Nyhed

AC: Sammenbrud i trepartsforhandling også skidt for lærere

Sammenbruddet i trepartsforhandlingerne kan i sidste ende gå ud over gymnasielærere og andre offentligt ansatte, mener formand for Akademikernes Centralorganisation (AC), Erik Jylling.

15. juni 2012 af Johan Rasmussen
Erik Jylling formand for AC.
Foto: 
Jørgen True

Lønmodtagerne kan stadig nyde helligdagene, men der ligger til gengæld en ubetalt regning og venter.

Det er den lidt forenklede status efter trepartsforhandlingerne i sidste uge brød sammen ifølge formand for Akademikernes Centralorganisation (AC), Erik Jylling.

Han mener, at regningen desværre meget nemt kan havne direkte eller indirekte på gymnasielærernes og andre offentligt ansattes bord.

Ifølge Erik Jylling er der fra regeringens side ikke blevet lagt skjult på, at hvis trepartsforhandlingerne ikke lykkedes, så vil det få indflydelse på de offentlige overenskomstforhandlinger, som skal fornys i 2013.

”Lad mig sige det sådan, det har ikke gjort de offentlige overenskomstforhandlinger nemmere,” siger Erik Jylling.

Regeringen havde lagt op til at hente fire mia. kr. via trepartsforhandlingerne mellem arbejdsgivere, lønmodtagere og regeringen blandt andet ved at øge arbejdstiden. Forhandlingerne nåede dog knap nok at gå i gang, før de stoppede igen. Dansk Metal sagde blankt nej til at røre ved helligdage, og finansminister Bjarne Corydon (S), mente derfor ikke der var grundlag for at forhandle videre.

De fire milliarder kroner er regnet med i regeringens plan for dansk økonomi de næste otte år - 2020 planen. Hvis de fire milliarder kroner ikke bliver hentet i trepartsforhandlinger, så skal regeringen finde de fire milliarder kroner et andet sted. Erik Jylling frygter, at regeringen vil forsøge at hente nogle af pengene ved overenskomstforhandlinger – og dermed kan gymnasielærerne også blive ramt. I forvejen er der lagt op til hårde forhandlinger på området, mener Erik Jylling, der som formand for paraplyorganisationen AC også repræsenterer GL og dermed gymnasielærerne.

Mangler fire mia. kroner
Regeringen lægger i deres 2020 plan op til, at der er plads til en stigning i de offentlige udgifter på 0,8 procent. Hvis regeringen ikke finder de fire milliarder kroner, er der med andre ord færre penge til sundhed, uddannelse og ældrepleje.

Erik Jylling ærgrer sig over at trepartsforhandlingerne gik i vasken. Han vil dog ikke begrave dem fuldstændig.

”Alle parter er enige om at det er en god idé lige at tænke sig om over sommerferien, inden man begynder at konkludere for firkantet,” siger han.

Trepartsforhandlingerne handlede først og fremmest om at øge arbejdstiden, og det blev hurtigt en diskussion om afskaffelse af helligdage.

Dårlig kommunikation
Erik Jylling mener, at alle parter har håndteret forløbet dårligt. Regeringen har ikke været i stand til at forklare, hvorfor de vil have danskerne til at arbejde mere, samtidig med at der er ledighed. Erik Jylling vil også gerne tage et medansvar for at forhandlingerne brød sammen.

”Det er ikke blevet forklaret godt nok, at der er en ubalance mellem dem, som forlader arbejdsmarkedet og dem som kommer ind. Vi har i mange år haft en for lav fødselsrate og i de kommende år bliver vi for få mennesker til at levere arbejdskraft. Derfor må vi enten udvide arbejdskraften eller rekruttere arbejdskraft udefra,” siger han.

Hvorfor skal danskerne arbejde mere, når der er ledighed?

”Det behov er der heller ikke lige nu, og derfor har man brugt pejlemærket 2020 for, hvornår man skulle gøre noget ved det. Realiteten er, at hvis vi ikke kan skaffe arbejdsudbuddet på længere sigt, bliver samfundskagen mindre,” siger Erik Jylling.

Han ærgrer sig over, at helligdagene kom til at fylde så meget i diskussionen.

”Når helligdagene i det hele taget er kommet i spil er det ud fra en økonomibetragtning i Finansministeriet. Hele dage er en nem måde at regne på. Hvis man i stedet havde sagt, at vi stryger 15 timer ekstra ud over et helt år ville det svare til fire minutter ekstra om dagen. Snakken om helligdage kom helt ud af proportion,” siger Erik Jylling.

AC var villige til at ved forhandlingsbordet at levere ekstra arbejdstid. Til gengæld skulle lønmodtagerne have noget tilbage. AC havde blandt fået indarbejdet en indsats for det psykiske arbejdsmiljø og dimittend-ledigheden ind i treparts-kommissoriet.

”Det bliver sværere at gøre noget ved de ting nu,” konstaterer Erik Jylling.

Om AC

Akademikernes Centralorganisation (AC) er en paraplyorganisation for 23 faglige organisationer, der organiserer akademisk uddannede i Danmark.  AC udgør sammen med LO og FTF arbejdsmarkedets hovedorganisationer i Danmark. GL er medlem af AC.

Kommentarer

tir, 19/06/2012 - 12:04
Mogens Ludvigsen

Godt man ikke kan opnå eneret, www.eneret.dk på at udhule undervisernes forberedelsestid !

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.