Du er her
Arbejdsmiljø |
23. jan 2017

7 spørgsmål til ... Bjarne Sønderstrup

"Man kan ikke bare være en kold skid, som kun er der for at levere en fore­læsning."
Af: Tina Rasmussen

Navn: Bjarne Sønderstrup
Alder: 62 år
Skole: Aalborg Tekniske Gymnasium
Fag: Biologi og matematik

Hvorfor valgte du at blive gymnasie­lærer?
”I første omgang var det faktisk lidt af nød. Da jeg var færdig som biolog fra Københavns Universitet i 1979, troede jeg, at jeg skulle være miljø­biolog. Men det var svært at finde et job, så jeg valgte at komme i ­pæ­da­gog­ikum på Aalborg Kate­dral­skole. Undervisningen fangede mig, og det tiltalte mig, at der var så stor en grad af frihed i jobbet. Bagefter havde jeg forskellige vikariater på gymnasier i Aalborg, og jeg prøvede også kræfter med erhvervslivet i tre-fire år. Fra 1992 til 1995 læste jeg matematik, så jeg ikke længere kun var étfagskandidat, og siden har jeg været på htx i Aalborg.”

Hvad ­kende­tegner en god gymnasie­lærer?
”Man skal selvfølgelig have en vis faglig viden og kunne formidle stoffet på en god måde. Men en god gymnasiel­ærer er også nødt til at have et rigtig godt forhold til sine elever. Man skal have empati og humor og være hjælpsom. Man kan ikke bare være en kold skid, som kun er der for at levere en forelæsning. Man er der for elevernes skyld, og det skal de kunne mærke.”

Hvad er det mest tilfreds­stillende ved dit job?
”Jeg holder meget af den frihed, der stadig er i jobbet. At man kan for­berede sig hjemme og sætte rammerne for undervisningen på sin egen måde. Og så holder jeg naturligvis meget af mødet med eleverne. Jeg kniber nogle gange mig selv i armen, for jeg synes virkelig, at jeg har nogle søde elever. Det er en stor tilfreds­stillelse for mig at se, at de forandrer sig og udvikler sig. Så føler jeg, at mit arbejde har båret frugt.”

Hvad er det mest ud­fordrende ved dit job?
”Jeg synes, det er en udfordring at få eleverne løftet til det høje faglige niveau, jeg godt kunne tænke mig. Til eksamen ærgrer det mig af og til, at nogle ikke er nået læn­gere på de tre år. Vi bruger en del tid på omlagt skriftlighed. Så regner eleverne opgaver i timerne, og jeg går rundt og hjælper dem. Men jeg synes, at de godt kunne bruge mig meget mere, end de typisk gør.”

Hvad er du mest stolt af i din karriere?
”Jeg er stolt af det forhold, jeg har til mine elever. Jeg tror ikke, at der er nogen af mine nuværende elever, der ikke kan lide mig. Vi har sådan en speciel humor. Det er jeg glad for. Jeg har ikke gjort noget særligt for at få det gode forhold til dem. Jeg har bare været mig selv. Jo mere erfaring man får med årene, jo mere tør man hvile i sig selv.”

Hvem har du lært mest af i din karriere?
”Da jeg læste matematik, havde jeg en ­underviser i matematikdidaktik, som gav mig et nyt syn på læring. Det var her, det gik op for mig, at det at undervise ikke bare er at forelæse. Når jeg spurgte hende om noget, sagde hun ofte: ’Det kan du selv finde ud af. Du kan for eksempel læse noget om det der og der.’ Det inspirerede mig. En god underviser er ikke bare god til at formidle stoffet, men provokerer også sine elever lidt og kræver noget ekstra af dem.”

Hvilket råd vil du give til en nyuddannet?
”Det skræmmer mig at se kolleger gå ned med stress. Når man vælger et job som gymnasielærer, er det forhåbentlig, fordi man brænder for det, og så skal man jo også lære at være i jobbet på en fornuftig måde. Til vores pædagogikumkandidater siger jeg altid, at de ikke behøver at være 110 procent forberedt. De behøver ikke at kunne svare på alting. Jeg minder dem også om, at de ikke skal tygge alting igennem og overlevere det hele. Eleverne lærer mest, når de selv arbejder med stoffet.”

Kommentarer

0
You must have Javascript enabled to use this form.

Annoncer