Interview

”Nedskæringerne behøver ikke at gå ud over kvaliteten”

Alle kan effektivisere – også gymnasierne, siger den nye undervisningsminister. Hun er ikke bekymret over, at skolerne skal implementere den nye reform i en tid med store nedskæringer.

23. januar 2017 af Tina Rasmussen
Nedskæringerne behøver ikke at gå ud over kvaliteten af undervisningen i gymnasiet. Det er rektorernes ansvar at prioritere kerneopgaven, siger undervisningsminister Merete Riisager.

Hun er ny på posten, men hendes forsvar for gymnasiereformen ligner til forveksling forgængerens.

Danmarks nye undervisningsminister, Merete Riisager (LA), står ligesom Ellen Trane Nørby (V) i den grad på mål for den nye reform.

Merete Riisager har sagt ja til et interview og tager imod på sit kontor. Hun har været undervisningsminister siden slutningen af november, da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) dannede regering med Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti.

Hun sætter hurtigt ord på de vigtigste ting, som reformen vil ændre ved gymnasiet.

”Reformen vil hæve det faglige niveau i gymnasiet. Der er et styrket fokus på kundskaber i dybden. Nu tydeliggør vi, at de gymnasiale uddannelser er boglige ungdomsuddannelser. Dels med adgangskravene, dels med selve indholdet i reformen og den måde, man kommer til at arbejde med fagene på. Samtidig får de forskellige uddannelser en tydeligere profil,” siger Merete Riisager.  

Hvad er det i reformen, der især vil styrke fagligheden?

”Det er de konkrete krav i fagene, de færre studieretninger, og at almen studieforberedelse (AT) er fjernet.”

Hvorfor vil det styrke fagligheden?

”Med de færre og mere fokuserede studieretninger kommer der tydeligere fokus på at klæde eleverne fagligt på til videregående studier. Med afskaffelsen af AT lægges timerne tilbage til fagene, og der er dermed flere timer til at sikre det faglige samspil på den måde, som skolerne vurderer giver mest mening rent fagligt.”

Der bliver sandsynligvis stor forskel på mængden af tværfagligt samspil fra skole til skole. Er det ikke et problem?

”Nej, det mener jeg ikke. Det er vigtigt, at man kigger på de elever, man har, og ser, hvilke muligheder det giver. Tværfagligheden skal indtænkes dér, hvor den giver mening, og det er jeg sikker på, at lærerne vil gøre. Men eleverne skal først og fremmest have forståelse og indsigt i de enkelte fag. Efter en periode, hvor metoden har været i højsædet, er det nu fagene, der skal spille hovedrollen.”

Mere eller mindre sprog?
Et af målene med reformen er, at flere studenter fra det almene gymnasium skal have tre eller flere fremmedsprog. I dag er tallet nede på tre procent. Før reformen i 2005 var det 41 procent.

Fremmedsprogslærerne tror imidlertid ikke, at reformen vil løse problemet. De frygter for mangfoldigheden af fremmedsprog i gymnasiet og undrer sig over reformens favorisering af tysk og fransk.

”Jeg har bestemt lyttet til kritikken. Der er nogle udfordringer i forhold til det med fortsættersprog, fordi flere jo kommer med tysk eller fransk end spansk fra folkeskolen,” siger Merete Riisager.

Målet er, at flere fortsætter med det andet fremmedsprog fra folkeskolen, understreger hun.

”Hvis for mange starter på et begyndersprog i gymnasiet, bliver det faglige niveau ikke, som vi gerne vil have det.”

Men hvordan skal det lykkes at få flere til at fortsætte med andet fremmedsprog, når fransk og spansk i folkeskolen i dag kun er et storbyfænomen?

”Det er rigtigt, at der er forskel på, hvor mange sprog skolerne udbyder rundt i landet. Men vi er ved at udarbejde en national sprogstrategi, og arbejdsgruppen bag skal blandt andet se på, hvordan vi understøtter mangfoldighed i sproget. Vi er ikke så langt, at jeg kan sige, hvad den konkret kommer til at indeholde, men jeg er optaget af at sikre stærke og brede sprogkompetencer hos studenterne. Gerne i fortsættersprogene, som tysk jo også er, men også i begyndersprogene.”

Selvom der fremover kun vil være én studieretning med andre begyndersprog end tysk og fransk, fastholder Merete Riisager, at reformen vil betyde, at flere elever har flere fremmedsprog end i dag.

”Det vil også få betydning, at man med en studieretning med tre fremmedsprog kan undgå matematik B,” siger hun.  

I Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) undrer man sig over, at forligspartierne ikke har sat et konkret mål for, hvor mange studenter med tre fremmedsprog de ønsker. Dermed ved man ikke, hvad succeskriteriet er, lyder kritikken.

Hvor mange skal om fem år komme ud af gymnasiet med tre fremmedsprog?

”Det kan jeg ikke sætte et præcist tal på. Men der ligger en stor opmærksomhed på det, og det er noget, vi kommer til at følge tæt.”

