Artikel
1.366 “ikke uddannelsesparate” optages i gymnasiet
_MG_4175

1.366 “ikke uddannelsesparate” optages i gymnasiet

Der er stadig et for stort spænd mellem antallet af unge, som bliver vurderet til ikke at være uddannelsesparate, og som alligevel ender med at begynde i gymnasiet, mener GL.

Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

Efter sommerferien tager landets gymnasier imod 1.366 elever, som i første omgang er blevet vurderet ikke uddannelsesparate, viser tal fra Børne- og Undervisningsministeriet.

Det svarer til, at 43 procent af de ”ikke uddannelsesparate” unge begynder i gymnasiet.

Det er et fald i forhold til sidste år, hvor 52 procent af de ”ikke uddannelsesparate” blev optaget på gymnasiet. Siden 2010 er elevernes uddannelsesparathed blevet vurderet af en vejleder fra Ungdommens Vejledning (UU-vejleder) i samarbejde med folkeskolelærerne.

Der er dog stadig et for stort gab mellem dem, som ikke er uddannelsesparate og dem, som bliver optaget, mener formand for GL’s uddannelsesudvalg Lis Vivi Fonnesbæk.

”Det skulle gerne være sådan, at det UU-vejlederne kommer frem til i videst mulige omfang bliver fulgt. Det er spild af ressourcer, hvis så mange unge mennesker bliver vurderet til ikke at være uddannelsesparate, og så derefter skal gå til optagelsesprøver,” siger Lis Vivi Fonnesbæk.

Hun efterlyser et øget samarbejde og dialog mellem Ungdommens Vejledning, folkeskolerne og gymnasierne.

”Hvis vejlederne vurderer, at så mange ikke er uddannelsesparate, og de så alligevel bliver optaget, er der behov for en øget afstemning af, hvad det kræver at gå i gymnasiet. Det er tankevækkende, at så mange kommer igennem nåleøjet, selvom de er blevet frarådet det” siger hun.

Lis Vivi Fonnesbæk vil ikke vurdere, hvor mange af de 1.366 ”ikke uddannelsesparate” elever, som bliver optaget i år, som reelt set ikke burde begynde.

”Det er ikke i nogens interesse, at ikke egnede elever begynder i gymnasiet og får et nederlag. På den anden side ser vi også elever, som kommer ind efter en optagelsesprøve og blomster op og klarer sig godt,” siger hun.

Bedre vurdering
Formand for Gymnasieskolernes Rektorforening Jens Boe Nielsen erkender, at for mange ”ikke uddannelsesparate” elever bliver optaget på gymnasiet. Han ved, at der procentvis er flere af de elever, som bliver vurderet til ikke at være uddannelsesparate, som falder fra end blandt de uddannelsesparate. Han afviser dog, at gymnasierne ukritisk optager alle ansøgere.

”Vi afviser dog 60 procent af de ”ikke uddannelsesparate” elever, som gerne vil ind. Vi kan dog nok blive bedre til at udvikle optagelsesprøverne,” siger Jens Boe Nielsen.

Han mener, at UU-vejlederne kunne være mere definitive i deres vurdering af eleverne.

”Hvis vejlederne siger nagelfast, at eleverne ikke er uddannelsesparate, så tager vi dem ikke til prøve. Men vejlederne siger til de unge, at de kan komme til en optagelsesprøve på gymnasiet,” siger han.

Han mener, det er rimeligt, at de unge får chancen til en optagelsesprøve, hvis de insisterer på at gå på gymnasiet.

”Det er svært at sige til en 15-årig, at han ikke får chancen til en optagelsesprøve, hvis han sindssygt gerne vil i gymnasiet,” siger Jens Boe Nielsen.

 

 

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater