stopprøve, hvis resultat til en vis grad afspejler deres niveau fra før AP-forløbet. Det kan selvsagt først og fremmest ramme gymnasiefremmede.

For det tredje er AP’s faglige mål og indhold skruet noget op og akademiseret, ikke mindst i latindelen, der nu skal udgøre mindst 20 timer af det samlede forløb. Der er ikke noget galt i at være ambitiøs, men det understreger pointen om, at AP kan komme til at fungere som en karakterbom for de elever, der ikke kommer fra hjem med studenterhuer.

For det fjerde er AP-eksamen stadig en intern prøve, som kan være vidt forskellig fra skole til skole. Dét er et stort problem for retssikkerheden. Selvom kravene til indholdet i prøven er pindet ud i det nye udkast, kan de stadig tolkes vældigt frit: Hvad omfatter eksempelvis ’bestemmelse af ordklasser’ – hvilke ordklasser; dem alle eller måske blot de primære? Hvad med ’syntaktisk analyse af enkle hoved- og ledsætninger i teksteksempler fra latin, dansk og andre sprog, eleverne møder i gymnasiet’ – hvilke andre sprog skal det så være, hvis nogle elever har haft tysk i folkeskolen og andre ikke? Er det svensk og norsk, som nu også er blevet en del af de faglige mål? Og hvor ligger niveauet? Hér er ganske enkelt for meget plads til forskellighed, når karakteren tæller med i det gennemsnit, som eleverne bliver vurderet på, når de skal videre i uddannelsessystemet. At prøven kan afvikles både skriftligt og mundtligt åbner for yderligere diskrepans mellem de enkelte skolers valg, der kan forfordele de elever, der har deres styrke enten i det mundtlige eller det skriftlige. At nogle skoler vælger at vente med 2. fremmedsprog til efter grundforløbet kan også skabe forskelle.

For det femte er der en fare for, at der går inflation i karaktererne. Skolerne er i indbyrdes konkurrence om eleverne, og vi bedømmes på den såkaldte løfteevne. Mon ikke det kan få en betydning, når skolerne skal fastlægge karakternøglerne for de kommende AP-eksamener? Måske skal der ikke så meget til for at få en god karakter, når den påvirker skolens mulighed for både at tiltrække og fastholde elever og dermed sikre sig taxametertilskuddet?

Hvis der overhovedet skal gennemføres AP-eksamen med medtællende karakter, må vi have en national standard i både stof og fremgangsmåde. Men det bedste var nok, om eleverne kunne få luft til at smage på gymnasielivet og den måde, vi arbejder på, i lidt længere tid end et enkelt kvartal uden at skulle testes og dømmes. 

Helene Caprani

  • Født 1978. Gift og har et barn.
  • Underviser i historie, spansk, samfundsfag, AP og AP latin.
  • Lektor og PR-formand ved Midtsjællands Gymnasium, medlem af bestyrelsen i Spansklærerforeningen.

Primære interesser: Arbejdsvilkår, gymnasiefremmede, ligestilling, solidaritet.

Kommentarer

man, 27/03/2017 - 10:00
Elisabeth Nedergaard
Lektor
Nørresundby Gymnasium

Vi har på vores skole også efter gammel ordning haft 19 timer til latindelen i Almen Sprogforståelse. Vi har mange elever fra gymnasiefremmede miljøer, men den ligelige fordeling af timerne på henholdsvis almendelen og latindelen fungerer fint og giver eleverne mulighed for en god progression i den samlede sprogforståelse, som de to dele af forløbet sigter imod - uanset familiebaggrund. Det handler jo om forståelse af sproget som system, betydningen af at kunne formulere sig på flere forskellige måder, der er afpasset efter situationen, og om forståelsen for, hvad man skal gøre, når man går fra et sprog til et andet. Latin er et eksempelsprog, der fungerer godt, fordi det med sine forskelle til dansk kommer til at stå som et tydeligt modeksempel rent strukturelt - samtidigt med at det på indholdsplanet har så mange transparente ord, der sætter de moderne sprog i et hidtil ukendt perspektiv for eleverne. Den afsluttende prøve efter den nye reform skal som nu vise elevernes generelle niveau inden for sprogets mest basale kategorier. Latindelen er her en medspiller, ikke en modspiller, og der er ikke tale om en tilbagevenden til den sorte skoles kasusterperi, men om en måling af elevernes videnstilvækst siden startscreeningen og midtvejstesten. Den eneste forskel i forhold til nu er at karakteren nu er medtællende på eksamensbeviset - med vægten 0,25! Det udgør næppe nogen stopprøve, men sidestiller blot de sproglige fags videnskabelighed og faglighed med de naturvidenskabelige fag, som der jo også prøves i, uden at nogen sætter spørgsmålstegn ved det. Så alt i alt: Jeg er uenig!

søn, 02/04/2017 - 20:38
Helene Caprani
Lektor
Midtsjællands Gymnasium

Hej Elisabeth,

jeg er nu heller ikke vild med, at der kommer medtællende karakter i NV, af de samme grunde - men eftersom jeg ikke selv underviser i NV, har jeg valgt at koncentrere mig om AP.

På vores skole, hvor vi før har haft væsentligt færre timer til AP latin end 20, arbejder vi selvfølgelig på at få den nye timefordeling til at fungere optimalt. På at få latindelen til at blive en medspiller og ikke en modspiller, som du skriver. Min bekymring går på, at latindelen er meget teknisk og bla. kræver et pænt ordforråd af latinske grammatiske betegnelser, som vi i hvert fald oplever, at de færreste elever har med sig fra folkeskolen. Derfor vil vi formodentlig lægge ud med et pænt antal almentimer, før vi lægger latintimerne, for at sikre det ordforråd. Hvad er jeres erfaringer med samspillet mellem almen- og latindel? Vær gerne konkret :-)

I forhold til, at AP-karakteren ’kun’ tæller 0,25, er min kritik principiel: Jeg synes ikke, at eleverne skal til eksamen allerede efter det korte grundforløb. Det giver for meget fokus på præstation og må uvægerligt presse de elever, der har været fagligt svage i folkeskolen.

Venlig hilsen Helene

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.