7 spørgsmål til… Emil Kavling Philipsen

Navn: Emil Kavling Philipsen
Alder: 27 år
Skole: Handelsskolen Selandia
Fag: Dansk

Hvorfor valgte du at blive gymnasielærer?
”Det var et valg, jeg tog, mens jeg læste på universitetet. Det virkede som den oplagte vej at gå. Jeg kan lide at formidle faglig viden, og jeg kan lide at undervise den aldersgruppe.”

Hvad kendetegner en god gymnasielærer?
”Man kan være nok så god didaktisk, men hvis 
man ikke brænder for sine fag, så mærker eleverne det hurtigt, og så bliver de heller ikke grebet af fagene. Det handler også om at møde eleverne, hvor de er. Man er nødt til at se, hvad det er, de kan, og hvad deres mål er. Hvis jeg som dansklærer går ind med en idé om, at de skal lære de sidste 400 års litteraturhistorie, og eleverne egentlig bare vil lære, hvordan de skriver bedre, så er jeg nødt til at forholde mig til det.”

Hvad er det mest udfordrende ved dit job?
”Jeg underviser merkantile elever på eux i dansk, og det er ikke altid lige let at få dem til at interessere sig for mit fag. Det kan være svært at få dem til at forstå relevansen af faget. Jeg prøver at tænke tværfagligt og rette danskmaterialet hen imod det, som eleverne synes er interessant. Det kan godt være en udfordring, fordi der er nogle krav og bindinger til pensum. Der er for eksempel et krav om kanonforfattere, og det er svært at presse ned over den merkantile vinkel. Man kan godt, men man skal også passe på, at man ikke udøver for meget vold mod det originale materiale.”

Hvad er du mest stolt af i din karriere?
”På mit forrige arbejde var de nødt til at skære ned. Som barselsvikar var jeg lavest i hierarkiet, så jeg blev opsagt. Men så gik nogle af mine elever sammen om at lave en kampagne for at få ledelsen til at trække fyringen tilbage. Kampagnen lykkedes ikke, men jeg blev så genansat, da en anden gik ned med stress. Jeg er meget stolt af, at der var nogle elever, der var villige til at bruge tid på det.”

Hvad kan holde dig vågen om natten?
”Det er, om jeg gør det godt nok. Har jeg nu forberedt mig nok, og har jeg tænkt nok over en bestemt vinkel? Vil eleverne respondere, eller er de ligeglade? Det er ting, som stadig fylder ret meget, selvom jeg har undervist i halvandet år. Det kan også holde mig vågen, at jeg har en fagkombination, som mange har. Jeg tænker på, om jeg vil kunne blive opsagt på grund af det. Jeg tror, det er, fordi jeg er ny, at disse tanker fylder, og det var også meget værre for et år siden. I starten kunne jeg godt ligge hver aften og tænke over det. Nu fylder det ikke helt så meget mere.”

Hvilket råd vil du give til andre nyuddannede?
”Man skal turde tage nogle chancer. Det at komme fra universitetet og være virkelig grøn kan være skræmmende, fordi man tænker: ’Hvad ved jeg om at undervise?’ Men det skal man ikke være bange for. Man skal heller ikke være bange for at spørge sine kolleger. Man må for guds skyld ikke tænke: ’Jeg lader være med at spørge, for jeg vil ikke virke dum.’”

Hvis du kunne ændre en ting i uddannelsessystemet, hvad skulle det så være?
”Politikerne har en idé om, at vi skal uddanne mange unge, men de midler, der bliver tilført gymnasieskolerne, er bare ikke realistiske i forhold til de mål, som politikerne har sat. Desuden taler vi meget om, hvilke kompetencer eleverne skal have, men en gang imellem synes jeg, at det bliver for målrettet. Jeg savner, at vi i nogle dele af gymnasiet går tilbage og fokuserer mere på den almene dannelse.”