”Rektorerne kan gøre det bedre”
Gymnasierne skal implementere reformen i en tid, hvor de på grund af de seneste to finanslove er ramt af store nedskæringer. I 2016 har nedskæringerne betydet, at der er 1.000 færre lærere til samme antal elever i forhold til året før. Det betyder, at hver enkelt lærer skal undervise mere. Nedskæringerne skal efter regeringens planer fortsætte frem til 2020.

Men det ser undervisningsministeren umiddelbart ingen problemer i.

”Uanset hvilket område man arbejder inden for, så er det altid muligt at effektivisere og bruge pengene bedre. Det gælder også for gymnasierne. Og tidligere analyser har jo vist, at gymnasierne generelt har en sund økonomi, og at der er et vist effektiviseringspotentiale.”

GL og Danske Gymnasier siger, at nedskæringerne vil gå ud over kvaliteten af undervisningen. Er du ikke bekymret for det?

”Jeg mener ikke, det behøver at gå ud over kvaliteten. Der er nogle dygtige rektorer derude, og det er deres ansvar at prioritere kerneopgaven. Det er deres opgave at kigge nøje på, hvilke aktiviteter der ikke skaber lige så meget værdi som den gode undervisning.”

Men rektorerne har jo afskediget lærere og skåret i lærernes forberedelse, fordi de allerede har sparet alle andre steder …

”Jeg mener godt, at rektorerne kan gøre det bedre. Det er vigtigt, at de ikke tager lærerne som gidsler. Rektorerne har en forpligtigelse til at orientere sig om, hvordan de kan effektivisere.

Det har de jo allerede gjort …

”Ja ja, men som leder skal man både kunne fokusere på kvalitet og klare at effektivisere. Jeg siger ikke, det er en nem opgave at være rektor. Men det er heller ikke let at være hospitalsdirektør.”

Men hvordan hænger 1.000 færre lærere sammen med en reform, hvor feedbacken til den enkelte elev skal styrkes?

”I den ideelle verden var der alle de penge, vi kunne ønske os, men sådan er verden ikke, og det må rektorerne forholde sig til. Ude på skolerne må lærere og rektorer jo finde ud af, om der er noget, de gør i dag, som de skal bruge mindre tid på fremover.”

Hvad kunne det være?

”Det er ikke mig som minister, der skal bestemme det. Det er lærerne og rektorerne, der ved, hvilke aktiviteter der bidrager med mindst værdi.”

Intet karakterpres
Den nye undervisningsminister er ikke bange for at stille høje krav til eleverne. Under reformforhandlingerne gik Merete Riisager som undervisningsordfører for Liberal Alliance efter, at karakterkravet til gymnasiet skulle være 7, og under en debat på Folkemødet i juni sidste år sagde hun, at der ikke er noget karakterpres i Danmark.

Det mener hun stadig, og derfor vil hun heller ikke arbejde for, at der skal skæres ned på antallet af karakterer i gymnasiet og det øvrige uddannelsessystem.  

”Personligt mener jeg, at karakterer er ekstremt vigtige i forhold til at give eleverne feedback. Jeg har svært ved at forestille mig et uddannelsessystem, hvor der er færre karakterer end i dag.”

Hvad er din holdning så til, at skolerne i forbindelse med reformen kan lave forsøg med karakterfrie 1.g-klasser?

”Jeg har ikke noget imod, at man afprøver nogle ting. Det skal der være plads til. Men karakterer er den mest gennemskuelige feedback, man kan give eleverne. Karakterer er transparente og sammenlignelige. Især i forhold til elever fra uddannelsesfremmede hjem er karakterer et langt bedre værktøj end andre evalueringsformer.”

Merete Riisager har tidligere sagt, at ”hver fjerde elev i gymnasiet burde have valgt en anden uddannelse”. Helt så skarpt udtrykker hun det ikke mere, men overordnet er linjen den samme.  

”Det er klart, at der er forskel på at være undervisningsordfører for Liberal Alliance og at skulle repræsentere hele regeringens politik som minister. Men når det er sagt, så tror jeg, at vi i regeringen har en fælles interesse i, at det bliver understreget, at gymnasiet er en boglig ungdomsuddannelse, og at adgangskravene kommer til at fungere. For der er for mange unge, der ikke kommer godt videre efter gymnasiet, og som ville have fået et bedre forløb på en erhvervsuddannelse.”

Om Merete Riisager

Merete Riisager

• Født i 1976.
• Student fra Sct. Knuds Gymnasium i 1994.
• Cand.mag.pæd. fra Københavns Universitet i 2003.
• Har arbejdet med forandring og læring i en række organisationer og virksomheder – senest Lego.
• Valgt ind i Folke­tinget for Liberal Alliance i 2011. Har været partiets under­visningsordfører, børneordfører, familieordfører, kommunalord­fører og lige­stillings­ordfører.
• Har været folketingskandidat for Det Radikale Venstre i 2006-2010.
• Bor med sin mand, Morten Pedersen, og deres to børn.

Tilføj kommentar

Brugeroplysninger
Email-adressen vises ikke på sitet, men gør det muligt for os at kontakte forfatteren.
Kommentér uden forsinkelse.
Brug Facebook
log ind eller registrer
dig her.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.