Samfundsfag

50 år med samfundsfag på skemaet

I år kan samfundsfag fejre 50-års fødselsdag som gymnasiefag. Men hvilken forandring har faget gennemgået, og i hvilken retning bør det bevæge sig i fremtiden? Hør tre bud her.

21. november 2016 af Tina Rasmussen

Liv Heegaard Bennike

Hvem: Liv Heegaard Bennike, 37 år
Hvor: Viby Gymnasium
Hvor længe: Har undervist i samfundsfag siden 2009

Mere international politik, tak
Jeg føler ikke, der er sket den store forandring med faget i de år, jeg har undervist. Der har ikke været en reform, der har påvirket faget, og det er småting, der er blevet ændret i læreplanerne. Men faget er selvfølgelig ligesom gymnasiets øvrige fag blevet mere digitalt. Det giver nye, spændende muligheder.

Høje krav
Det er vildt fedt at undervise på A-niveau – især i 3.g. Det er dér, man for alvor kan rykke på nogle emner og også kommer i gang med international politik. Jeg synes, det er nogle ret høje krav, der bliver stillet til eleverne på A-niveau. Det er mange forskellige discipliner, de skal kunne.

Vigtig viden i global verden
Jeg tror ikke, at den nye reform kommer til at ændre det store for samfundsfag. Den måde, vi arbejder med teori og empiri på nu, vil også give god mening fremover. Indholdsmæssigt kunne jeg godt tænke mig, at international politik i fremtiden også blev en del af faget på B-niveau. Det er et emne, der virkelig tænder mange elever, og i en globaliseret verden er det vigtigt, at flere ved noget om, hvordan tingene hænger sammen uden for Danmark.

Krim og Det arabiske forår
I læreplanen står der, at man skal tage udgangspunkt i ”elevernes undren”. I starten havde jeg svært ved at greje, hvad de egentlig undrede sig over. Jeg syntes faktisk ikke, de undrede sig over noget som helst. Det har ændret sig, eller også er jeg blevet bedre til at få øje på det. Da mine nuværende 3.g’ere gik i 1.g, skrev de alle de spørgsmål ned, som de havde, og som de tænkte, at samfundsfag ville kunne give dem svar på. En gang imellem tager vi spørgsmålene frem og ser, hvad de kan svare på. Mange spørgsmål har handlet om problematikken på Krim, Det arabiske forår og krige, som USA har været involveret i. Det viser netop, at det er det internationale perspektiv, der interesserer eleverne.

 

Per Henriksen

Hvem: Per Henriksen, 62 år
Hvor: Paderup Gymnasium
Hvor længe: Har undervist i samfundsfag siden 1981
Har også: Været fagkonsulent 1999-2007 og skrevet lærebøger

Jeg savner 80'ernes diskussioner
Det var ikke så mange, der valgte den samfundsfaglige gren, da jeg begyndte som samfundsfagslærer i 1981. Dengang var faget kun på højt niveau, og det var primært elever, der var meget politisk interesserede, der valgte faget. Det var en fantastisk periode. Det gav nogle heftige diskussioner. Dem savner jeg.

Ministatskundskab
Dengang var faget en slags ministatskundskab. Læreplanen var meget præget af det, man lavede på universitetet. Kernestoffet var det samme som i dag – sociologi, politik, økonomi og international politik. Men man havde mere tid og kom mere i dybden med emnerne. Niveauet var højere dengang. Opgaverne til skriftlig eksamen var svære, og der var ingen hjælpemidler. Jeg tror, at mange af nutidens universitetskandidater ville have ret svært ved nogle af dem.

Større kompleksitet i dag
Men til gengæld er undervisningen i dag jo ofte tematisk og tværfaglig, hvor man ser tingene i større sammenhænge, og det gør kompleksiteten større end dengang. Fagligheden er en anden. Hvor det til eksamen dengang handlede om at gentage det, man havde lært, skal eleverne i dag jo selv udarbejde en problemformulering, en synopsis og så videre.

Fik tæsk
Det var 2005-reformen, der for alvor gav faget et løft. Dels blev samfundsfag på minimum C-niveau obligatorisk for alle, dels blev faget et stærkt studieretningsfag. Desuden blev både den metodiske og kvantitative del af faget styrket. Der kom krav om samarbejde med matematik omkring statistik og om brug af avancerede statistiske værktøjer. Det fik jeg mange tæsk for som fagkonsulent. Men en stor del af samfundsvidenskaberne er jo håndtering af tal, så for mig at se var det et fremskridt.

Brug lokalsamfundet
Fremover mener jeg, at faget skal blive bedre til at inddrage lokalsamfundet. Vi er meget glade for at dyrke de store linjer med international politik og globalisering, men vi skal også huske at lave lokale projekter, der kan løse konkrete problemer. Det kunne for eksempel være om byplanlægning, spisevaner eller trafik. Eleverne skal samarbejde med virkeligheden i stedet for kun at læse om den.

 

Anders Hassing

Hvem: Anders Hassing, 38 år
Hvor: Forlaget Columbus
Hvor længe: Direktør siden 2013
Har også: Undervist i samfundsfag på Ørestad Gymnasium 2005-2015 og siddet i bestyrelsen for Foreningen af lærere i samfundsfag 2008-2011

Demokratisk dannelse er vigtig
Jeg begyndte at undervise samtidig med 2005-reformen, hvor faget blev et obligatorisk fag på C-niveau og en del af pakken med gymnasiets centrale dannelsesfag. Samfundsfag giver svar på nogle af de store spørgsmål, som eleverne har. Både når det gælder deres eget ungdomsliv og omver­denen. Det, tror jeg, er en stor del af forklaringen på fagets popularitet.

Et eksamensfag
Med reformen steg de faglige krav – især på A-niveau. Den skriftlige eksamen er blevet sværere. Der er flere genrekrav og et øget krav om teorianvendelse. Det er på en måde godt, men det har samtidig gjort, at faget i dag mere er et ’eksamensfag’ end et medborgerskabsfag.

Intet AT-chok
Da jeg kom ind i bestyrelsen i den faglige forening, fyldte diskussionen om fagets kobling til matematik meget. Vi brugte også en del tid på at diskutere almen studieforberedelse (AT) med de øvrige foreninger. Vi så forskelligt på, hvor problematisk AT var. Metodediskussion har altid været centralt i samfundsfag, så for os var AT ikke det store chok.

Eksamensstof sælger
I min tid på forlaget har vi både udgivet bøger om kernestofområder som økonomi, politik og sociologi og bøger, der går på tværs og handler om aktuelle problemstillinger som ulighed, sundhed og velfærdsstaten. Det er grundbøger med det obligatoriske stof, som eleverne skal kunne til eksamen, der ligger øverst på bestsellerlisten.

Plads til faglig fantasi
Den nye reform betyder heldigvis kun få ændringer for samfundsfag. Skal fagets retning ændres i fremtiden, håber jeg, at det faglige miljø bliver hørt, og at vi ikke ender med et alt for rigidt eksamensfag. Der skal blive ved med at være plads til, at lærerne kan udfolde deres faglige fantasi. Samtidig må det gerne være et fag, der giver eleverne erfaring med at deltage i demokratiske, politiske processer. Den demokratiske dannelsesdimension er vigtig.

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.