Du er her
Interview
|
08. sep 2017

6 spørgsmål til Henning Nørgaard Pedersen

Henning Nørgaard Pedersen

"Jeg ved godt, hvad politikerne gerne vil – de vil have færre i ­gymnasiet. Det, tror jeg også, er klogt," siger lærer Henning Nørgaard Pedersen.

Gymnasieskolen har spurgt lærere, hvordan det er at være lærer. Læs blandt andet, hvad Henning Nørgaard Pedersen mener, er det mest tilfredsstillende og udfordrende ved at være lærer.
Af: Anne-Sophie Søgaard Møller

Hvad kende­tegner en god gymnasielærer?
”Det altafgørende er engagement – at man er interesseret i sit arbejde, sine fag og eleverne. Jeg er ikke en, der ved så meget om mine elevers private forhold i forhold til mange af mine kolleger, men jeg laver lidt sjov med dem, og på den måde prøver jeg at vise dem, at jeg godt kan lide dem.”

Hvad er det mest tilfredsstillende ved dit job?
”Jeg oplever en stor tilfredsstillelse, når en elev har skrevet en fantastisk SRP og vist alt det, vedkommende kan. Jeg er imponeret over, at mange af dem formår det, de gør. Det sær­lige ved SRP er, at eleverne bevæger sig ud over pensum, og det er dér, nogle af dem virkelig viser, hvad de kan. Nogle rykker sig meget med deres SRP, og det er sjovt.”

Hvad er det mest udfordrende ved dit job?
”Matematik har fået et meget uheldigt omdømme blandt ­mange elever de seneste år. Mange er uinteresserede, og det er svært at gøre dem interesserede og omvende deres ­fordomme om matematik. Vi har svært ved at overtage eleverne fra folkeskolen og få dem i gang i gymnasiet, fordi mange synes, det er svært. Det er den overgang, der er det sværeste og mest udfordrende. For når folk først knækker koden, er det jo ikke så svært.”

Hvilket råd vil du give til en nyuddannet?
”Det kræver meget engagement at være gym­nasielærer i dag. Mange unge lærere har svært ved at klare jobbet, fordi presset er stort. Så en gang imellem må man springe over, hvor gærdet er ­lavest, og der er det rigtig godt at have gode kolleger, der kan hjælpe en. Man har ikke tid til at gøre det 110 procent hver gang. Det er vigtigt, at man tør vise eleverne, at man også bare er et menneske og ikke ved det hele. Efterhånden som man bliver mere garvet, finder man ud af, at det er okay ikke at vide alt.”

Hvordan tror du, at gymnasiet vil udvikle sig de næste 5-10 år?
”Jeg ved godt, hvad politikerne gerne vil – de vil have færre i gymnasiet. Det,  tror jeg også, er klogt. Der går for mange, som ikke er engagerede og opnår for dårlige resultater. Jeg hører absolut ikke til dem, der tror, at det at få en studenter­eksamen er lykken for alle. De, der kun lige kommer ud med et snit på 2,1, kan ikke bruge det til ret ­meget. Det ødelægger også deres selvtillid. Det er ikke sundt altid at være den, der får 02 og lige ­klarer sig ­igennem. Det er bedre at få nogle succes­oplevelser med det, man er god til.”

Hvis du kunne ændre en ting i uddannelses­systemet, hvad skulle det så være?
”Jeg ved ikke, om det er en god idé, at alle skal have matematik på mindst B-niveau. Det vil ramme mange elever. To år er lang tid med et fag, man ikke har lyst til, og det vil der kun komme dårlige ­resultater ud af. Det er af hensyn til eleverne, at det er en dårlig idé – ikke af hensyn til faget. Vi har altid brugt hele skalaen, og det kan vi også godt blive ved med. Men matematikken er blevet det, der skal begrænse ­adgangen til gymnasiet, og det er ærgerligt.”

 

Kommentarer

0
You must have Javascript enabled to use this form.