Nyhed

Aften- og weekendarbejde stjæler mange timer

Mange gymnasielærere bruger hver uge over 10 timer på aften- og weekendarbejde, viser en ny undersøgelse.

Foto: 
Mike Kollöffel

Skæve arbejdstider er normalen blandt gymnasielærere. Det viser en undersøgelse lavet af fagbladet Gymnasieskolen. Hvis der hersker en myte om, at lærernes arbejdsdag slutter, når eleverne går hjem, så viser de nye tal, at arbejdet fortsætter langt ud på aftenen. Syv ud af ti lærere arbejder tre eller flere aftener om ugen. Omtrent lige så mange lærere arbejder hver weekend. ??34 procent af lærerne bruger 10 timer eller mere på aften- eller weekendarbejde om ugen, viser undersøgelsen, som 1.012 gymnasielærere har deltaget i.

Derved kan lærernes arbejde gå under betegnelsen grænseløst, som kendetegner meget vidensarbejde. Det grænseløse består i, at det oftest ikke er afgrænset af tid, sted eller organisering.

På Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har psykolog og arbejdsmiljøforsker Karen Albertsen undersøgt sammenhængen mellem det grænseløse arbejde og stress, søvn og privatliv. Undersøgelsen viser, at det er forskelligt, hvordan mennesker reagerer på det grænseløse arbejde. Karen Albertsen understreger, at det af de fleste ses som en kvalitet, at en del af arbejdet ikke behøver at blive udført på arbejdspladsen eller i normale arbejdstider.?

"Det grænseløse arbejde medfører en yndet fleksibilitet, når man selv kan disponere over dele af arbejdstiden," siger hun.

Det kan tillidsrepræsentanten på Århus Akademi - HF og Studenterkursus, Mette Kristensen, genkende. Hun mener, at de fleste lærere er glade for den fleksibilitet, det er at kunne sætte sig og arbejde om aftenen og i weekenderne. Men weekend­arbejdet er dog også et udtryk for, at lærerne har travlt.

Faste rammer om hjemmearbejde

Der er en tendens til, at det grænseløse arbejde kan gå ud over balancen mellem arbejds- og privatlivet. Problemet opstår, hvis medarbejderen ikke når at koble helt af og restituere.

"I værste konsekvens kan grænseløst arbejde medvirke til overbelastning eller personlig udbrændthed," fortæller Karen Albertsen.

På Århus Akademi - HF og Studenterkursus lavede de en lille undersøgelse blandt de kolleger, som er blevet ansat inden for de sidste fem år.
"Mere end halvdelen svarede, at arbejdet går ud over privatlivet. Mange arbejder i weekenden, fordi de er pressede og ikke kan nå deres arbejde i hverdagen. Det er en udfordring at sørge for at holde fri med familien, for ofte smutter timerne bare, og fire timers forberedelse bliver til seks," siger Mette Kristensen.

Karen Albertsen understreger, at det er vigtigt at have nogle kollektive og individuelle strategier, hvis man har grænseløst arbejde.

"Når arbejdet er meget individualiseret, som gymnasielærernes nok er, er det relevant at have nogle fælles håndteringsstrategier af opgaverne og for, hvordan man støtter hinanden bedst muligt," siger hun.

Der kan også være behov for at justere ambitionerne.

"Man justerer ikke bare selv sine arbejdsambitioner i tomrum. Det skal ske i fællesskab, og her betyder det umådeligt meget, at ledelsen går foran," siger Karen Albertsen.

Strategien for den enkelte medarbejder kan være af meget forskellig karakter. Det er nemlig mere individuelt, hvad der virker, fortæller Karen Albertsen. Det kan for eksempel være at have et særligt arbejdsværelse eller et fast tidspunkt, hvor man arbejder.

"Det vigtigste er at få lavet nogle ritualer, der viser, hvornår man arbejder, og hvornår man har fri," siger Karen Albertsen.

"Derfor har klimaet på den konkrete skole og ledelsens opbakning stor betydning for lærernes måde at håndtere de udflydende arbejdstider på," fastslår Karen Albertsen.

Siden projektet har hun skiftet arbejdsplads til konsulentfirmaet Team Arbejdsliv, hvor hun rådgiver om og forsker i psykisk arbejdsmiljø, arbejdstid og balance mellem arbejde og privatliv.

 

Kommentarer

lør, 16/02/2013 - 14:27
Bjarne Hansen

Hvorfor bliver lærerne ikke bare på skolen 37 t./ uge, så ville de aldrig have arbejde om aftenen og i weekenden?

lør, 16/02/2013 - 23:00
Bjarne Pedersen

@Bjarne Hansen:

Det er jo nok også det vi kommer til at forsøge nu. Problemet er bare at i visse perioder er der ikke 37 timers relevant arbejde. Dette gælder for eksempel efterårs- og vinterferie, som nødvendigvis skal være arbejdsuger, hvis vi skal have en 37 timers arbejdsuge. Dertil kommer de første uger af et skoleår, hvor de eksperimentelle fag ikke laver eksperimenter, der skal forberedes, og de skriftlige fag ikke retter opgaver. Samtidig er der andre perioder, hvor der er så mange uopsætlige opgaver (SRP-vejledning, AT mv) at det er utænkeligt at opgaverne kan afholdes inden for en 37 timers arbejdsuge.

søn, 17/02/2013 - 00:01
GormLeschly

Netop Bjarne - og det har de ret til efter den nye aftale! Det kræver jo at ledelsen skal tilrettelægge deres arbejdstid sammenhængende og søge for at de har en arbejdsplads, som lever op til lovgivningens krav til en sådan. Det ville være en god med at udfordre ledelsen på i "i den nye tid". Jeg har på fornemmelsen at ledelsen tror at den bare kan gøre som den plejer og har fået lov og ret til det. Men det er en misforståelse,pg det skal vi til at forklare den,

søn, 17/02/2013 - 10:19
Lars Bjarne Nielsen

Jeg skal ikke have en "sammenhængende arbejdstid" planlagt af ledelsen! Jeg vil have en fleksibel arbejdstid, jeg selv har indflydelse på.

Og en helt anden ting, Gorm: Nu har jeg læst debatten og dine og andres indlæg om OK13. Jeg savner at se en kritisk analyse fra dig og andre forhandleres side. En analyse, der munder ud i, hvilke fejl, der er begået og hvad, der skal gøres bedre næste gang.

Jeg ser et blindt forsvar. Det kan godt være, at HB og TR'erne sagde ja til eksempelvis bindingen til AC. Men var analysen, der førte til forslaget og beslutningen korrekt? Mangelfuld? Var alliancerne i orden? Stolede man på de forkerte? Var det en god ide at samarbejde med rektorerne? Reagerede de som forventet? Kunne man have forudset FMs udspil om fjernelse af arbejdstidsaftalen? Har GL stået stærkt nok i dagspressen? (Nej: Befolkningen ser nu arbejdstidsaftalen som lærernes forsvar for rettigheder end forsvar for kvaliteten i undervisningen!)

mvh
Lars

søn, 17/02/2013 - 12:34
GormLeschly

Til Bjarne
Ja vi kunne godt forudse FMs angreb. Vi havde jo Rigsrevisionens rapport og et helt Folketing (minus Enhedslisten) som bakkede Corydon og Antorini op i kravet om en anden lærerarbejdstiden.
Vi vidste også godt at DJØF og andre AC organisationer ikke ville gå i konflikt kun for GL. Vi vidste også godt at FM ville presse rektorforeningen til offentligt at støtte FM osv osv....
Analysen var så at vi netop med hele den kontekst , krisen mv ville være et lettere bytte hvis vi stod alene. Her var en væsentlig baggrundsfaktor også den konklikt mellem CSC og Prosa som i 2012 endte med at Prosa mistede sin arbejdstidsaftale efter en længere konflikt. Det forløb viste os at en arbejdsgiver via en konflikt med arbejdsret osv kan opnå at få fjernet en overenskomst, som de finder for dyr. Hele debatten om FMs lockout planer havde også dette forløb som baggrund og det debatterede vi bl.a på de 50 skolemøder og repræsentantskabsmøde i 2012. På seneste repræsentantskabsmøde fastlandet vi også vores mediestrategi: vi skulle undgå at gå ind på FMs talkrig og satse på at få lavet gode historier om de gymnasiale medier. Derfor ansatte vi en journalist i GL til at facilitete dette.
Endelig : når alt dette ikke var nok til at sejle op mod overmagten er det ikke ensbetydende med at alt det vi valgte at gøre var forkert og at der fandtes en anden vej som kunne have forhindret det.
Vi kunne i det allersidste forløb have valgt at gå fra AC bordet og mod forligsen/lockouten i stedet . Her var der politisk uenighed som det er fremgår - men alt det foregående analysearbejde var vi enige om. Selvfølgelig skal vi evaluere og debattere dette - jeg forestiller mig at det vil ske på efterårets repræsentantskabsmøde.
Nu skal vi i fællesskab ruste os til at vi og vore TRere skal kunne agere bedst muligt på de nye vilkår op til planlægningen af næste skoleår. Det vil vi bruge Repræsentantskabsmødet 6. Marts og en række TR kurser til. HB har besluttet at arbejde sammen om denne opgave trods uenigheden om det sidste forløb og AC aftalen.

søn, 17/02/2013 - 16:03
Lars Bjarne Nielsen

Gorm:
Så du siger, at alliancen med AC sikrede os fordele, vi ikke kunne have fået alene?

Det kan være, men det virker utroværdigt, at man ikke kan ikke se tilbage og finde et eller andet, man ville kunne gøre bedre en anden gang. Kritik plejer jo normalt at være et akademikerspeciale! Når jeg tænker tilbage på pædagogikumbesøgene. Uanset hvor godt, det var gået, så ......!

Og det ville være rart med åbenhed om sådanne ting.

mvh
Lars

søn, 17/02/2013 - 21:29
GormLeschly

Kære Lars
Ikke for at være påståelig men jeg synes vi har været ret åbne på vores møder forud for forhandlingerne. Jeg prøver også her at være åben i min foreløbige "evaluering" el forklaringer. Man skal aldrig afvise at noget kunne gøres anderledes - derfor også min henvisning til en evaluering af forløbet i efteråret. Lige nu er de vigtigt at få forklaret resultatet og "gøre os klar" til at kunne stå stærkest muligt i forhold til en ny arbejdstidssituation. Det tror jeg vi kan ved at stå sammen - ikke mindst er det vigtigt at gøre det på lærerværelserne sammen med TR.
Mvh
Gorm

lør, 09/03/2013 - 20:49
Michael Klos

Hvordan skal vi på HHX glæde os over en ny overenskomst, som kun kan finansieres gennem besparelser. I denne forbindelse må jeg påpege, at HHX ikke på nuværende tidspunkt har de samme økonomiske rammer som STX. Det vil betyde at vi fx i forbindelse med valgfag har de samme læreplaner, den samme overenskomst men vidt forskellige arbejdsforhold. Det er jo ikke noget nyt for os. Men jeg frygter, at det bliver endu vanskeligere at gennemføre en tidssvarende og moderne undervisning.

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.